Denne vildt udseende mandsperson er for mig en form for idealskikkelse i en konstant skiftende verden, som han synes at mestre, fordi han er som kviksølv: hurtig til at tilpasse sig nye forme. Hvem han er? Jo, han er såmænd den første farvede læge, nemlig Francois Fournier de Pescay, der har praktiseret i Europa. Gennem hele livet skifter han job den ene gang efter den anden, men ikke nok med det, han får også nye interesser og fagområder, der alt sammen lader til at falde ham let. Ret heldigt i en omskiftelig verden, hvor mange andre gik til bunds i revolutioner og krige, der brød de samfundsmønstre, de var vokset op med ....
Hans forældre var flyttet fra Haiti til Frankrig et år før hans fødsel i 1771, så selv om han ikke lignede en europer, var han faktisk indfødt franskmand. De havde slået sig ned i Bordeaux, måske fordi det var en by, hvor der i forvejen var mange farvede, og Francois' mor var mulat, medens hans far var en hvid, tidligere plantageejer. Hvorom alting var, så fik familien her nogle spændende muligheder, der bl.a. gjorde, at Francois kunne læse medicin, sådan at han kunne smykke sig med læge-titlen som 20-årig.
Nogenlunde samtidig meldte han sig til militæret, og hér udviste han nogle helt specielle evner som læge og forsker. Syv år senere forlod han hæren og slog sig ned som praktiserende læge i Belgien, hvor han bl.a. var med til at oprette "Société de Médecine de Bruxelles". Ikke nok med det, men i 1803 startede han tidsskriftet "Le Nouvel Spirit des Journaux". Han udgav selvfølgelig også forskellige vidt berømmede faglige artikler, og man får indtryk af, at der ikke var mange øjeblikke, hvor han ikke var i gang med et medicinsk eller kunstnerisk projekt. Da han flyttede til Strassburg, blev han rektor for "Ecole Spéciale de Médecine de Strasbourg".
Dette er den senere kong Ferdinand VII af Spanien, og han fik den betydning for Francois, at han i 1808 blev hans livlæge. På det tidspunkt var han blevet beordret tilbage til det kejserlige militær som kirurg, og Ferdinand blev holdt fanget af Napoleon, fordi han havde planer om at sætte sin bror, Joseph, på den spanske trone. Et noget lusket arrangement og højt spil for kejseren, men det er jo en del af den slags, der kaldes politik, og det lykkedes da heller ikke, for i 1813 blev Ferdinand konge ....
Francois udnyttede imidlertid tiden som livlæge for Ferdinand, da han fik skrevet og udgivet adskillige medicinske bøger. Oven på dette specielle job blev han udnævnt til "Secretary of the Board of Health", men i 1823 sejlede han og hans familie tilbage til det land, hvor han kunne være blevet født, hvis hans forældre ikke havde slået sig ned i Frankrig: Haiti. Fine titler og forskellige udmærkelser regnede også her ned over ham, sådan som de hele tiden havde gjort. Noget, der dog ikke forhindrede, at han måtte erkende, at han ikke havde den rette kemi med den haitianske præsident, så i 1828 afgjorde det - samt hans dårlige helbred - at han måtte vende tilbage til Frankrig, hvor han døde samme år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar