Endnu en af den slags dage, hvor jeg føler lyst til at kølhale samt flå min skytsånd. Sådan er det nemlig, når ALT går mig imod, for burde han ikke sørge for, at fastnettelefonen ikke ringede med et vigtigt budskab, samtidig med at jeg er i gang med en køb-salg-diskussion på mobilen? Og hvad er det for noget med at lade mig være lige ved at snuble over et par sko, (som jeg ganske vist selv har stillet dér, hvor de står), når jeg balancerer afsted med en fyldt kaffekop? Hvordan pokker kan det være, at den person, jeg gerne vil indgå en handelsaftale med, pludselig ikke er til at træffe, medens ham, jeg ikke er så lun på, lokker med et suspekt tilbud? Er det ikke skytsåndens job at sørge for, at den slags situationer aldrig opstår, og skal han ikke ALTID være på min side??????
OSV, OSV, OSV, OSV, OSV ....
Faktisk synes jeg efterhånden, at denne irriterende ånd skylder mig en hel del. Vi kan f.eks. begynde med en LOTTO-gevinst, der overstiger 37,00 kr, samt en hel masse anden form for held i sprøjten, for det er jo det, det drejer sig om: er man heldig, eller er man ikke heldig? Det er tydeligt, at nogle er, medens andre kan havne i en spiral af uheld, uden at der er nogen forklaring på det. ØV!!!!!
PS: jeg er udmærket klar over, at der findes andre, der kommer ud for endnu værre ting, men hvis man er et arrigt gespenst som mig, så fødes man med en indre mekanisme, der gør, at man glemmer al fornuft, når uheldet er ude. Eller sagt på en anden måde: man sætter sin standard for uheld og "modgang" lavt, for så skal der ikke så meget til, før man føler sig uretfærdigt behandlet ....
OSV, OSV, OSV, OSV, OSV ....
Faktisk synes jeg efterhånden, at denne irriterende ånd skylder mig en hel del. Vi kan f.eks. begynde med en LOTTO-gevinst, der overstiger 37,00 kr, samt en hel masse anden form for held i sprøjten, for det er jo det, det drejer sig om: er man heldig, eller er man ikke heldig? Det er tydeligt, at nogle er, medens andre kan havne i en spiral af uheld, uden at der er nogen forklaring på det. ØV!!!!!
PS: jeg er udmærket klar over, at der findes andre, der kommer ud for endnu værre ting, men hvis man er et arrigt gespenst som mig, så fødes man med en indre mekanisme, der gør, at man glemmer al fornuft, når uheldet er ude. Eller sagt på en anden måde: man sætter sin standard for uheld og "modgang" lavt, for så skal der ikke så meget til, før man føler sig uretfærdigt behandlet ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar