Stolt af sin handling, ja, nærmest meget betaget af sin egen evne til at ødelægge en bils indre. Når man ser på billedet, er det nemlig tydeligt, at denne hund forventer ros for sin "bedrift". Som ikke-hund ved man jo, at dens ejer næppe deler dens begejstring. Hvad pokker gør man i sådan en situation? Skal man skælde ud eller måske endda gribe til barskere metoder? Nogle overvejer sikkert en permanent løsning, dvs. enten aflivning, ny ejer i familien eller via Dyreværnet, og det forstår jeg egentlig godt. Selv om man elsker sin hund og betragter den som et familiemedlem, så kan en sådan destruktiv adfærd ødelægge harmonien i en familie, og ikke alle har overskud til at tackle problemet - eller betale reparationer eller udskiftninger af ødelagte brugsting.
Spørgsmålet er dog,
hvorfor det sker. Keder dyret sig og har det brug for mere stimulans i hverdagen? OK, det kan man forsøge, men der er ingen garanti for, at det hjælper ...
Skyldes problemet separationsangst? Hvis det er tilfældet, så er der faktisk metoder til at afhjælpe problemet og bl.a. også medicin. Ellers er der nogle øvelser samt noget bestemt legetøj, man kan bruge til at læse dyret at være alene. At anskaffe en hund ellet kat mere hjælper til gengæld ikke.
Nok kan to hunde være venner og have det fint sammen, men lider den ene hund af separationsangst, og den tisser og griser overalt, hyler og gør eller ødelægger ting i hjemmet, så kan et andet dyr ikke erstatte det, den savner, nemlig dets mennesker. Hvis dyret førler, at det er blevet forladt, vil det instinktivt forsøge at kalde flokken sammen, og når det ikke lykkes, bliver den vildt frustreret og bange. Kort sagt: der er tale om et reelt, individuelt problem, der skal løses, og det kan kræve en hel del af ejerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar