Gode gerninger

Dette kan være den ældre dames kærlige barne- eller oldebarn, der føler sig forpligtet til at hjælpe hende af familiære grunde. Sikkert er det dog ikke, for det kan også være en fremmed, der bare ikke kunne udholde at se hende stavre rundt dér, gennemblødt i regnen, for han er nemlig et godt menneske med empati. De findes, og det er dejligt at tænke på, for de repræsenterer vejen frem i vort samfund.
Der er dog også den meget mindre behagelige mulighed, at denne ældre dame selv havde en paraply, som fyren stjal fra hende. Man skulle ikke tro det muligt, men der er faktisk dem, der ville forstå hans handling uden overhovedet at gøre sig tanker om hverken godt eller ondt, "for sådan er mennesker nu engang". Sagen er dog den, at når nogen er sådan, så er det, fordi de vælger at være det, og den holdning skaber ikke nogen vedvarende fremgang for hverken dem eller vores samfund som sådan.

Forskellen mellem godt og ondt ligger, så vidt jeg kan se, i det materielle og det immaterille. At slå nogen for panden og hugge deres penge, mad, ejendom eller kæreste giver uomtvistelige materielle fordele. Man forøger sine besiddelser, hvilket er noget, der regnes for godt i vort materialistiske samfund.
Hvis man i stedet vælger at lade være med den slags og måske giver en hjælpende hånd, hvor det er tiltrængt, så skaber det (som regel) kun indre glæde, MEN UDELUKKENDE HVIS MAN PÅ FORHÅND HAR EN MORAL, der tolker dette som godt. Det skæpper ikke i kassen og har derfor ingen SYNLIG effekt, men det føles godt, fordi vi har lært, at det er det. Dvs. at godhed og empati har en langt større bevisbyrde med hensyn til det, de kan give os, end ondskab og egoisme, hvor fordelene er synlige for alle ....