Vi kender alle udtrykket "at tabe kæben", og det refererer til den tilstand, hvor man af ren forbløffelse glemmer at lukke munden. Det anses for meget lidt charmerende og måske også uhøfligt, men det er nu endnu værre, hvis ydre forhold i ens omgivelser rent faktisk æder kæben væk. Dette skete før i tiden for mennesker, der arbejdede i tændstikfabrikker, hvor fosfordampe steg opad og opløste arbejdernes kæbe. Problemet først ved tandpine og ømme gummer, og selv om det sikkert har været væmmeligt, så kunne det endda være, for det kunne ikke ses, men det kunne sygdommen til gengæld, når den brød ud for alvor. Man kan sige, at den indtjente arbejdsløn var dyrt tjente penge, for de ramtes liv blev aldrig det samme, når først de havde fået "Phossy Jaw". Den første, der fik denne skrækindjagende diagnose, var en kvinde i Wien i 1839, men fem år senere kunne den læge, der havde diagnosticeret hende, rapportere om 22 nye tilfælde ....
Vi har grund til at være stolte af os selv, for Danmark fulgte lige i hælene på Finland, da de som de første forbød de farlige stoffer, der skabte fosfor-dampene. På en international konference i 1906 blev det forbudt af mange flere, der underskrev et fælles forbud: Finland og Danmark fulgtes af Schweiz, Luxemburg, Italien, Holland og Tyskland i noget, der kan kaldes det første internationale forbud imod et industrielt produkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar