Kronik i Arbejderen, den 27. maj 2020: Else Cederborg skriver om baggrunden for denne kirkelige højtidelighed. “Når man taler om historiske fakta, så får man brug for troværdige øjenvidner og fysiske beviser, ganske som i efterforskningen af en kriminalsag.“
Pinsen er for de fleste danskere bare en velkommen miniferie på et par dage. Der er imidlertid tale om en højprofileret kirkelig højtid, der er indstiftet som en hyldest til Jesu opstandelse. Denne fulgtes ti dage senere af Helligåndens nedslag blandt hans disciple, sådan at de pludselig forstod og talte fremmede sprog. Det vil sige, at vores hyggelige miniferie bygger på et dobbeltfundament, Helligåndens nedslag og så et mirakel, der fremstilles som en historisk begivenhed – nemlig opstandelsen – der er en af hjørnestenene i den kristne tro. Når man taler om historiske fakta, så får man brug for troværdige øjenvidner og fysiske beviser, ganske som i efterforskningen af en kriminalsag. Uden den slags håndfaste beviser falder påstanden sammen og forvandles til fantasier eller ønskedrømme.
Jesus bliver i Biblen fremstillet som en guddom i menneskelig form, hvilket selvfølgelig påvirker bevisførelsen. Det er ikke som med andre gamle guder, der ikke er en del af det jordiske menneskeliv, for siden han påstås at have vandret her på Jorden inden for et bestemt historisk tidsrum, så bør han have efterladt sig spor, der kan udforskes. Det vil sige, at man med god ret kan stille krav om beviser på hans liv og gerninger. Hvis ikke der er sådanne beviser, forvandles han til en fantasiguddom på linje med Odin, Thor, Zeus, Freja og så videre, og så går vi fra virkelighedens til myternes verden.
Der er de teologer, der forsøger at smutte uden om bevisførelsen ved hjælp af påstande om, at opstandelsen ikke skal forstås som en fysisk, men metaforisk beskrivelse. Det kunne tyde på, at de lægger hovedvægten på Helligåndens påståede nedslag blandt disciplene og ikke på Kristi opstandelse ti dage før. Noget, jeg ser som et forsøg på at smutte uden om kravene om beviser på visse angiveligt historiske begivenheder. Opstod han, eller opstod han ikke? Et ret afgørende led i kirkens helliggørelse af Jesus, da opstandelsen er blevet fremstillet som et uomtvisteligt bevis på hans guddommelighed, eftersom mennesker normalt ikke dør for så at komme til live igen tre dage efter begravelsen.
Biblen har eksempler på noget, der ligner en opstandelse, men som er en dødeopvækkelse. Det drejer sig om Lazarus (Johs. 11), der kommer ud for det under at blive genopvakt, så han kan fortsætte sit almindelige liv blandt de levende. Opstandelsen derimod forbindes med en himmelfart, hvor afdøde får evigt liv i paradiset.
Når det gælder denne såkaldte Guds søn, så taler man om en "kødets opstandelse", som alle kristne er sikret gennem ham, for der er ingen spor af en dualistisk opfattelse af noget rent åndeligt og dermed ikke-kødeligt omkring Jesu opstandelse. Det vil sige, at hans opstandelse ikke regnes for noget rent symbolsk eller uvirkeligt ifølge Biblen, tværtimod (Luk. 24,39).
Ergo, vi har at gøre med en angiveligt historisk begivenhed, så hit med de konkrete beviser på det, der har været med til at holde mennesker fanget i religiøse forestillinger. Det var dem, Napoleon beskrev på denne måde: "Vi er nødt til at have religion, for ellers ville de fattige myrde de rige." Forestillingen om en gud, der skaffer retfærdighed, selv om man måske er død af sult, når bare man følger budene, er det perfekte undertrykkelsessystem, der så rammende er blevet defineret som "opium for folket".
Hvad konkrete beviser vedrørende Jesu opstandelse angår, så gengiver Biblen visse overleverede vidnebeskrivelser, der dog har den skavank, at de er skrevet længe efter, at begivenheden angiveligt fandt sted. Alle fire evangelier har en beskrivelse af opstandelsen, men detaljerne skifter i de forskellige evangelier. De er imidlertid enige om, at de første vidner var kvinder fra Jesu følge, idet antallet dog varierer. Det drejer sig om Maria Magdalene, (der ifølge nogle kan have været Jesu hustru), Maria, Jakobs mor, og Salome, der alle havde bevidnet hans død og gravlæggelse. Derfor havde de ventet, at han befandt sig i gravkammeret, men kvinderne fortalte, at der nu var en eller flere engle – nogle omtaler dem bare som "mænd" – der sagde, at Jesus var opstanden.
Fremstillingen af denne specielle hændelse veksler altså, og Markus fortæller således ikke noget om engle, men omtaler nogle skræmmende mænd, der forskrækker kvinderne, så de flygter (Mark. 16,8). Interessant nok ved man, at der i udviklingen af Biblen senere blev lavet mere "spiselige" beskrivelser, hvor Jesus viser sig for disciplene og andre. Som bevisførelse betragtet er disse beretninger derfor totalt ubrugelige, for de er andenhåndsbeskrivelser. Ikke desto mindre har de været meget vigtige for kirken op igennem tiden, da de fremstilles som "beviser" på sandhedsværdien af opstandelseshistorien. Uden denne angivelige opstandelse ville Jesus ikke have bevist sin guddommelighed, sådan at han kunne blive det undertrykkelsesmiddel, han har været for kirke og stat op igennem århundrederne.
Markus' beskrivelse af kvindernes møde med de engle/mænd, de ser i gravkammeret, er den, der kommer den oprindelige nærmest, for den optræder næsten uændret i den ældste Bibel, vi kender: "Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange." (Mark. 16,8).
Nogenlunde sådan blev det også beskrevet i den aller-tidligste (og dermed uredigerede) udgave: Codex Sinaiticus, der blev fundet i Egypten for mere end 150 år siden. En del blev foræret til den russiske zar, men senere solgte Stalin 694 sider til British Library. De er nu lagt ud på internettet:
www.codex-sinaiticus.net
Pointen er selvfølgelig, at der ifølge de kvindelige øjenvidner ikke er nogen genopstandelse, kun nogle udefinerede mænd. Disse kan meget vel have været udsendt af magthaverne for at fjerne Jesu lig for ikke at skabe grobund for den nye religion, der alligevel dannedes efter korsfæstelsen som følge af disciplenes ihærdige propaganda.
Beretningerne om Jesu opstandelse kan læses i Matthæusevangeliet 28,1-7; Markusevangeliet 16,1-8; Lukasevangeliet 24,1-12; Johannesevangeliet 20,1-18
Ingen kommentarer:
Send en kommentar