mandag den 27. april 2020

"Så talte ræven for de gæs ...."

MEGET romantisk, eller hva'? Om ikke andet gælder det som et gedigent kærlighedsbevis, og det hævdes stadig, at dette er det øjeblik, mange kvinder drømmer om fra tidlig barndom. Lige det er jeg nu ikke så sikker på, for hvor ægteskabet før i tide var et karriere-spring for en kvinde, så er der nu andre muligheder.

Selv om den enkelte kvinde kan længes efter drømmemanden og drømmebrylluppet, så kolliderer denne drøm måske med ønsket om en karriere og selvstændighed. Nogle ser det måske desuden som en fordel at have været gift, men ikke at være gift eller at blive det igen, for frue-titlen har ikke den status, den havde før i tiden ....
Hvorom alting er, så kan frieriet med den knælende mand trænge til lidt analyse, og det åbner "Kratøs" op for med sit svar til Isabella.


Den udlægning havde jeg ikke tænkt på før, men fyren har sikkert ret, for romantiske stunder af denne art indeholder et stærkt element af "genitalie-snak": det ene organ kommunikerer med det andet, men som regel på en civiliseret måde via symboler à la dette:

Mange kvinder er dog ikke nær så romantiske, som mænd forestiller sig. Nogle er endda ret direkte og krævende samt fulde af gode ideer, som de bare skal have viderebragt til manden og hans underbevidsthed.

Uha, nu gælder det for fyren om at svare rigtigt, og det kan han kun, hvis han kender sin hjerterdame rigtig godt. Et forkert svar - eller en mærkbar mangel på entusiasme - kan få fatale følger for forholdet.
Én ting er, når der kommunikeres med ord, noget andet når ordene erstattes af symboler. Ordene er vist mere i tråd med fyrenes smag, men pigerne falder tit for symboler, hvilket kan gøre tingene endnu mere indviklede. Den raske ungersvend fortvivler dog ikke, men kaster sig ud i en forførende kommunikation ....

Lidt for smart, men ikke noget ukendt

Jamen, det er da  genialt, ikke sandt??? Desuden, var det ikke det, den katolske kirke gjorde med deres "afladsbreve"? Ergo: ingen grund til forargelse, for dette par har bare lært af den bedste til at plukke intetanende troende, nemlig Kirken ....
Alt taget i betragtning kunne det altså have været sandt og helt i tråd med historiske facts, men det var det bare ikke. Der var tale om en "god historie" om noget, der kunne være sket, for det var det jo før i tiden.

I dette tilfælde var der faktisk ingen svindlere, der solgte billetter til himlen, og der var måske i det hele taget ingen svindlere bortset fra dem på web sitet Stuppid, der bragte historien. Da det blev afsløret, at det med Florida-parret ikke passede, blev historien ellers fluks overflyttet til et land i Afrika, men det reddede nu ikke dens troværdighed.
Desuden lader det til, at Stuppid elsker "fake news", for man har også bragt interessante, (men totalt løgnagtige) historier om et nazistisk par, der modtog sperm fra en sort donor, en baby, der blev smidt ud fra en rutschebane, en 14-årig pige, der fødte Jesus, samt meget mere af samme skuffe.


Skulle man få tilbudt denne slags billetter til himlen af ægte svindlere - tilmed til den billige pris af § 99 - så skal man absolut ikke forvente, at de virker ....

søndag den 26. april 2020

Skeletter i skabet


Anne Perry er en respekteret, New Zealandske forfatter, først og fremmest af historiske krimier. Hun har været meget produktiv, men jeg må indrømme, at jeg aldrig har læst nogen af hendes mange romaner, hvoraf de kendteste handler om detektiverne Thomas Pitt og William Monk.
Hun blev født som Juliet Marion Hulme i 1938, men skiftede navn efter en kriminalsag, der kunne være som taget ud af en af hendes bøger. Da hun var 15 år, kom hun nemlig i fængsel for at medvirke til mordet på en venindes mor. De to unge piger levede i deres egen fantasiverden og ville ikke skilles, da Hulme-familien ville sende Juliet/Anne til Sydafrika, medens hendes forældre gennemførte deres skilsmisse. Venindens mor nægtede at lade sin datter følge med Juliet/Anne til Afrika, så de besluttede sig for at "løse problemet" ved at myrde hende med en mursten i en strømpe. En grotesk "løsning", der ikke gjorde, at de kunne være sammen, og det lader ikke til, at de har optaget kontakt med hinanden efter løsladelsen.
Den voksne og berømte forfatter Anne Perrys hemmelige teenage-fortid kom for dagen samtidig med udgivelsen af hendes 13. bog. Tiden med mordet og det nære venskab, (der angiveligt ikke var af seksuel karakter), er senere blevet filmatiseret som "Heavenly Creatures" (1994), men det var først nogle måneder efter film premieren, at Anne Perrys hemmelige fortid blev kendt.




Det er altså trist ....

Virkeligheden for nogle, der lige fra starten er dem, de "andre ikke må lege med". Det er synd for begge parter, også fordi der sjældent er en rationel forklaring på forbudet. Måske gælder det tilmed noget, de voksne har kørende, sådan at et forældrepar ikke vil acceptere, at et andet pars børn leger med deres, fordi de ikke kan lide familien.
Den slags bør ikke gå ud over et barn, ligesom det heller ikke bør falde som offer for forældrenes snobberi. Børn er ikke snobbede, medmindre de bliver oplært til det, og det er jo en vanvittig holdning i vore dage. Hvis grunden til et forbud er, at "den og den ikke  er"god nok" til vores barn", så er det noget pjat, hvis børnene ellers har glæde af samværet og ikke på nogen måde lider skade. Hvis det er noget med en dårlig indflydelse, hvor et barn kan blive lokket til noget, der er farligt eller kriminelt, ja, så ser sagen anderledes ud, men kun hvis det er tilfældet ....



lørdag den 25. april 2020

Smiger og EC

Indrømmet: jeg ELSKER at blive smigret med mine bøger, og jeg blev nærmest overvældet af den smiger, der lå i at se et eksemplar af min Karen Blixen-bog for gymnasiet og andre skoletrin sat til salg på Amazon for noget, der svarer så nogenlunde til 1.000,00 kr. Andre eksemplalrer af den samme bog udbydes nu også til ublu priser på Amazon, og mit hjerte svulmer af stolthed, så jeg burde skamme mig ...

https://www.amazon.com/Drommende-Fortaellinger-Udgivet-rerforeningen-Cederborg/dp/B00QQQ9TEK/ref=sr_1_85?dchild=1&keywords=Karen+Blixen&qid=1587804629&sr=8-85

Ikke at jeg tror, der er mange chancer for, at sælgeren kan få så høje priser for bogen, men bare tanken om, at nogen finder den så værdifuld smigrer altså min forfængelige sjæl. Noget, der altså formentlig betyder, at jeg bør gå i rette med mig selv, for skørt er det jo.
Desuden: jeg er ikke blind for det  faktum at det at være til fals for smiger betyder, at man virkelig er til fals, og det har aldrig været sundt for nogen ....



Geopolitik og verdensherredømme

Fortidig geopolitik, hvor franskmændene - dvs. Napoleon Bonaparte - og englænderne deler verden imellem sig. Både før og efter har andre statsmænd forsøgt det samme.

Begrebet geopolitik har fået et blakket ry, fordi det forbindes med nazismen og Hitlers krav om "Lebensraum". Som begreb og ideologi står det imidlertid først og fremmest for studiet af staters handlemuligheder  i forhold til geografiske forhold.
Det var svenskeren Rudolf Kjellén, der navngav begrebet i 1899, men ideologien blev også videreudviklet af englænderen Halford Mackinder, amerikaneren Alfred Mahan, etc.. Kort sagt, ideen var oppe i tiden og fascinerede mange forskellige, både politikere og historieforskere. Den fandt dog hovedsagelig grobund i Tyskland, hvor befolkningen stadig følte sig snydt og nedværdiget efter I. Verdenskrigs Versaillestraktat. En hovedfigur var den tidligere general Karl Haushofer (1869-1946), der bl.a. grundlagde "Zeitschrift für Geopolitik" i 1923. Det var dette tidsskrift, der senere udviklede sig til et propagandaorgan for det nazistiske parti.

Da Karl Haushofer blev professor i München, fik han en elev, der åd hans teorier om geopolitik råt. Denne elevs navn var Rudolf Hess, og da han forbandt sig med Adolf Hitler, som han var dybt betaget af efter at have truffet ham ved et politisk møde i 1920, videregav han de oplysninger om geopolitik, som han havde fra sin lærer, Karl Haushofer, til ham. Det var lige vand på Hitlers mølle og var med til at gøre ham interesseret i Rudolf Hess, der havde meldt sig ind i nazi-partiet, og som nu blev hans fortrolige medarbejder. Da de begge sad fængslet i Landsbergerfængslet efter det mislykkede ølstue-kup, dikterede Hitler sin bog, "Mein Kampf", til ham, og efter magtovertagelsen i 1933 blev han bl.a. udnævnt til hans stedfortræder.

Geopolitikken levede og trivedes under nazismen som en vigtig del af ideologien, men efter krigens slutning rettede udenlandsk presse anklager imod Haushofer og beskyldte ham for at være medskyldig i Tysklands ekspansionspolitik. Det kunne den gamle general og senere professor ikke holde ud, så han og hans hustru valgte at tage livet af sig i 1946.
Hvad faget angik, så blev det afskaffet som led i De Allieredes angreb på nazisistiske institutioner i Tyskland. Desuden blev det direkte fordømt af geografer, forskere og andre, der associerer det med Nazi-Tyskland og dets Lebensraum-ideologi. Man har dog efterhånden erkendt, at geopolitik hovedsagelig er en betegnelse for et princip, som enhver stat er underlagt og følger som en del af real-politikken.


fredag den 24. april 2020

Napoleon og hans list

Da Napoleon I blev placeret på Elba, var han selvfølgelig ikke begejstret, for var han ikke kejser? Skyldte Frankrig og historien ham ikke en højere placering end som fange på en lille, snoldet ø? Nok havde han masser af goder, blev behandlet som "guvernør", men hvad er sådan noget værd, når man har været kejser?

Eftersom det lykkedes Napoleon at få et venligt og fortroligt forhold til sine vagter, hørte han også om deres privatliv. Den ene vagt var vildt forelsket i en kvinde i Firenze, og det udnyttede den snu fange til sin fordel ved at hævde, at denne kvinde var utro med en anden mand. Vagten ikke bare slækkede på overvågningen, men aftalte med Napoleon, at han kunne tage en hemmelig smuttur til Firenze for at tjekke op på kæresten og hendes troskab.
Sikkert som en del af sin flugt-strategi fik Napoleon vagten til at udsætte sin rejse til et tidspunkt, hvor en flugt fra Elba var lettest at gennemføre, og så gik det ellers i fuld fart væk fra øen i februar 1815. At denne flugt ville ende på Saint Helena havde Napoleon nok ikke forestillet sig, men sådan gik det den detroniserede kejser, der døde på den lille ø af noget, der ligner mave-kræft, men som kan være noget mere dystert. Englænderne er i hvert fald blevet mistænkt for mord lige siden da ....