Corona har uventet ramt os og har vist sig dødelig i et langt større omfang, end man først forestillede sig. Faktisk var der dem, der morede sig ved tanken om, at der var tale om en virus, der skyldtes kinesernes indtagelse af det, de kalder "vådfoder", nemlig eksotiske dyr. Det var dog før, sygdommen blev verdensomspændende, for nu har piben fået en anden lyd - altså bortset fra i USA, der jo beklageligvis regeres af en notorisk idiot, der tænker med tegnebogen.
Man har længe vidst, at næste alvorlige, verdensomspændende virusudbrud ville komme fra dyr, men det lader ikke til, at man har forberedt sig på realiteterne. Alle - eller de fleste - har åbenbart troet, at der var tale om en ny omgang "ulven-kommer"-historie: man udstøder advarselsråbet "ULV!!!" så mange gange "for sjov", at ingen tror på det, når det virkelig sker ....
Nu er det imidlertid virkelig sket, og så viser det sig, at der er alt for få gode mundbind. Jeg ser folk i butikker, hvor de holder afstand, spritter hænderne af, men ikke har mundbind, selv om de gerne ville, for det er ikke til at få fat på.
Fyren ovenfor ligner én, der har lyttet til Englands premierminister, Boris Johnson. Han har nemlig gjort noget, der ligner det, denne tidligere Covid-19-patient anbefaler sine landsmænd: klip gammelt tøj i stykker og lav dine egne mundbind. Et herligt tidsfordriv? Tjah, men ikke noget, der hjælper på problemet, for sådanne masker vil ikke have den store effekt på smitten.
Personen til venstre har - som anbefalet af premierministeren - brugt en gammel T-shirt, hvilket giver en falsk tryghedsfornemmelse. Vedkommende har måske endda klippet T-shirten efter de engelske forskrifter, og det har været helt forgæves.
Ifølge de sidste oplysninger ser det sådan ud i England:
Nye dødsfald de sidste 7 dage: 2639
Stigning i antal døde seneste uge: 9%
Mio. indbyggere: 67,5
Døde pr. mio. indbyggere: 476
Andel af befolkning over 65 år: 18%
Stigning i antal døde seneste uge: 9%
Mio. indbyggere: 67,5
Døde pr. mio. indbyggere: 476
Andel af befolkning over 65 år: 18%
Eftersom det er de ældre, der rammes hårdest, er der dem, der mistænker, at denne sygdom var designet til at slå hul i "ældrebyrden". Det er faktisk en mistanke, som flere har givet udtryk for, men det blive nok aldrig andet end lige præcis det: en mistanke ....
Med hensyn til mundbind så er der visse retningslinjer, der automatisk udelukker brug af gamle underbukser, T-shirts og lignende. Det korrekte er medicinske engangsmasker, der består af 3 lag. Denne maske filtrerer bakterier og partikler med mere end 99% effektivitet. De er beregnet til anvendelse i flere timer, men skal udskiftes, hvis de bliver våde eller meget fugtige. Det er meget vigtigt, at man anvender mundbindet efter forskrifterne, for ellers kan det virke modsat og forøge smittefaren.
Når det - som nu - er umuligt at få fat på de korrekte mundbind, hvad skyldes det så? Sikkert en blanding af dumhed og vantro hos de ansvarlige, for de lever i en politisk defineret verden, der kaldes "det går nok" og desuden "det er bare kineserne, og de er selv ude om det". Man tager sig til hovedet og gruer for næste store verdensomspændende virussygdom ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar