Hun er yndig, og han ligner et surt løg, men hva' pokker, de indgik jo deres ægteskab af politiske årsager. Sådan var det nu dengang med de kongelige, og så siges det ellers, at netop dette par fik et smukt og kærligt forhold. En antagelse, der bl.a. bygger på hans store sorg, da hun døde af barselsfeber.
Egentlig kender man hende mest fra omtalen i "Richard III" af William Shakespeare, hvor hun fremstilles som det uskyldige lam, der risikerer at skulle ofres gennem et ægteskab med sin onkel, den onde og pukkelryggede Richard III. Han har angiveligt myrdet hendes små brødre, hvoraf den ene er den retmæssige konge. Heldigvis bliver den yndige prinsesse med det stærke krav på tronen dog frelst af helten, Henrik VII. En situation, der gengives i symbolsk form her, hvor Elizabeth kan ses som den lille kvindefigur under dragens ene bagben:
Uden af have ret mange kongelige aner er Elizabeth af York alligevel på en vis måde den allermest royale af alle i England, da hun er den eneste dronning, som har været hustru, datter, søster, niece, mor og bedstemor til engelske konger. Faktisk nedstammer alle senere regenter fra hende, men selv er hun datter af en konge, Edward IV, der havde den frækhed at gifte sig med en ukongelig, nemlig Elizabeth Woodville, hvis store, tidløse skønhed lokkede ham til dette brud på traditionerne.
Denne Elizabeth blev født omkring 1437 og var datter af jarlen af Rivers, Richard Woodville, og Jacquetta af Luxembourg, der gennem et tidligere ægteskab havde været tante til Henrik VI. Dvs. at socialt befandt den smukke Elizabeth sig et godt stykke under de kongelige, hvilket også afspejles gennem hendes første ægteskab med John Grey af Groby. Med ham fik hun to sønner, men da hendes mand døde, og hun giftede sig med Edward IV, blev hun mor til ti kongelige børn, der dog ikke alle opnåede voksenalder.
Ægteskabet med Edward IV vakte furore, for det var første gang, en engelsk monark giftede sig med en undersåt. Når man ser ungdomsportrættet af Edward IV, virker han egentlig også som en romantiker, selv om han på et tidspunkt af sit liv faktisk havde et forbrug af kvinder, der minder om hans barnebarns, den senere Henrik VIII.
Bølgerne gik altså højt omkring dette pars forhold, og i 1484 blev deres ægteskab erklæret ugyldigt, og deres børn forvist fra hoffet. Hele dette spil med anerkendte contra afsatte regenter hang selvfølgelig sammen med de såkaldte Rosekrige (1455-1487), hvor to grene, nemlig York og Lancaster, af Plantagenet-slægten kæmpede om magten. Den sidste York-konge var Richard III, der blev bekæmpet i Slaget ved Bosworth Field, og hvis skelet senere blev fundet begravet under en nutidig parkeringsplads.
At gifte sig med Elizabeth of York var noget af en genistreg, for på den måde bragte Henrik VII de to stridende Plantagenet-grene sammen og styrkede desuden det svage krav han selv havde på den engelske trone gennem sin mor, der tilhørte Lancaster-slægten. Når de to tilmed fik et godt ægteskab, så var alting jo godt, men deres samtid var noget noget bekymret over deres måde at opdrage de mange børn. Dengang skulle børn virkelig kun ses og ikke høres, men det lader til, at det kongelige par tilbragte meget mere tid med deres børn, end det blev regnet for "normalt". Faktisk var der dem, der mente, at dronningen forkælede dem, men den opfattelse kan selvfølgelig være en efterrationalisering, fordi den søn, der fulgte sin far på tronen, var den super-narcisstiske og egocentriske Henrik VIII ....
Egentlig kender man hende mest fra omtalen i "Richard III" af William Shakespeare, hvor hun fremstilles som det uskyldige lam, der risikerer at skulle ofres gennem et ægteskab med sin onkel, den onde og pukkelryggede Richard III. Han har angiveligt myrdet hendes små brødre, hvoraf den ene er den retmæssige konge. Heldigvis bliver den yndige prinsesse med det stærke krav på tronen dog frelst af helten, Henrik VII. En situation, der gengives i symbolsk form her, hvor Elizabeth kan ses som den lille kvindefigur under dragens ene bagben:
Ægteskabet med Edward IV vakte furore, for det var første gang, en engelsk monark giftede sig med en undersåt. Når man ser ungdomsportrættet af Edward IV, virker han egentlig også som en romantiker, selv om han på et tidspunkt af sit liv faktisk havde et forbrug af kvinder, der minder om hans barnebarns, den senere Henrik VIII.
At gifte sig med Elizabeth of York var noget af en genistreg, for på den måde bragte Henrik VII de to stridende Plantagenet-grene sammen og styrkede desuden det svage krav han selv havde på den engelske trone gennem sin mor, der tilhørte Lancaster-slægten. Når de to tilmed fik et godt ægteskab, så var alting jo godt, men deres samtid var noget noget bekymret over deres måde at opdrage de mange børn. Dengang skulle børn virkelig kun ses og ikke høres, men det lader til, at det kongelige par tilbragte meget mere tid med deres børn, end det blev regnet for "normalt". Faktisk var der dem, der mente, at dronningen forkælede dem, men den opfattelse kan selvfølgelig være en efterrationalisering, fordi den søn, der fulgte sin far på tronen, var den super-narcisstiske og egocentriske Henrik VIII ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar