Menneske-virussen

Ja, når det gælder en planets trivsel, så er mennesker nok at regne for en art virus. At få mennesker svarer på visse områder til at få en omgang covid-19 eller Ebola, for vi er på en gang det klogeste og det tåbeligste væsen, evolutionen har frembragt. Vores udviklede hjerner, sprog, tommelfingergreb og opretstående gang har gjort os til jordens herrer, og det kan vi så lykønske os selv med, medens vi tænker lidt over, hvad det betyder for alt andet liv.
Vi har med vores livsstil brudt indtil flere naturlove og har f.eks. helt glemt, at overbefolkning fører til øget dødelighed. Før i tiden var der et større spild af menneskeliv på grund af børnedødeligheden, og selv rige og fornemme folks børn risikerede at dø før voksenalderen. For ca. 10 år siden levede der formentlig godt 7.000 millioner mennesker på vor planet, der alle skulle brødfødes og have mulighed for at formere sig. Det sidste er måske nok et gode for den enkelte, men er samtidig en voldsom belastning af naturen. Man kan ryste på hovedet ad Kinas etbarns-politik, og den er da også blevet afløst af en ny 2-barnspolitik, uden at det dog har hjulpet på manglen på arbejdskraft i dette nu super-teknologiske samfund. Det er flot, at man forstod, at overbefolkning er en belastning af et land, og at man reagerede på det, selv om det skete ved hjælp af barske midler.

Mennesket er den eneste art, der har bredt sig til alle dele af verden, og som har tilpasset sig alle former for klimaer og ernæringsvilkår. Vi har opfundet redskaber, der gør det lettere at forsørge en børneflok, men også til at udrydde andre befolkninger. På den ene side opretholder vi liv og forlænger levealderen, så begrebet "alder" får en helt ny betydning. Der er dem, der hylder dogmet om, at "man ikke er ældre, end man selv synes". Det lyder mægtig godt, men passer kun op til ét punkt, da alderen og dens skavanker er med til at afgøre, om vi kan forsørge os selv.
Hér - med covid-19 i fuldt flor - tvinges man til at gøre sig tanker om, hvorvidt dette er en form for "dom" over os. Naturen minder os om, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at visse menneskelige tiltag kun går til et vist punkt, før der er tale om en overbelastning, der vender tilbage til os som en boomerang ....