Den forførte prinsesse

Hun var det næstyngste barn af prins Christian og prinsesse Louise af Danmark. Hendes navn var Thyra, og hun er ikke så kendt som sine to ældre søstre, Alexandra og Dagmar. Prins Christian var en fjern slægtning af den danske kong Frederik VII, men blev hans tronarving, da kongen havde været gift tre gange uden at få børn. (Det tredie - og bedste - ægteskab var iøvrigt med den ikke spor adelige eller royale Grevinde Danner).
De tre prinsesser, Alexandra, Dagmar og Thyra stod hinanden nær. En af de ting, de delte under deres opvækst, var en ukongelig fattigdom, der gjorde, at de f.eks. lærte at sy og reparere deres eget tøj. Det var et enormt held, ja, nærmest et karrierespring for familien, da faderen blev udnævnt til tronfølger og fulgte kong Frederik VII som Christian IX i 1863. Samtidig fik en af sønnerne, nemlig den 17-årige Vilhelm, en lige så flot chance, for han blev ganske uventet valgt til konge af Grækenland, som han regerede som Georg I indtil sin død i 1913.

Hvad pigerne angik, så blev de lige med et meget attraktive for giftelystne, europæiske prinser. De to ældste, Alexandra og Dagmar, blev tilmed regnet for skønheder, som den yngste, Thyra, stod efter sigende lidt tilbage for mht. udseende.

Alexandra blev gift med den senere engelske kong Edward VII, og Dagmar fik kejser Alexander III af Rusland. Pigernes mor - dronning Louise - var bekymret for, at hendes yngste og angiveligt ikke så smukke datter, Thyra, ikke skulle få et helt så strålende ægteskabstilbud som søstrene.

Thyra havde imidlertid andre interesser end royale friere, for hun var blevet forelsket i - og forført af - en overmåde flot, borgerlig soldat, nemlig løjtnant i livgarden, Vilhelm Frimann Marcher.

I sommeren 1871 måtte Thyra tilstå over for sin mor, at "det var gået galt", hvilket straks førte til udførelsen af en omfattende plan om at dække over skandalen: hun skulle have barnet i det, der blev kaldt "dølgsmål" i Grækenland, hvor ikke så mange ville genkende hende som prinsesse af Danmark. Hvad hendes flotte forfører angik, så begik han selvmord i 1872 efter det, der er blevet kaldt en "konfrontation" med Thyras far, Christian IX. Alt sammen meget trist, men parrets illegitime datter, Maria Katharina Marcher, overlevede fødslen i Grækenland og kom til Danmark, så noget godt kom der ud af det.

Thyras foretagsomme og handlekraftige mor, dronning Louise, ønskede, at barnet blev bortadopteret i Grækenland, men man mener, det lykkedes Thyra at overtale sine forældre til at lade den nyfødte komme med til Danmark, hvor hun så fik en ny familie. Hun blev adopteret af Rasmus og Anne Marie Jørgensen/Jensen i Odense, og de kaldte hende Kate. I 1902 blev hun gift med løjtnant Frode Ployen-Holstein (1872-1942), der var søn af en kammerjunker. De fik ingen børn, og hun døde i 1964.

Oven på fødslen, bortadoptionen og ikke mindst kærestens selvmord blev Thyra forståeligt nok meget deprimeret. Noget, der ikke forhindrede hendes mor i at gå i gang med en seriøs undersøgelse af, hvilke royale ægteskabskandidater der var til hendes "faldne" datter. Den, der forekom hende bedst egnet, var hertug Ernst August af Cumberland, hvilket udviklede sig til en plan, som hendes ældste datter, Alexandra, åbenbart tilsluttede sig, for hun sørgede for, at de kunne mødes hos hende på Sandringham i 1875.

Tre år efter giftede de sig i København, og ægteskabet var på mange måder en succes, selv om Thyra led af periodiske depressioner resten af sit liv. De kom godt ud af det og fik såmænd seks børn. Da Thyra døde i 1933, var hun 79 år gammel, enke, og to af hendes sønner var døde. Trist, men ikke så slemt som det, der skete for hendes søster Dagmar, der som mor til Zar Nicholas I mistede en stor del af sin familie under den russiske revolution.