Madame Tussauds smukke voksfigur af Marie-Antoinette giver os et indtryk af, hvordan hun (måske) har set ud, eller måske snarere hvordan hun og hendes samtid ønskede at opfatte hende. Der er langt fra dette portræt af dronningen til forestillingen om hendes blodige, afhuggede hoved i bødlens hænder, men sådan var hendes død jo.
Angiveligt tog hun endda sin grusomme situation med stoisk ro og uden protester. Man har således fortalt, at da hun kom til at træde bødlen over den ene fod, undskyldte hun høfligt, som det nu engang anstår sig en velopdrgen, østrigsk prinsesse og fransk dronning.
Hun var klædt i en meget beskeden og ukarakteristisk dragt, der var specielt udvalgt til det, der skulle ske på skafottet. Inden da havde hun gennemgået en nedværdigende rettergang/skueproces, hvor hun bl.a. blev beskyldt for incest med sin søn, hvilket hun benægtede på det voldsomste. Hun må have haft uanede reserver af psykisk styrke for at kunne optræde så roligt og værdigt, som hun åbenbart gjorde.
Madame Tussaud havde kendt kongeparret, da de sad på tronen, men nu fik hun til opgave at forevige deres afhuggede hoveder. (De kan stadig ses på museet i London). Hvad de rigtige hoveder og tilhørende kroppe angik, så blev de placeret i en umarkeret grav på Madeleine Kirkegården. Denne lå tæt på royalisten Pierre Desclozeaux's hjem, og han gorde et notat om, hvor ligene befandt sig. Da Louis XVIII kom til magten i 1815, hjalp han ham og hans mænd med at få dem lokaliseret.
Louis XVI var vanskelig at identificere, men de fleste mener, at det lykkedes, og at den henrettede person, der nu ligger genbegravet i La Basilica de Saint-Denis virkelig er ham.
Hvad Marie-Antoinette angår, så var hendes lig lettere at genkende. Det fortælles, at det var et strømpebånd, der var det endelige bevis på hendes identitet, men det er muligvis en skrøne. Hvorom alting er, så ligger hun og hendes (formodede) mand nu side om side i La Basilica de Saint-Denis. der i øvrigt er et spændende sted.
Angiveligt tog hun endda sin grusomme situation med stoisk ro og uden protester. Man har således fortalt, at da hun kom til at træde bødlen over den ene fod, undskyldte hun høfligt, som det nu engang anstår sig en velopdrgen, østrigsk prinsesse og fransk dronning.
Hun var klædt i en meget beskeden og ukarakteristisk dragt, der var specielt udvalgt til det, der skulle ske på skafottet. Inden da havde hun gennemgået en nedværdigende rettergang/skueproces, hvor hun bl.a. blev beskyldt for incest med sin søn, hvilket hun benægtede på det voldsomste. Hun må have haft uanede reserver af psykisk styrke for at kunne optræde så roligt og værdigt, som hun åbenbart gjorde.
Madame Tussaud havde kendt kongeparret, da de sad på tronen, men nu fik hun til opgave at forevige deres afhuggede hoveder. (De kan stadig ses på museet i London). Hvad de rigtige hoveder og tilhørende kroppe angik, så blev de placeret i en umarkeret grav på Madeleine Kirkegården. Denne lå tæt på royalisten Pierre Desclozeaux's hjem, og han gorde et notat om, hvor ligene befandt sig. Da Louis XVIII kom til magten i 1815, hjalp han ham og hans mænd med at få dem lokaliseret.
Louis XVI var vanskelig at identificere, men de fleste mener, at det lykkedes, og at den henrettede person, der nu ligger genbegravet i La Basilica de Saint-Denis virkelig er ham.
Hvad Marie-Antoinette angår, så var hendes lig lettere at genkende. Det fortælles, at det var et strømpebånd, der var det endelige bevis på hendes identitet, men det er muligvis en skrøne. Hvorom alting er, så ligger hun og hendes (formodede) mand nu side om side i La Basilica de Saint-Denis. der i øvrigt er et spændende sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar