torsdag den 18. juni 2020

Hvad skal vi med de kongelige?

Ved et tilfælde faldt jeg over historien om den senere Frederik IX's mislykkede forlovelse med prinsesse Olga (1903-1997) af Grækenland. Den unge prinsesse minder i type en hel del om den kvinde, han senere giftede sig med, nemlig prinsesse Ingrid fra Sverige, for de var begge flotte og elegante kvinder, der var kendt for deres skønhed.

At det ikke gik så godt for det unge par skyldes vist mange ting, men det fortælles, at den fordrukne, unge Frederik ved en bestemt lejlighed kom til at forveksle prinsessen med hendes lillesøster, hvilket sårede hende så meget, at hun brød forlovelsen og senere giftede sig med prins Paul af Jugoslavien, som hun fik tre børn med. Efter mordet på Alexander I blev hendes mand, prins Paul, udnævnt til prinsregent for den unge kronprins Peter (II) af Jugoslavien, men denne turbulente tid med oprør og krig fik også konsekvenser for deres familie, idet den sendte dem ud på en rejse fra Jugoslavien til bl.a. Afrika og derpå tilbage til Europa igen i 1948. Da Olga døde af Alzheimer i 1997, boede hun således i Paris.

Den senere dronning Margrethe med sin far, kong Frederik IX af Danmark

Et liv som prins, prinsesse, konge eller dronning skal ikke underkendes. De oplever problemer ligesom almindelige borgere, og det er næppe sjovt at se dem udbasuneret til en nysgerrig og/eller fordømmende offentlighed i pressen. Jeg kan således godt have ondt af et menneske som f.eks. prinsesse Olga, der fik sin del af det negative, der kan overgå et individ med eller uden blåt blod, men samtidig må jeg sige, at jeg er overbevist om, at monarkiet som institution har udspillet sin rolle. Måske der var en vis mening med det, da kongen virkelig havde magt, men nu hvor det er forvandlet til noget repræsentativt, har det mistet sin værdi. Vi har ikke brug for et kongehus, og de har heller ikke brug for os i et moderne samfund, for det, der kunne kaldes deres job er uden indhold. At opretholde ideen om, at de har betydning for samfundet, ville være det samme som at hævde det berettigede i at bevare et erhverv som hatte- eller karetmager. Ingen har brug for den slags ekspertise længere, og det gælder også kongehusets medlemmer, hvad enten de som individer er sympatiske mennesker eller ikke. 

Hvis man skal sætte sagen på spidsen, så kan man betragte de kongelige som mennesker, hvis liv er knyttet til tomme funktioner, ja, som folk, der har mistet deres berettigelse, fordi de ikke har andet at byde på en snoreklip og vinken fra balkoner. Om de enkelte medlemmer påtager sig andre frivillige pligter, der ligesom legitimerer deres stilling, så er det ikke nok, for det skal der ikke kongelige til. Borgere af forskellig art kan gøre det samme, hvis de får chancen, og hvis det virkelig er nødvendigt.

Nogle kongelige som f.eks. prinsesse Sofia af Sverige har forladt rollen som kongelig til fordel for et borgerligt erhverv, for hun er blevet sygeplejerske. I det hele taget lader det til, at nogle af det svenske kongehus' medlemmer lægger op til en form for "normalisering" af deres fremtidige liv, idet flere af den yngre generation har trukket sig tilbage fra det repræsentative ræs, der regnes for deres naturlige livsindhold og berettigelse.

Noget af det samme finder man i prins Joakims søn, prins Nikolai, der er blevet noget så lidt kongeligt som Dior-model. At han har udseendet til det, skyldes utvivlsomt hans kinesisk-østrigske mor, Alexandra, der i sin tid var et frisk pust i kongehuset, men som nu har opgivet både apanage og kongelighed.




Voldtægt og dødsdomme


Når jeg hører om mænd, der voldtager kvinder, så bliver jeg bare så gal, så gal. Jeg forstår udmærket dem, der får lyst til at myrde dem, men samtidig kan jeg godt se, at selvtægt ikke er til nogens fordel. Det er det imidlertid heller ikke med de vanvittige domme i Mellemøsten, der ikke dømmer voldtægtsforbryderne, men deres ofre til døden. Magen til svineri skal man lede efter, og det er helt igennem uacceptabelt bare at få den tanke, at det er OK i noget land på denne planet.
I Rusland er der angiveligt kommet en ny lov, der giver voldtægtsofre ret til at dræbe dem, der har forbrudt sig imod dem. Om det passer, ved jeg ikke, men det skulle være helt rigtigt, at man i Indien nu har dømt fire voldtægtsforbrydere til døden. Noget, jeg græder meget tørre tårer over ....
En anden mulighed er, at man straffer voldtægtsforbrydere med ikke-medicinsk kastration. Dermed mener jeg "snip-snap-snude ..." og ingen vej tilbage, for man kan undlade at tage den medicin, manbliver dømt til at tage. Eneste problem er, at sådanne domme kan få voldsmændene til at optrappe forbrydelsen, da de måske myrder ofret for at lukke munden på hende.


https://www.dr.dk/nyheder/udland/indisk-domstol-beordrer-fire-voldtaegtsmaend-henrettet

https://www.dr.dk/nyheder/udland/indisk-hoejesteret-holder-fast-i-doedsstraf-efter-gruppevoldtaegt

https://www.dr.dk/nyheder/udland/indien-kender-doedsstraf-voldtaegt-er-symbolsk



onsdag den 17. juni 2020

Donnerwetter!!!!!!


Det var ikke helt sådan, en af mine veninder fandt sin fine, nye og meget dyre cykel, men noget derhenad, for tyven havde "skrællet" hendes dejlige køretøj, som hun havde glædet sig til at tage på mange gode ture med. Surt show og virkelig tarveligt af den ukendte forbryder, (for ingen aner jo, hvem han/hun er eller finder vedkommende, eftersom den slags forbrydelser ikke efterforskes særlig ihærdigt). Da hun bruger cyklen til at komme frem og tilbage på arbejde, betyder tyveriet også, at hun nu skal investere i en ny cykel, for forsikringen dækker trist nok ikke hele tabet. Øv!!!
Sagen minder mig om en snak, jeg havde med en anden beboer her i huset, hvor jeg bor. Han ligner en person, man helst ikke skal støde på en mørk aften, men er faktisk smaddersød og lever slet ikke op til sine bombastiske tatoveringer. Derfor får vi os en hyggesnak, når vi tilfældigt løber på hinanden, og denne snak går ofte på vore køretøjer. Mit er ikke ligefrem præget af hestekræfter, men jeg er glad for det, og det er det vigtigste.

Hvor jeg kun har dette ene køretøj, vælter han sig til gengæld i motorcykler, foruden at han har en meget molestreret bil, som han går og lapper på. Til hans store irritation vil ejendommen ikke tildele ham en garage, så han kan beskytte alle sine køretøjer. De står ude, prisgivet vind, vejr og tyveknægte. Det sidste er det værste, for unge knægte, der vist ikke engang hører til her i huset, har flere gange hugget et par af hans motorcykler og er forsvundet med dem. Senere er de dog blevet fundet, men totalt tappet for brændstof og måske endnu mere derangerede end før.
Undrer det mig? Næh, men jeg er nu også så desillusioneret, når det gælder de ting, man kan komme ud for som ejer af et eller andet, andre også gerne vil have. At der kan ske endnu værre ting, ved jeg godt, men det er altså for dårligt, og det gør mig gal ....


Et godt spørgsmål



De fleste vil nok sige, at det er morgenmad samt en nyttig ingrediens i visse af vore madretter, men det betyder ikke, at de ikke ved, at dets funktion var en helt anden, da det blev udstødt af et æglæggende dyrs fødselskanal. Dem er der iøvrigt flere af, for ikke bare fugle, men også fisk, padder og krybdyr lægger æg, hvilket vil sige, at de har del i et ret genialt formeringssystem. Ikke noget med et 9 måneders besværligt svangerskab og en smertefuld fødsel, næh, for et æg er nemlig en madpakke for et foster, der får ALT serveret til fri afbenyttelse. Smaddersmart, hvis en æggespiser ikke kommer før udklækningen og fortærer hele dette fine økosystem ....
Og hvad får vi, der er nogle af de værste ægge-tyve, for vore anstrengelser? Meget mere end vi vist fortjener, for de ægge-producenter, vi kender bedst, nemlig høns, bliver ikke altid godt behandlet af os. Penge-maskineriet byder dem ståltråd, hvor de drømmer om jord til at skrabe i, og de aflives på en ikke alt for blid måde, selv om slagterierne påstår noget andet.

Alt i et æg kan faktisk bruges af de forskellige ægge-tyve, der findes. Selv skallen, der kan give kalcium, men det er nu sjældent, vi mennesker spiser den. Det eneste, man ikke kan få af at spise æg, er C-vitamin, ellers synes de at indeholde alle næringsstoffer. Formentlig er det derfor, de indgår i mange diæter, for de er både sunde, samtidig med at de er kaloriefattige. Hvad smagen angår, så er det altså bedst med helt friske æg, og jeg mener, at de skal nødig være mere end en uge gamle for ikke at ændre smag.

Og hvordan er jeg nu pludselig kommet til at tænke på æg? Jo, jeg blev spurgt om min egen bog, "Fjer for fjer", som jeg ellers ikke har tænkt på længe, selv om jeg var glad for den, da den udkom ...



mandag den 15. juni 2020

Religiøse syner og "åbenbaringer"




Man ved, at nogle mennesker med demens eller psykiske sygdomme oplever vrangforestillinger og hallucinationer. De føler måske, at folk omkring dem stjæler fra dem, eller også er de overbevist om, at afdøde dyr og mennesker opsøger dem. Dette mønster ligner afgjort noget, vi kender fra et andet område, nemlig religionen og de okkulte videnskaber. Profeter og sandsigere kommer med budskaber, som de selv og deres tilhængere opfatter som guddommelige. Fordi disse "budbringere" regnes for hellige - dvs. udvalgte af en guddom - kan deres forestillinger og syner blive taget for ægte budskaber fra højere magter, hvilket kan være med til at forme en religion, sådan som det f.eks. er sket med Islam og kristendommen.
I vore dage vil det være sværere at få omgivelserne til at acceptere den slags "overnaturlige" udsagn som ægte budskaber. Udgangspunktet for en bedømmelse ville være en psykiatrisk analyse af personen, der fortæller om sine åbenbaringer. Hvis man går nogle hundrede år tilbage - eller befinder sig i bibelbæltet i USA - så vil det ofte være anderledes. Tid og sted er nemlig altafgørende for modtagelsen af det, som personen, der har fået disse angivelige budskaber, kommer med.


Grundlaget for troen på budskaber er selvfølgelig en fast forestilling om, at der er et styrende princip et eller andet sted uden for os selv, og at dette ønsker at kommunikere noget til os mennesker. Uden denne tro opfatter vi automatisk religiøse eller okkulte budskaber som vrangfoestillinger. hallucinationer eller måske ligefrem fup og fiduser for at tilegne sig magt i samfundet eller over bestemte mennesker.

Hallucinationer er sanseoplevelser, der kun opleves af den psykisk syge eller demente person. Til gengæld er åbenbaringer et teologisk begreb, der optræder i forskellig form inden for mange religioner, og som er knyttet til trosbegrebet. Her er der tale om udsagn, der ikke kan bevises videnskabeligt - eller bare logisk - og som står og falder med menneskers ønsker og håb om noget, de ser som sandt. At der i virkeligheden kun er tale om håb, vil de troende afvise som kætteri. Det samme sker, hvis man bare antyder, at diverse velkendte åbenbaringer i virkeligheden er drømme, hallucinationer eller måske endda løgne. Den troende føler, at han/hun besidder sandheden og vil ofte slås for denne tro. At andre med en anden religion også har fået disse såkaldte åbenbaringer, men med et andet indhold, opfatter de sikkert som løgne eller vrangforestillinger.

Der er et perspektiv omkring religioner, som vi ikke bør være blinde for, nemlig deres tilknytning til samfundsmagten. Mange steder udviser man samhørighed med det herskende politiske eller ideologiske princip ved at demonstrere sin tro på religionen. Den bliver den lim, der holder samfundet sammen og sikrer den generelle moralske lovlydighed. Desuden kan den forvandles til en form for fælles-hygge: i USA er det således helt almindeligt, at man mødes i kirken og finder sin ægtefælle blandt de andre kirkegængere. Man bruger også kirken til at holde øje med sine naboer eller bysbørn ....

Holger Danske





Det er da muligt, at han rent faktisk har eksisteret som en historisk person, men chancen for, at han er ren fantasi er nok større. Gør det noget? Ikke efter min mening, men det er da sjovt at vide, at han blev nævnt i "Rolandskvadet" fra 778, for så må der vel være noget om snakken, eller hva'?
For mig er det dog vigtigere, at han har inspireret forfattere som Saxo Grammaticus og B.S. Ingemann samt i moderne tid Ebbe Kløvedal Reich, for så har han ligesom bevist sit værd som dansk helt.
Desuden: som han sidder dér, skader han ingen, da han jo sover. Hvis han virkelig vågnede op i vor tid, ville han afgjort blive så forvirret, at han tabte hele udstyret og blev en hærdebred, men overmåde sårbar mand, så lad ham endelig blive i Drømmeland.




Når udseendet passer til budskabet

 

Alle kender Greta Thunberg (født 3. januar 2003), for hun er efterhånden et af de mest berømte mennesker på denne klode. Jeg ved dog, at hun irriterer en hel del personer, der er trætte af hendes budskab om klima og menneskelig fornuft, hvilket nok skyldes, at de ved, hun - langt hen ad vejen - har ret, og at det, hun siger, vil kræve en hel del af os alle sammen.
Det må nu være, hvad det være vil, for der er noget andet ved hende, der gør hende ekstra interessant, nemlig det udseende, hun har valgt at bibeholde og som er som en illustration til hendes budskab. Hun klæder sig gerne i lyse eller spraglede nuancer, og hendes tøj bærer ikke præg af det faktum, at hun tilhører en meget kendt og særdeles velhavende svensk familie og sikkert har et stort tøj-budget.


Andre på hendes alder klæder sig gerne i dyrt og måske ligefrem udfordrende modetøj, men ikke Greta, og det gør hendes tøj til en del af hendes politiske budskab: se, jeg er beskeden, barnlig og mit ord har samme vægt som det lille barns i "Kejserens Nye Klæder", der afslører bedrageriet med udråbet om, at han ikke har noget på.
Hun sætter også sit hår i en meget barnlig frisure og bærer (vist nok) aldrig make-up. Som regel har hun håret samlet i én fletning, og fletninger har nu engang en speciel symbolsk betydning, nemlig fordi det signalerer barnlighed, uskyld og også en speciel form for genetisk sundhed.

Hvor har vi set det før? Jo, i kommunistiske, men også nazistiske propagandabilleder, hvor den unge fletning-pige fremstilles som et nationalt aktiv. Både den kommunistiske og nazistiske leder udstyres derfor ofte med en sådan ung og - i symbolsk forstand - renfærdig pige, der giver ham en ganske særlig form for naturlig legitimitet.

Hitler med halv-niecen Geli

Stakkels Geli endte med at begå selvmord, da hendes forhold til onklen blev lidt vel indviklet, men hendes type, som hun fremtræder her med fletninger, optræder både før og efter i plakater som et pubertært ideal-billede. Også Stalin havde blik for denne pige-types værdi som blikfang og politisk budskab.

Den "faderlige Onkel Joe" med en gemet ung udgave af ideal-pigen.

Jeg mistænker, at fletninger symboliserer en hel masse, som vi endnu ikke helt har kortlagt, for det er afgjort mere end bare en gammeldags hårmode. Noget, som disse politikere forstod at drage nytte af i propagandaen.

Dermed ikke være sagt, at Greta er hverken kommunist eller nazist, for hun fremhæver ingen af disse politiske partier. Det, hun har gjort, er mere som en frisættelse af et stærkt symbol, der nu står alene som et tværgående budskab og ikke som en krykke for en eller anden mere eller mindre korrupt politiker.


En sund og "appetitlig", ung pige uden gnist af flirten eller spillen på en mistænkelig og truende sex-appeal ....