søndag den 10. maj 2020

Fra hygge-dans til dødsvrik

I 1518 skete der noget meget mærkeligt i Strasbourg, som maleren Pieter Bruegel den Ældre har foreviget i en morsom, men også skræmmende tegning.
Den pæne og agtværdige borgerkone, fru Troffea, bevægede sig stift og "sært", da hun trådte ud ad gadedøren. Hun så ud, som om hun var i trance, og pludselig begyndte hun at danse rundt med vilde, urytmiske bevægelser. Hendes mand forsøgte at stoppe hende, men forgæves, og alle omkringstående var uforstående over for det, der skete, hvilket hun tydeligvis også var selv. Intet kunne standse hende, hun dansede og dansede, indtil hun sank om af udmattelse. Selv ikke en nat med en dyb søvn kunne standse hende, for dagen efter fortsatte hun. Hvad værre var, flere andre pæne og agtværdige borgere fulgte hende. Alle dansede vildt med selvopfundne stødvise trin og uden musikledsagelse. Da 400 mennesker hoppede, vrikkede og dansede rundt, besluttede de omkringstående, at dette var en sag for lægestanden, og man tilkaldte nole kloge hoveder, der udtalte, at det drejede sig om et tilfælde af "varmt blod". Dette kunne formentlig kureres, hvis man så at sige fyrede op under de dansende med musik.
Noget, der hurtigt viste sig at ikke hjælpe. Så vendte man sig de sædvanlige religiøse forklaringer: dette måtte skyldes Sankt Vitus (ca. 290 – 303), der var en kristen helgen, der led martyrdøden. Han var særlig god til at hjælpe mod epilepsi og kramper, men kunne også nedkalde den slags over folk, der havde forbrudt sig imod ham eller kirken. Det er ham, der forbindes med nervelidelsen sankvejtsdans, hvilket skyldes den senmiddelalderlige skik med at danse foran hans statue. (Nogle mener faktisk, at den vendiske gud Svantevit er baseret på Sankt Vitus, men det er ikke bevist). Man regner nu sankvejtsdans for en "underafdeling" af en anden hjernesygdom, nemlig Huntingtons chorea, der er beslægtet med Parkinsons.
Dengang denne episode indtraf i Strasbourg svingede tolkningerne mellem religion og medicin. Var det Guds straf eller det såkaldt "varme blod", der fik pæne borgere til at te sig så vildt? Ingen ved det, og selv om nogen mener, at det kan have skyldtes brød, der var fordærvet af svampearten meldrøje, så er sagen faktisk stadig uafklaret.

https://en.wikipedia.org/wiki/Dancing_Plague_of_1518




Ingen kommentarer:

Send en kommentar