Voldtægt som underholdning

For 37 år siden var navnet Cheryl Araujo berømt (og berygtet!) i hele USA, for denne unge kvinde på 21 år havde anmeldt en ualmindelig modbydelig voldtægt, hvilket havde medført, at forbryderne blev idømt fængselsstraffe. Dengang var det ikke almindeligt, at voldtagne kvinder gik så langt som til at melde voldtægtsforbryderne, og New Bedford, hvor Cheryl var vokset op, var totalt splittet på grund af denne sag. Noget, der også skyldtes, at retssagen som den første af sin art blev TV-transmitteret. Cheryls ansigt blev ikke vist på TV, men hendes navn og adresse blev oplyst, hvilket jo var helt vanvittigt, fordi det kunne give anledning til forfølgelser i lokalsamfundet, hvilket var lige præcis, hvad der skete.
Det, der skete, var at Cheryl, der var mor til to små piger, blev cigaret-sulten og tog en smuttur til Big Dan's Tavern for at købe nogle smøger fra automaten lige inden for døren. Hun gik ikke lige med det samme, men hyggesnakkede lidt med servitricen og fik også en enkelt drink. Noget, hun ikke gjorde, var at tale med de forsamlede mænd i baren, så  intet i hendes adfærd lagde op til det overrfald, hun kom ud for, da hun ville gå igen. Ikke desto mindre blev hun grebet bagfra og smækket ned på billardbordet, hvor forskellige mænd voldtog hende efter tur, medens andre heppede, som var det en sportsbegivenhed. Efter to timer lykkedes det hende imidlertid at rive sig løs og løbe væk fra baren, halvnøgen og ude af sig selv.  Nogle af mændene fra baren fulgte efter hende, men stak af, da tre andre og udenforstående mænd greb ind og tilkaldte politiet.

Efter en horribel retssag, hvor Cheryl blev gjort til syndebuk, idet mange støttede voldtægtsmændene, "for hun var ikke bedre værd, og hvad lavede hun helt alene i en bar", fik forbryderne en dom på 6-12 års fængsel. De heppende idioter, der forhindrede bar-ejeren i at gribe ind, blev til gengæld frikendt. Selv om disse ækle idioter kom i fængsel for deres forbrydelse, så vendte befolkningen sig imod Cheryl, og hun og hendes søster blev nødt til at flytte til Florida. Prøvelserne og forfølgelsen havde imidlertid været for meget for hende, for hun begik selvmord to år senere. Noget, der også hang sammen med eksponeringen gennem TV-dækningen, hvor hendes navn og adresse blev røbet.

Beboerne i Cheryls barndomsby, hvor hun var vokset op, støttede jo altså de dømte og fik samlet $20,000 sammen, så fire kunne komme ud mod kaution. Desuden var der mellem 7.000-10.000, der demonstrerede imod det, "der skete med vores drenge". Der var tilmed en underskriftindsamling, der støttede dem og ikke ofret, Cheryl. Kort sagt, som så ofte både før og efter i voldtægtssager blev sagen vendt på hovedet, og man anklagede ofret for at være den egentlige skurk. Cheryl modtog ligefrem dødstrusler, og de tre mænd, der havde tilkaldt politiet og hjulpet hende, fik også trusler af forskellig art. Det lokale samfund var helt klart for forbryderne og imod ofret.

Det kan sikkert stadig ske, at offentligheden giver ofret skylden, hvis de mener, at hun har opført sig uanstøndigt eller indladende, har været udfordrende klædt eller er kendt for sine mange elskere. Helt så nemt at få sådan en kvinde anklaget for det, der faktisk er en forbrydelse imod hende, er det dog ikke længere. I vores del af verden har man erkendt, at kvinder "NEJ!" altså er et NEJ, også juridisk set ....