Fortidig geopolitik, hvor franskmændene - dvs. Napoleon Bonaparte - og englænderne deler verden imellem sig. Både før og efter har andre statsmænd forsøgt det samme.
Begrebet geopolitik har fået et blakket ry, fordi det forbindes med nazismen og Hitlers krav om "Lebensraum". Som begreb og ideologi står det imidlertid først og fremmest for studiet af staters handlemuligheder i forhold til geografiske forhold.
Det var svenskeren Rudolf Kjellén, der navngav begrebet i 1899, men ideologien blev også videreudviklet af englænderen Halford Mackinder, amerikaneren Alfred Mahan, etc.. Kort sagt, ideen var oppe i tiden og fascinerede mange forskellige, både politikere og historieforskere. Den fandt dog hovedsagelig grobund i Tyskland, hvor befolkningen stadig følte sig snydt og nedværdiget efter I. Verdenskrigs Versaillestraktat. En hovedfigur var den tidligere general Karl Haushofer (1869-1946), der bl.a. grundlagde "Zeitschrift für Geopolitik" i 1923. Det var dette tidsskrift, der senere udviklede sig til et propagandaorgan for det nazistiske parti.
Da Karl Haushofer blev professor i München, fik han en elev, der åd hans teorier om geopolitik råt. Denne elevs navn var Rudolf Hess, og da han forbandt sig med Adolf Hitler, som han var dybt betaget af efter at have truffet ham ved et politisk møde i 1920, videregav han de oplysninger om geopolitik, som han havde fra sin lærer, Karl Haushofer, til ham. Det var lige vand på Hitlers mølle og var med til at gøre ham interesseret i Rudolf Hess, der havde meldt sig ind i nazi-partiet, og som nu blev hans fortrolige medarbejder. Da de begge sad fængslet i Landsbergerfængslet efter det mislykkede ølstue-kup, dikterede Hitler sin bog, "Mein Kampf", til ham, og efter magtovertagelsen i 1933 blev han bl.a. udnævnt til hans stedfortræder.
Geopolitikken levede og trivedes under nazismen som en vigtig del af ideologien, men efter krigens slutning rettede udenlandsk presse anklager imod Haushofer og beskyldte ham for at være medskyldig i Tysklands ekspansionspolitik. Det kunne den gamle general og senere professor ikke holde ud, så han og hans hustru valgte at tage livet af sig i 1946.
Hvad faget angik, så blev det afskaffet som led i De Allieredes angreb på nazisistiske institutioner i Tyskland. Desuden blev det direkte fordømt af geografer, forskere og andre, der associerer det med Nazi-Tyskland og dets Lebensraum-ideologi. Man har dog efterhånden erkendt, at geopolitik hovedsagelig er en betegnelse for et princip, som enhver stat er underlagt og følger som en del af real-politikken.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar