Dronningen af Kreta og den sexede tyr ....

Man må sige, at de gamle grækere var fulde af myter og eventyr, der virkelig kan få én til at måbe. F.eks. er der jo historien om solens datter, dvs. dronningen af Kreta, Pasiphae, der var gift med kong Minos. Denne konge skulle bringe havguden, Poseidon, et offer i form af en tyr, men kunne ikke få sig selv til at dræbe denne tyr, fordi den var så smuk. Han valgte at skåne dens liv og i stedet bruge en mindre smuk tyr som offergave.

Græske guder var ikke sådan at spøge med, for de hævnede sig, så ganske som forventet blev Poseidon vred. Han besluttede sig for at hævne sig på Minos ved at lade hans dronning, Pasiphae, forelske sig i tyren. Så snart denne forhekselse af den jo ellers uskyldige dronning skete, gik hun i gang med at udleve sin fantasi om sex med den skønne tyr. Proportionerne passede ligesom ikke rigtigt, så hvad gjorde hun? Jo, hun fik den geniale arkitekt og opfinder Daedalus til at bygge sig en kunstig ko af træ, som hun derpå kravlede ind i og derefter placerede sig strategisk inde i den for en hyrdestund med det smukke dyr.

Alt gik godt, bortset fra at Pasiphae blev gravid med tyren og fødte et mærkeligt væsen, der var halvt mand, halvt tyr. Ikke nok med det, men dette uhyre, der fik navnet Minotaurus, var farlig for alt og alle, så kong Minos var nødt til at få bygget en labyrint, hvor det kunne forvares.

Desværre skulle mande-tyren hvert år have syv unge mænd og syv unge kvinder som offer, og det var alt i alt en meget sørgelig situation, som der ikke rigtig var nogen løsning på. Dvs. indtil den græske helt Theseus forførte kongens datter, Ariadne, og med hendes hjælp både fandt ind i og ud af labyrinten, efter at han havde dræbt Minotaurus med det magiske sværd, hun også havde givet ham.

Jamen så var Theseus vel evigt taknemmelig imod Ariadne? Næh, for han forlod hende til fordel for hendes lillesøster, Fædra. Hvad Ariadne angår, så var hun ganske vist forladt på skammelig vis, men inden længe fik en spændende guddom, nemlig Dionysus, øje på hende og førte hende med sig, så man kan sige, at hun steg til nye sociale højder ved hans side: fra prinsesse til gudinde ....

Med hensyn til Fædra, så blev hun gift med Theseus, men forelskede sig senere i sin flotte stedsøn, Hippolytus, hvis mor var en amazone. Da stedsønnen afviste hende, hævnede hun ved at beskylde ham for voldtægt, og hans far, Theseus, blev så vred, at han dræbte ham. Det havde Fædra åbenbart ikke forudset, for hun blev fortvivlet og begik selvmord. Kort sagt: en rigtig, ægte græsk tragedie, når de er allermest blodige.

Noget af det mest tankevækkende ved de græske myter er iøvrigt den tro på forholdet mellem forbrydelse og straf, som man finder i dem. Denne tragedie starter med, at Minos forbryder sig mod Poseidon, men straffen rammer hans dronning, hvilket skaber en lang kæde af skyld og straf gennem flere generationer. Var det de gamle grækeres livsfilosofi? Ja, det kunne tyde på det, for de tilsyneladende allestedsnærværende guder er på tæerne og opdager hver eneste lille overtrædelse af deres påbud, som de derpå straffer på grusom vis. Faktisk minder de græske myter om en form for ustoppelige Netflix-serier, hvor man kan forestille sig hele rækken af guder og gudinder som abonnenter. De har nydt at se menneskenes kamp for overlevelse og mening med tilfærelsen, men har betragtet deres anstrengelser stort set uden medlidenhed ....