Kvinden, der styrede Kina som kejserinde

Wu-Ze-Tian- kejserinde af Kina.

Hun blev født i 624 som datter af kansler i Tang-dynastiet, Wu Shihuo. Han lod hende læse en masse litteratur og uddanne sig på forskellig vis. Som 14-årig gjorde hendes skønhed og intelligens, at hun blev valgt som "Cai Ren" (dvs. en form for konkubine for kejser Taizong). Hun fandt sin plads som kejserens sekretær og lærte på den måde en masse om statsaffærer. Samtidig gjorde hendes skønhed, at prins Li Zhi fik øje på hende, og hun blev hans konkubine, da han kom på tronen som kejser Gaozong i 649, selv om hun ellers var blevet sendt afsted til et kloster for at blive nonne, da Taizong døde.
Wu-Ze-Tian var ikke tilfreds med rollen som konkubine, for hun ville være kejserinde. Eftersom Gaozong allerede havde en kejserinde, krævede denne plan ekstraordinære tiltag, og dem skortede det ikke på, da Wu-Ze-Tian egenhændigt kvalte sin nyfødte datter og gav kejserinden skylden, sådan at kejseren ville forskyde hende. Denne grumme plan lykkedes, og i 655 blev Wu-Ze-Tian kejserinde, idet næste skridt var at få en stor del af hendes politiske modstandere fjernet. Samtidig fik kejseren øjenproblemer, der gjorde ham mere personligt afhængig af Wu-Ze-Tian, hvilket hun forstod at udnytte til fulde. Inden han døde i 683 gav han sig selv en ny titel, nemlig "Tian Huang", hvilket betyder "Himlens Kejser". Wu-Ze-Tian fik en lignende titel, nemlig "Tian Hou", dvs. "Himlens Kejserinde".
Selv om hun fik gjort sine to sønner, Li Xian og Li Dan, til kejsere som Zhongzong og Ruizong, så beholdt hun altid selv den reelle magt. Zhongzong var den første af hendes sønner, der indtog tronen som kejser, men han blev dog afsat efter 55 dage. Derpå blev det den mindreårige Ruizongs tur, idet Wu-Ze-Tian blev hans formynderregent. Da Ruizong efter kort tid abdicerede "frivilligt", blev Wu-Ze-Tian den første kvinde i Kinas historie, der åbent satte sig på kejsertronen under sit eget navn, dvs. "kejser Zetian". På det tidspunkt havde hun allerede reelt set været Kinas regent i tredive år.
Hendes snuhed og handlekraft gik hånd i hånd på skræmmende vis, men man må indrømme, at hun blev en udmærket kejser. Hun reformerede bl.a. uddannelsessystemet og ansatte tilmed mange talentfulde personer, der ikke ligefrem var spytslikkere. Desuden gjorde hun meget for at udbedre landbruget, der vandt meget ved hendes reformer. Visse modstandere beskyldte hende dog for at holde et mandligt harem af buddhistmunke, og hendes styre byggede også på en hel del terror og spioneri.