Den barske, irske heltinde

An 18th-century depiction of the meeting between Grace O'Malley and Elizabeth I. Photo from Anthologia Hibernica volume II, Wikimedia // Public Domain.

Hvad har vi her? Jo, to dronninger, der mødes, selv om den ene er en højfornem regerende dronning af England og den anden en velkendt forbryder og oprører, der ofte har truet landets skibsfart. Den førstnævnte var Elizabeth I og den anden var pirat-dronningen Grace O'Mally, og hver for sig repræsenterede de en imponerende kraft og saft. (Eftersom den irske piratdronning ikke kunne engelsk, har de to dronningers konversation formentlig foregået på latin).

Grace blev født i Irland omkring år 1530. Hendes forholdsvis fornemme familie var kendt for sin foretagsomhed, da de dels sørgede for at beskatte alle, der drev fiskeri ud for de landområder, de ejede, dels havde gang i handel og noget, der kun kan kaldes røverier. Det sidste foregik som regel i udlandet, og da hendes far skulle af sted på en sådan ekspedition, tiggede og bad den purunge Grace ham om at måtte komme med. Da han sagde nej med den begrundelse, at hendes lange hår ville gøre det farligt for hende til søs, greb hun resolut en saks og klippede sine lokker af. Denne handling skaffede hende kæle- eller øgenavnet "Den kortklippede Grace".

Hun var bestemt ikke som de fleste af sine pæne og artige kønsfæller, men da hun var 16 gjorde hun dog det, man forventede af unge piger dengang, for hun giftede sig og fik i de følgende år tre børn. Hendes liv var imidlertid alt andet end husmoderligt, for hun blev drivkraften i ægteparrets handels-netværk til Spanien og Portugal. Da hun blev enke som 24-årig, flyttede hun til Clare Island, hvor hun oprettede sit hovedkvarter, der vist var en værre røverkule, for hende og hendes ligesindede følgesvende. Midt i alle sine gøremål fik hun dog også tid til at forelske sig i en søbruden sømand, men han døde efter et snigmord. Grace lod sig dog ikke slå ud, men giftede sig igen, denne gang med en fyr, der kunne forøge hendes besiddelser, altså primært et fornuftsægteskab.

På dette tidspunkt havde hendes forskellige aktiviteter skaffet hende et ry som en hård og barsk piratdronning. Selv om hun var gravid med sin nye mand, lod hun sig alligevel skille fra ham. En af de mange myter om hende fortæller, at dagen efter at have født deres søn ombord på et af sine skibe, sprang hun ud af sengen og kastede sig ud i en voldsom kamp med angribende sørøvere. Hun fortsatte ellers sit virke med plyndringer af engelske skibe, og det siges, at da hendes sønner ikke udviste samme mod som hende i kamp, skammede hun dem ud med et hånligt råb: "Forsøger du at gemme dig i min røv, som er det sted, du kom ud af?!!!"

I 1574 blev der sendt en engelsk ekspedition ud for at stoppe hende én gang for alle, men den gik ikke med Grace. Hun kendte kysten ud og ind, så selv om de erobrede hendes hovedkvarter, fik de ikke fat på hende. Da en engelsk guvernør fangede en af hendes sønner og desuden havde den uvane at tage kvæg og jorder fra hende, besluttede hun sig for at bringe sagen for majestæten, dvs. Elizabeth I.

Grace ville have sønnen løsladt og desuden have loven vedr. enkers rettigheder over deres afdøde mænds jorder håndhævet, så guvernøren ikke kunne stjæle hendes ejendom. Han kæmpede imidlertid for, at dronningen skulle afslå det ønskede møde, da "Grace er kendt som den egentlige urostifter i området gennem de sidste 40 år", men det lykkedes ham ikke, for de to kvinder mødtes i september 1593.

Som ventet forløb dette historiske møde ikke som andre de royale audienser, Elizabeth tilstod sine undersåtter, men det skyldtes, at Grace ikke kunne anerkende hende som dronning over Irland. Desuden ville hun ikke aflevere den dolk, hun bar, men det forskrækkede ikke dronningen, der tydeligvis må have kunnet lide sin gæst. Aftalen var, at guvernøren skulle aflevere det, han havde taget fra Grace, inklusiv hendes søn. Til gengæld skulle Grace aldrig mere angribe engelske skibe eller støtte den irske oprørsbevægelse, men kun gå til angreb på Englands fjender. Desværre varede det dog ikke længe, før guvernøren genoptog sin chikane og beholdt jorder, han tog fra hende. Grace blev rasende, men var jo nu efterhånden blevet en ældre kvinde, så hun valgte at trække sig tilbage fra det offentlige liv, og der er uenighed om, hvornår hun døde.

Den dag i dag huskes hun som en irsk heltinde, og man fortæller historier om og synger sange om hende. Iøvrigt er det muligt, at hun døde samme år som dronning Elizabeth I, nemlig i 1603.

---

Uslagtet kød???

Ja, vi elsker dyrebørn, og kalve er nuttede. Det er de faktisk også som voksne, så dyreelskere hader tanken om, at de i stedet for at vokse op til dejlige køer, ender på middagsbordet. 
Eftersom jeg selv er godt på vej til at blive vegetar, kan jeg heller ikke lide at høre om det, der venter disse dyr. Samtidig ved jeg godt, at hvis ikke de blev til mad for os mennesker, så ville vi heller ikke sikre deres liv med foder og anden pasning. Som landet ligger lige nu, så er deres liv afhængigt af vore smagsløg, hvilket er mindre behageligt at tænke på. Derfor gribes man af begejstring ved tanken om "uslagtede kødprodukter", selv om det lyder som den rene science fiction.

Når man ser professor Mark Post fra Maastricht Universitetet gumle på en burger i 2013, så tænker man straks "McDonald og sådan ca. 20-30,00 kr", men nej, dette er en burgerbøf til knap 1,8 millioner danske kroner. Et beløb, der normalt kan skaffe én omkring 45.000 burgere i McDonald eller lignende burgerkæder.

Elvis' burger var den normale slags, der bestod af brød med kød af kvæg samt måske bacon fra en gris. Den var sikkert mægtig lækker, men alt for fedende og derfor ikke et sundt måltid. Alligevel ville mange nok foretrække den frem for den, som professoren gnasker, for der er noget uhyggeligt over kunstige madvarer. De indgår jo som "brændsel" i vores legemer, så er det ikke nærmest unaturligt at spise dem? Umiddelbart føler jeg det samme, men så er der det med dyrene, for jeg kan jo ikke lide tanken om, at de skal myrdes, bare for at mætte os.

Ihhhhhhhh altså ....
Nå, men foreløbig er det uslagtede produkt jo ikke i handlen, så man når vel at vænne sig til tanken, inden det er her. At kødet er lavet af stam- og fedtceller fra kvæg samt er dyrket i et laboratorium, gør det jo ikke nødvendigvis ulækkert, selv om jeg har set den reaktion beskrevet af ivrige kød-spisere.
Man regner med at produktet kan forhandles om et par år, og at en burger så vil koste sådan ca. $ 10.00 ....

Sommerben?

Én ting er sikkert: vi mennesker plages af de mest besynderlige og også afskyelige sygdomme, man kan forestille sig. Nogle er så besynderlige, at der stadig ikke er nogen rigtig forklaring på dem. Formodningerne blafrer i luften og er mere eller mindre forvirrende, for det, der mangler, er den rigtige diagnose, der kan åbne op for en brugbar behandling. Dvs. at patienten kan ende med en masse ideer og vilde tolkninger, men ingen afklaring.

Dette gælder bl.a. Lipomatose, der - i hvert fald i begyndelsen af et sygdomsforløb - først og fremmest rammer patientens underekstremiteter, hvor der ophobes ujævne fedtaflagringer. Hvad mere er, 11% af alle kvinder har denne sygdom i mere eller mindre svær grad. Noget, der unægtelig peger på en hormonel årsag, men det er stadig ikke helt afklaret HVAD, denne ubehagelige og deformerende sygdom skyldes. Helbredelse kan man skyde en hvid pind efter, men behandlinger af forskellig art kan afhjælpe nogle af problemerne. Sygdommen kan give smerter, så alle former for brugbare behandling er vigtige. Nogle griber således til det, der regnes for en almindelig skønhedsbehandling, nemlig fedtsugning.

Lipomatose forveksles ofte med Lymfødem, men det er ikke det samme.

Kroppe og samfundsstilling

En flot fyr, der dyrker motion er vel et godt skilt udadtil? Virker han ikke med sin styrke og adræthed som en potentielt god forsørger af en portion afkom?

Både og, for nok er fyren her ganske lækker at se på for de fleste kvinder, men der er kommet visse ændringer i idealbilledet af en mand, der rokker ved ham som statussymbol. En mand, der udstråler godt helbred, styrke og foretagsomhed er en potentielt god forsørger, men samtidig er overdreven bodybuilder-fitness og  store muskler blevet devalueret og ses nu som "low class". Alt med måde er løsenet, og de store, "pumpede" overarme passer ikke så godt i de ikke-kropslige erhverv, der bringer masser af penge til familien.

Fremadstræbende, unge mænd med et sundt look, det er sagen! Muskler i overflod passer simpelthen ikke til jakkesæt, og jakkesæt er et symbol på den magt og de penge, som enhver ambitiøs, ung dame ønsker at se sig forenet med, eventuelt gennem et ægteskab.

Jakkesæt, velplejet og lidt oppe i årerne? Jamen kan det blive bedre, når det gælder symbolværdi? Det tror jeg faktisk ikke - medmindre damen selv er en magt-strigle og derfor drømmer om lækre, smækre, unge fyre uden andre tanker i hovedet end tant og fjas.

Måske mest for sjov, men tendensen er der, for nu er forsørgeren ikke længe så vigtig som den rette legekammerat. Hvor en pige på 30 blev anset for gammel og passé, så ligger landet helt anderledes i vore dage. Jeg har ikke glemt den samtale, jeg havde med en bøsseven kort efter Marilyn Monroes selvmord som 35-36-årig. "Nå ja," sagde han, "hun var jo også ved at blive gammel ...."

Hva'be'hva'?!!!!!

Den tankegang passer kun til en mandeverden af magtfulde, mandlige forsørgere og yngre status-koner, der kun er til pynt, og den er vi da heldigvis på vej væk fra.

Den beskedne mand, der reddede verden fra Tredie Verdenskrig

Denne nydelige, unge mand i uniform stod til en fin militær-karriere i den sovjetiske hær, men hans eventuelle ambitioner fik et alvorligt knæk i 1983, hvor han foretog et valg, der foruroligede hans overordnede. Hvad han gjorde? Han reddede såmænd "bare" verden fra en atomkrig gennem ulydighed ....
Stanislav Jevgrafovitj Petrov (1939-2017) var en russisk oberstløjtnant fra de sovjetiske strategiske raketstyrker, der afværgede en atomkrig ved at følge sin mavefornemmelse og gøre det, han ikke skulle ifølge sin stilling som ansvarshavende for en vigtig militærpost. Da han kort før midnat den 26. september 1983 modtog et signal om, at USA havde indledt et raketangreb på Sovjetunionen, trykkede han ikke på "den røde knap" og indledte et modangreb, for han så signalet som en systemfejl. Tredie Verdenskrig var afværget, og det skete, fordi han ikke fulgte instrukser, men i stedet sit instinkt. Netop på dette tidspunkt var Den Kolde Krig ellers koldere end nogensinde, og begge parter raslede med sablerne, så situationen kunne hurtigt have udviklet sig helt vildt, men det skete ikke på grund af Petrovs ulydighed.

Her er Stanislav Petrov mange år efter episoden, der kostede ham alt lige fra intense forhør til tab af de helt store karrieremuligheder, for han havde jo ikke fulgt ordrer, og det er slemt, når det gælder militærpersoner. Ikke mindst når det land, man tjener, er parat til lidt af hvert. Nogle uger før denne episode havde det sovjetiske militær skudt et koreandk passagerfly ned, fordi det havde forvildet sig ind, hvor det ikke hørte til. Det kostede 269 mennesker livet, hvoraf flere var amerikanske statsborgere. Samtidig var NATO i gang med nogle militærøvelser, som mange i Sovjetunionen anså for en form for forspil til et atomangreb.

Hvad Stanislav Petrov angik, så burde han slet ikke have haft fingeren på "Den Røde Knap", for han vikerierede bare for den ansvarshavende officer. Egentlig var han heller ikke i den operationelle militærafdeling, men i den analytiske, og jeg gad nok vide, om det var det, der afholdt ham fra at fungere som en robot, der trykker på knapper, der kan udslette store dele af verden.

Hans mavefornemmelse reddede verden, men det blev først kendt efter Peter Anthonys film "The Man Who Saved the World" med super-stjerner som Robert De Niro, Matt Damon, Ashton Kutcher og Walter Cronkite. Selv har han altid hævdet, at han skam ikke er nogen helt, "for jeg gjorde jo ignenting". Så sandt som det er sagt, og det er vi skam meget taknemmelige for ....

En datters hævn

Bridgette Harris udviste en meget konsekvent handlemåde, da hun kastrerede den mand, der havde voldtaget og mishandlet hende samt hendes yngre søster gennem hele deres barndom i Nigeria. At han var deres far gjorde bare det hele endnu mere ækelt, for den slags overgreb er nu engang ikke en fædrende ret.

Søsteren havde tilgivet ham, men det havde Bridgette ikke, og hun gik slet ikke ind for, at søsteren gav faderen tilladelse til at tage hendes 5-årige datter med på ferie i Afrika. Barnet havde præcis den alder, som Bridgette selv havde haft, da han begyndte på sine overfald af hende, så hun frygtede det værste og besluttede derfor at fjerne hans "våben", én gang for alle.

For at gennemføre sin plan fik hun ham lokket hjem på et besøge, men da han kom, benyttede hun sig af de tricks, hun mestrede som uddannet sikkerhedsvagt. Hun overmandede ham, gav ham håndjern på og stak et håndklæde i munden på ham, før hun gik i gang med sit egentlige ærinde. Noget, der imidlertid førte til hans død på grund af et voldsomt blodtab.

Juryen, der dømte hende, gik ind for manddrab med forskellige bestemmelser, der nedsatte straffen, men den dom forargede dommeren, der fandt den for lav. Han, (og jeg går ud fra, det var en "han"), lod hende ikke slippe så let, som dommen gjorde muligt, men sørgede for, at hun blev idømt fængsel i 5-15 år.

Mennesker - det billige skidt?

Corona har uventet ramt os og har vist sig dødelig i et langt større omfang, end man først forestillede sig. Faktisk var der dem, der morede sig ved tanken om, at der var tale om en virus, der skyldtes kinesernes indtagelse af det, de kalder "vådfoder", nemlig eksotiske dyr. Det var dog før, sygdommen blev verdensomspændende, for nu har piben fået en anden lyd - altså bortset fra i USA, der jo beklageligvis regeres af en notorisk idiot, der tænker med tegnebogen.

Man har længe vidst, at næste alvorlige, verdensomspændende virusudbrud ville komme fra dyr, men det lader ikke til, at man har forberedt sig på realiteterne. Alle - eller de fleste - har åbenbart troet, at der var tale om en ny omgang "ulven-kommer"-historie: man udstøder advarselsråbet "ULV!!!" så mange gange "for sjov", at ingen tror på det, når det virkelig sker ....

Nu er det imidlertid virkelig sket, og så viser det sig, at der er alt for få gode mundbind. Jeg ser folk i butikker, hvor de holder afstand, spritter hænderne af, men ikke har mundbind, selv om de gerne ville, for det er ikke til at få fat på.

Fyren ovenfor ligner én, der har lyttet til Englands premierminister, Boris Johnson. Han har nemlig gjort noget, der ligner det, denne tidligere Covid-19-patient anbefaler sine landsmænd: klip gammelt tøj i stykker og lav dine egne mundbind. Et herligt tidsfordriv? Tjah, men ikke noget, der hjælper på problemet, for sådanne masker vil ikke have den store effekt på smitten.

Personen til venstre har - som anbefalet af premierministeren - brugt en gammel T-shirt, hvilket giver en falsk tryghedsfornemmelse. Vedkommende har måske endda klippet T-shirten efter de engelske forskrifter, og det har været helt forgæves.

Ifølge de sidste oplysninger ser det sådan ud i England:

Nye dødsfald de sidste 7 dage: 2639
Stigning i antal døde seneste uge: 9%
Mio. indbyggere: 67,5
Døde pr. mio. indbyggere: 476
Andel af befolkning over 65 år: 18%

Eftersom det er de ældre, der rammes hårdest, er der dem, der mistænker, at denne sygdom var designet til at slå hul i "ældrebyrden". Det er faktisk en mistanke, som flere har givet udtryk for, men det blive nok aldrig andet end lige præcis det: en mistanke ....

Med hensyn til mundbind så er der visse retningslinjer, der automatisk udelukker brug af gamle underbukser, T-shirts og lignende. Det korrekte er medicinske engangsmasker, der består af 3 lag. Denne maske filtrerer bakterier og partikler med mere end 99% effektivitet. De er beregnet til anvendelse i flere timer, men skal udskiftes, hvis de bliver våde eller meget fugtige. Det er meget vigtigt, at man anvender mundbindet efter forskrifterne, for ellers kan det virke modsat og forøge smittefaren.

Når det - som nu - er umuligt at få fat på de korrekte mundbind, hvad skyldes det så? Sikkert en blanding af dumhed og vantro hos de ansvarlige, for de lever i en politisk defineret verden, der kaldes "det går nok" og desuden "det er bare kineserne, og de er selv ude om det". Man tager sig til hovedet og gruer for næste store verdensomspændende virussygdom ....

https://www.fastcompany.com/90501603/masks-prevent-the-spread-of-covid-19-landmark-analysis-of-64-studies-finds

https://www.dr.dk/nyheder/udland/fire-millioner-mennesker-har-faet-konstateret-coronavirus?cid=newsletter_nb_udland_20200510075830