Det var disse aftryk af skiderikken Ted Bundys tænder, der fældede ham, fordi retsodontologen hævdede, at det bidemærke, han havde efterladt på et af sine ofre, var helt unikt. Aftrykkene blev et meget vigtigt bevis imod ham, og det siges, at det først var, da han forstod, at bidet havde efterladt et mærke, han ikke kunne løbe fra, at han opgav sin friskfyragtige facon og gav op. Han kunne ikke andet end at tilstå og endte med at blive morddømt og derpå henrettet i 1989.
Nu viser det sig så, at de "stensikre" beviser, som bidemærker blev regnet for at være, slet ikke holder. Der er en amerikansk protestgruppe, der tager morddømtes sager op til fornyet overvejelse, og som har fået forkastet flere domme, hvor bidemærker var det centrale bevis. Man kan så tænke over, hvordan den glatte og snu Bundy ville have reageret, hvis han havde oplevet denne nye holdning til det, der fældede ham i sin tid. Formentlig ville han have udnyttet denne udvikling til fulde, for sådan var han nu engang.
Tandlægen, der tog aftrykkene af hans tænder, hævder dog stadig, at seriemorderens bid var så unikt, at der ikke er noget at komme efter: han blev dømt og henrettet retfærdigt. Det er der vist heller ikke nogen, der tvivler på, men de "stensikre videnskabelige beviser" bliver forkastet i flere og flere sager. Mange morddømte i gamle sager får dem som sagt genoptaget, og flere er blevet renset fuldstændig.
I de fleste tilfælde skyldes det dog ikke bare en forkastelse af bidemærke-beviserne, men at man nu - via DNA - har fået udpeget andre forbrydere. Dvs. at denne nye metode lader til at erstatte bidemærkerne som super-bevis.
Jeg har set interviews med et par af de førhen så store navne inden for odontologien, og det er tydeligt, at de nærmest er som himmelfaldne, for lige med ét falder de fra toppen af kransekagen til bunden. De og deres videnskabelighed betvivles, og de kan ikke stille så meget op imod DNA-beviser, for det er jo det nye, geniale system ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar