Da Hoess kom op at hænge

Dette er tydeligvis ikke en situation, der falder i Rudolf Hoess' smag, men sådan ville det nok være for de fleste af os. Instinktet får os til at vige væk for løkken, der skal tage livet af os, selv om vi måske er indstillet på, at det er dér, vi er nu ....

Man må ellers sige, at netop Rudolf Hoess havde levet med døden tæt inde på kroppen, for han havde været lejrchef for Auschwitz, og det er faktisk det flittigt brugte krematorium, man kan se i baggrunden. Hans andel i svineriet har været høj, og man siger om ham, at han var skyld i millioner af menneskers død i kz-lejren. 

Her ses en betuttet udseende Hoess under Nürnbergprocessen året før hans død i 1947. Han ligner én, der surmuler over at være blevet overrasket med fingrene i kagedåsen, for det er da "ikke noget", vel? Hans "hva'-er-det-forbudt?!!!"-fjæs er som en eviggyldig illustration til begrebet dumhed og fejhed, og han ser ud, som om han er lige ved at bryde sammen i gråd. Dog næppe fordi han fortryder sine ugerninger, men fordi han har ondt af lille Rudolf, der jo slet ikke forstod, at det med at følge ordrer var en fælde og ikke mindst en intelligenstest: er du dum, eller er du bare modbydelig? Rudolf var åbenbart begge dele samt meget andet mindre pænt. Derfor fortjente han også det, der overgik ham foran krematoriet den 16. april 1947.

Gjorde han på noget tidspunkt nytte? Jo, da han (fejt???) vidnede imod Ernst Kaltenbrunner, Oswald Pohl og I.G. Farben. Noget, der sandsynligvis skete i et forsøg på at redde livet, men hvis det var tilfældet, så forregnede han sig sandelig ....

PS: jeg er ikke blind for det beklagelige faktum, at jeg må erkende, at jeg ikke har skygge af medlidenhed med Rudolf, selv om jeg erkender, at han er et menneske, og at man af den grund må forsøge at udvise en eller anden form for forståelse af, at han ikke er fuldkommen. Han har ret til at begå fejl som alle andre, men på samme måde har jeg vel ret til at  hade og fordømme hans slags?