Transient epileptisk amnesi - også kaldt TEA-syndromet - betyder ”forbigående epileptisk hukommelsestab”. Dette syndrom er første gang beskrevet i 1980-erne, men er formentlig mere udvklet end først antaget. Det er ret uhyggeligt, ikke bare fordi det synes at være forbundet med neurologiske forandringer, bl.a. i temporallapperne, men også fordi der ikke er nogen helt dækkende forklaring på, hvad der sætter det i gang. Den udløsende faktor kan være kranietraumer eller blodpropper, men hos langt de fleste patienter, optræder TEA-anfaldene tilsyneladende spontant og uden nogen forklaring. Det betyder, at ens mølædte hjerne optræder højst besynderligt og usolidarisk med sin vært, og det gør den altså mindre brugbar.
TEA-syndromet har flere mystiske karakteristika, som mange af os sikkert har oplevet enten hos os selv eller hos mennesker, der står os nær. Der kan være tale om et forbigående hukommelsestab, f.eks. på 30-60 minutter, hvor patienten bliver "fjern" og desorienteret mht tid og sted. Vedkommende kan have lugte- eller smagshallucinationer.
De værste tilfælde udvikler sig til hukommelsesproblemer. Hos dem påvirkes måske både korttids- og langtidshukommelsen, men som noget af en pudsighed kan det nævnes, at de i mange tilfælde selv er klar over, at de ikke kunne huske noget. Faktisk meget ironisk ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar