søndag den 12. april 2020

Aflad




Den kristne kirke har været aldeles nådesløs, når det gælder om at undertrykke folket og desuden skrabe rigdomme til sig. Der er virkelig langt mellem de forskellige paver og den fattige tømmersvend, der startede det hele, og der er ikke rigtig nogen undskyldning forbegivenheder som f.eks. afladshandel. Billedet her viser. hvordan den tjekkiske kætter Jan Hus (c. 1372 – 6 July 1415) betaler prisen for at have kritiseret den almægtige pengemaskine, Den katolske Kirke. En af de mange ting, han kritiserede, var afladshandlen.
Man opererede bl.a. med begrebet Skærsilden, der må have været meget skræmmende for datidens mennesker. Kirken tilbød dog en udvej, da det i middelalderen blev muligt at betale sig fra Skærsilden: man kunne købe et såkaldt afladsbrev, hvilket selvfølgelig betød, at kun velhavende mennesker fik gavn af dette kirkelige tilbud om syndsforladelse uden anstrengelser, anger og bod. Havde man brudt et af de ti bud, så købte man sig simpelthen fri af konsekvenserne.


Dette har sikkert været et dyrt afladsbrev, så køberen har altså ifølge Biblens lære - og dens kommercielle fortolkere - været en stor synder, men skidt med det. Fyren har jo penge! NÅR PENGENE I KISTEN KLINGER/STRAKS SJÆLEN UD AF SKÆRSILDEN SPRINGER!


Jan Hus ser lidt lang ud i fjæset, og det er der jo ikke noget at sige til, da han blev henrettet på sådan en forfærdelig måde. Havde han levet, ville han dog have været glad for at se sine ideer viderebragt både af sine landsmænd, de såkaldte "husitter", der stod fast på dette oprør imod paven. En anden, der videreførte hans ideer, var den tyske munk og ordinerede præst Martin Luther (1483–1546).

Ligesom Jan Hus gjorde Martin Luther op med afladshandlen, med ideen om paven som Guds stedfortræder på jorden og med kirkens verdslige magt. Han gik dog ikke så langt som Jan Hus i sine reformer, for han accepterede øvrighedens ret til at slå et oprør ned som et oprør imod Guds orden. Sandsynligvis gik han man til dette for at redde sit liv, men alligevel ....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar