Når skelettet gør ondt

Ja, det ved vi jo godt, men hvis man på en eller anden måde kommer til at beskadige dette skelet, så føles det, som om man ikke består af andet end ømme knokler. For nogen tid siden oplevede jeg den ubehagelige situation, at jeg efter et fald i hjemmet fik så ømt i muskler og knogler, jeg ikke anede, jeg havde. Det gjorde det meget svært for mig at sove i min seng, og at ren og skær desperation stod jeg op midt om natten og lagde jeg mig på min sofa, der står foran TV-et. Jeg tændte for fjernsynet og så en udsendelse om de trængsler, en flok unge jøder kommer ud for i dagligdagen, når de forelsker sig i de "forkerte" eller ikke kan finde et ståsted i livet.
TV-et kørte, men jeg faldt i søvn den ene gang efter den anden for så at vågne op og se lidt fjernsyn. Sådan fortsatte det natten igennem, og da jeg vågnede for alvor, opdagede jeg, at de stakkels jøder stadig var i gang med deres forsøg på at leve et godt liv. Det slog mig, at jeg naturligvis ikke havde noget begreb om, hvad der var sket, eller hvor de var i denne proces. Faktisk var det tydeligt for mig, at denne oplevelse illustrerede vores illusioner om at kunne "følge med" i andres liv. Det, man gør, selv om man lever tæt sammen, er at få diffuse glimt af noget, der foregår med disse mennesker, men man har ikke eller kan få det fulde billede. Kort sagt, måske man ved noget om visse begivenheder i et andet menneskes liv, men hvad det egentlig betyder ved man egentlig ikke så meget om ....