Tudor-slægtens stammoder, Lady Margaret Beaufort, var blot 12-13 år ældre end sin søn, kong Henrik VII af England. Eftersom hun var hans biologiske mor, betyder dette, at hun var 12 år, da han blev undfanget. Alt for tidligt vil nutidsmennesker sige, men dengang var det ikke helt ualmindeligt med meget unge brude. Mange historikere mener iøvrigt, at denne tidlige debut som mor betød, at hendes krop blev skadet, og at det var grunden til, at hun ikke fik flere børn efter sønnens fødsel. Noget, der ikke er bevist, men heller ikke usandsynligt. Hvorom alting er, så var hun nært knyttet til sin søn og støttede både ham og hans krav på tronen, der var noget uldent ....
Margaret havde været forlovet med en anden mand siden 1-årsalderen, men fordi der ikke var tale om en konsumering af forholdet, kunne denne ultra-tidlige forbindelse annuleres, så den purunge pige kunne gifte sig med sin anden bejler, nemlig Edmund Tudor, der var søn af den tidligere dronning, Catherine de Valois, og hendes anden mand, Owen Tudor. Det var hans halvbror (og dronning Catherines ældste søn), kong Henrik VI, der nærmest havde beordret ham til at fri til den rige arving, for hun var det, man nu om stunder kalder "a catch". Således var hun ikke bare overmåde velhavende, men også af kongelig byrd, da hun nedstammede fra Edmund III. Noget, der i høj grad var en fordel for Edmond, der kun havde et meget vagt krav på tronen. Faktisk kan man sige, at det kun eksisterede gennem hans brud, Margaret ....
Brylluppet mellem de to mødte ingen modstand, for dengang var det helt legalt at gifte sig med så unge piger, selv om de fleste forældre dog efterhånden foretrak, at deres døtre var nogle år ældre. Sagen var jo den, at dødeligheden må have været høj blandt disse barnebrude, hvilket må have været trist at opleve for forældrene. Det bekymrede dog ikke samtiden så meget, for dengang regnede man ikke det fysiske liv for så meget som sjælens overlevelse gennem religionen. Hvis bare man var "frelst", så skidt med om man var død ....
Brylluppet mellem de to mødte ingen modstand, for dengang var det helt legalt at gifte sig med så unge piger, selv om de fleste forældre dog efterhånden foretrak, at deres døtre var nogle år ældre. Sagen var jo den, at dødeligheden må have været høj blandt disse barnebrude, hvilket må have været trist at opleve for forældrene. Det bekymrede dog ikke samtiden så meget, for dengang regnede man ikke det fysiske liv for så meget som sjælens overlevelse gennem religionen. Hvis bare man var "frelst", så skidt med om man var død ....
…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar