Jeg har tidligt set mig gal på Paulus, fordi han tilskrives forskellige udtalelser om kvinder og kvinders plads, der gør mig aldeles rasende. Ikke desto mindre må jeg dog indrømme, at han er en interessant skikkelse i det store spil om den kristne guddom.
Han levede fra omkring 5 e.Kr til ca. år 64, og han blev betragtet som en af de vigtigste skikkelser i den tidlige kristendom fra 30 års-alderen, selv om han var startet som en ivrig forfølger af de kristne. Faktisk kan man få den tanke, at han var forarget over denne nye sekt, hvilket ville være logisk nok, da han jo ikke bare var romersk statsborger, men også jøde. På et tidspunkt hvor han var midt i en jagt på kristne, fik han imidlertid en åndelig oplevelse, der omvendte ham: på vejen fra Jerusalem til Damaskus så han pludselig den genopstandne Jesus omgivet af et strålende lys. Denne åbenbaring blændede ham, og han mistede synet i tre dage, men fik det igen og var som forvandlet, for nu begyndte han at udbrede kristendom.
Hans indflydelse blev enorm, fordi hans epistler jo er en del af Det Nye Testamente. Hvad man sædvanligvis ikke tænker på er, at der er tvivl om autenciteten. Moderne forskere mener, at en ret stor del af lader til at være skrevet "i hans ånd", men ikke af ham, så jeg må vel slække på mit mishag imod denne gamle støttepille i det, vi forstår som kristendommen .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar