Skabelsen af et barn er jo normalt en indviklet, men naturlig biologisk proces, der som regel kører automatisk uden indgriben fra forældrenes side, når først den er kommet i gang: æg møder sperm, og sød musik opstår ....
Hvis processen får lov til at følge den vej, naturen har udstukket for den, så vil dette velkendte rendez-vous resultere i et nyt, lille menneske sådan ca. 9 måneder senere, og det er alt sammen smukt og helt, som det skal være.
I 1924 var der imidlertid en forsker, J.B.S. Haldane, der påpegede, at teknologien kunne føre til en helt ny vej for den menneskelige forplantning. Han forudsagde ligefrem et skift, som han tidsfæstede til 2074. Efter hans mening ville på det tidspunkt (mindst) 70% af den menneskelige formering foregå uden for menneskekroppen, dvs. uden for kvindens livmoder. Dette blev defineret som "graviditet i kunstige omgivelser", sådan som det også er blevet beskrevet af forfattere som f.eks. Aldous Huxley samt andre ikke helt så lødige skribenter.
Betegnelsen for en sådan uden-for-livmoderen-graviditet er Ectogenesis, og alt omkring det lyder som science fiction, men er det ikke. Forskere rundt omkring arbejder ihærdigt på at gøre menneskeheden fri af vort gamle arnested, livmoderen. Vi hører temmelig ofte om forskere, der har haft held til at holde liv i dyrefostre i flere uger, og pointetn er, at disse udfødte dyr befinder sig i reagensglas eller petriskåle og ikke i deres mors livmoder.
En fertilitetsekspert har udtalt, at man inden for de næste 10 år vil kunne udvikle en kunstig livmoder, der formodentlig vil bestå af en glasmontre med UV-beskyttelse. Fosteret placeres altså i denne montre, der indeholder et proteinholdigt stof af en eller anden art, og her får det næring af blodprodukter. Umiddelbart lyder det ret vildt, og det vil afgjort blive meget dyrt at etablere sådanne kunstige livmødre. Hviket fører til et uundgåeligt spørgsmål: hvorfor i alverden skulle mennesker gøre den slags, når der allerede er naturlige livmødre, der har ydet den samme service for menneskeheden gennem hele vor eksistens på denne planet?
En fertilitetsekspert har udtalt, at man inden for de næste 10 år vil kunne udvikle en kunstig livmoder, der formodentlig vil bestå af en glasmontre med UV-beskyttelse. Fosteret placeres altså i denne montre, der indeholder et proteinholdigt stof af en eller anden art, og her får det næring af blodprodukter. Umiddelbart lyder det ret vildt, og det vil afgjort blive meget dyrt at etablere sådanne kunstige livmødre. Hviket fører til et uundgåeligt spørgsmål: hvorfor i alverden skulle mennesker gøre den slags, når der allerede er naturlige livmødre, der har ydet den samme service for menneskeheden gennem hele vor eksistens på denne planet?
Personligt tror jeg, at mange af disse forskere drømmer om en verden, hvor kvinders betydning er formindsket. En af dem har talt om en "ny balance mellem kønnene", når de kunstige livmødre er i gang, og den tror jeg slet ikke på. Hvis dette projekt realiseres så tipper balancen mellem kønnene helt og aldeles, for så er der ikke brug for de ægte livmødre.
Gad vide, hvad disse forskere siger til de af deres kolleger, der arbejder med et andet projekt inden for kunstig formering, nemlig noger, der gør det muligt for kvinder at få børn med sig selv. Det lyder sikkert endnu mere besynderligt, men der ligger faktisk realiteter bag, da det er muligt at lave sperm af hudceller. I denne version af "Fagre Nye Verden" er det altså kvinden, der gør sig totalt fri af manden gennem en langt enklere teknik end de kunstige livmødre. Begge projekter er dog stadig på forsøgsstadiet, og dér bliver de nok et godt stykke tid endnu ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar