En barsk dame ....

Irene (752-803) var en nydelig, græsk kvinde, som man såmænd gerne tror, blev udvalgt som gemalinde for den byzantinske tronfølger, der senere blev kejser under navnet Leo IV, efter en form for skønhedskonkurrence. Denne detalje er der dog en vis uenighed om blandt historikere, men det lyder ikke usandsynligt at hun fik gjort brug af sin skønhed.
Dog må man sige, at hvis det virkelig var skønheden, der bragte hende kejserinde-titlen, hvad så med hendes mands indstilling til det, hun stod for som person, nemlig afvisningen af den tids ikon-dyrkelse? Hvor han forfulgte dem, der gik imod ikonerne og deres religiøse betydning, forfulgte hun til gengæld ikon-tilbederne. Var hun virkelig så super-smuk, at han kunne overse denne "detalje"? Det skulle såmænd ikke undre mig, men så var han også selv ude om det, for denne uenighed gav anledning til mange stridigheder i ægteskabet, og på et tidspunkt stod det så galt til, at Leo angiveligt nægtede at dele seng med sin smukke hustru. (Noget, der forøvrigt også er uenighed om blandt de lærde).
Efter at hendes mand døde på lidt mystisk vis, regerede hun for sin mindreårige søn, Konstantin VI. Da han blev myndig i 790 begik han den - efter hendes mening - store fejl, at han forlangte at få den regeringsmagt, som hun jo så at sige blot havde holdt i live siden hans fars død, men som var hans. Dette vel ganske rimelige krav fra kejserens søn mødte hun med en højst umoderlig brutalitet, da hun først fik ham afsat, derpå fængslet og blindet. Den stakkels fyr døde to år senere af de kvæstelser, hun havde påført ham.
Derefter blev Irene basileus (kejser) i sin egen ret, men der opstod et alvorligt problem, da paven, der ikke anerkendte en kvindes tronbestigelse, udråbte Karl den Store til romersk kejser. Efter sigende tilbød Irene denne nye rival til kejsertronen ægteskab, men han afslog. Mon han havde hørt om hendes hårdhændede behandling af hendes søn og forstod, at hér kunne enhver, der stod mellem Irene og magten få ørerne i maskinen?