Reoler og bekymringer

Normalt anser jeg mig selv for bog-elsker, selv om jeg ikke læser så meget som før i tiden. Visse begivenheder i denne tid har dog afsløret, at bøger kan være død-irriterende, ikke på grund af deres indhold, men fordi de optager plads. Faktisk alt, alt for megen plads ....
Jeg har brugt denne corona-tids karantæne til at rydde op i mine mange bøger. Dem, jeg på forhånd opgiver at sælge, og som Røde Kors, Kirkens Korshær eller lignende formentlig ikke vil have, går en krank skæbne i møde: skraldespand!!!! Hvorfor nu det? Jo, jeg må erkende, at jeg har været en alt for grådig bogsamler, og at disse mange bøger fylder for meget, og at jeg ikke har plads til flere bogreoler af samme type som dem, jeg har nu.
Desuden: mit møde med støvede værker, (hvoraf rigtig mange var nogen, jeg helt havde glemt, at jeg havde!!!!!), har lært mig, at bogreoler SKAL være lukkede, så jeg er gået i gang med en udskiftning af reoler, der sikkert vil tage flere måneder. I mellemtiden er jeg så omgivet af høje, vakkelvorne bogstabler, pakket ind i plastik, hvilket altid er en prekær situation et lille, overfyldt sted ....

Dette er en af de nye reoler, jeg overvejer til ét bestemt sted i min stue, men den er nu nok for lille. Hylderne er vist heller ikke flytbare, hvilket gør den ubrugelig til mit formål. Ellers er den ret perfekt med sine glas-skydelåger. Den slags låger er nemlig sagen, når det kniber med pladsen, for de beskytter bøgerne og kræver ikke store, møbel-tomme arealer foran reolerne, da ingen låger svinger udad og rammer andre ting. Noget, der bestemt er en fordel i en lille lejlighed.
Jeg undrer mig meget over, at der er så få reoler af denne type - men helst større samt samlet. Tanken om at modtage et par forsendelser med diverse selvbygger-materialer til en sådan reol "til kantstenen" (!!!!!!!) fylder mig med en gru, der i dette tilfælde udgør et stopsignal: man kender sine - samt venligsindede hjælperes - begrænsninger.
Foreløbig er jeg nu standset op ved en anden mulighed, nemlig at købe to eller tre af det, man kalder et "vitrineskab". De er nydelige, og jeg har set flere brugbare, men dem, jeg synes bedst om, er ikke bare udsolgte, men udgået!!!!! Fanden tage det, for ih. hvor er det dog irriterende, når man tror, man har fundet en løsning, og det så glipper.

Umiddelbart er jeg ikke så begejstret for de tre skuffer, som jeg ikke synes, jeg har brug for, men det lader til, at man må gå på kompromis, når det gælder denne form for møbel. Ergo: med eller uden skuffer vil dette vitrineskab være mit foreløbige valg ét af de to steder, hvor der skal udskiftes reol, men jeg håber stadig på at finde noget, jeg synes endnu bedre om.
En af de ting, der har slået mig, når jeg har siddet med alle mine bøger for at støvsuge hver enkelt, er at bøger har en form for "liv", ikke bare via indhold, men også som et fysisk fænomen. De synes at bevæge sig, når de ikke står ret op i en lige linje på en hylde. Stablerne er som mere eller mindre fastlåste slanger, og der skal sørme ikke meget til for at få dem til at vælte. Det er nærmest, som om bøgerne forsøger at flygte fra den stygge skæbne, der venter en hel del af dem ....
Dette ligner en bogstabel, men er faktisk en fodskammel, der vist nok forhandles til kr. 599,00 i en butik med gadgets. Jeg burde næste investere i sådan en, når jeg er færdig med dette reol-projekt, bare for at minde mig selv om alle de trængsler, alt for mange bøger kan føre til.