Når en (fiks) ide bliver dødelig ....

Franz Reichelt (1878–1912) - også kendt som Frantz Reichelt og François Reichelt - var franskmand, men født i Østrig. Han var skrædder, opfinder og faldskærmspioner,. Det sidste gav ham kælenavnet "Den flyvende Skrædder", selv om han nu er mest kendt for ikke at flyve, men at falde - 57 meter - fra Eiffeltårnet ....

Dette dødelige spring var et led i hans afprøvning af og bevisførelse mht kvaliten af den bærbare faldskærm, han selv havde opfundet. Flyvning var hans store interesse, og han var blevet helt vild med tanken om at konstruere en faldskærm, som flyveren kunne bære på kroppen, og som ville redde ham, hvis han blev nødt til - eller måske selv ønskede - at forlade flyet, medens det var i luften. Han startede sine tests med dukker i menneskestørrelse, som han lod falde fra femte etage i den bygning, hvor han boede, og disse test forstærkede hans tro på sin ides bæredygtighed.

Forsøgene med uskadte dukker dannede nok baggrund for den tilladelse han endelig opnåede i 1912 efter mange, mange ansøgninger: han fik lov til at teste sin faldskærm oppe fra Eiffeltårnet, men man er nok gået ud fra som givet, at han ville bruge dukker. Da han ankom den 4. februar, gjorde han det imidlertid klart, at det ikke var dukker, der skulle iføres hans faldskærm, men ham selv, og at han havde i sinde at springe ud fra tårnet. Flere velmenende personer forsøgte at få ham til at skifte mening, men nej, han var så overbevist om sin opfindelses genialitet, at han styrtede sig ud i et fatalt spring, der dræbte ham på stedet.

Luder-/Madonna-myten og Ripper-mord

Den amerikanskfødte historiker Hallie Rubenhold har udgivet bogen ”The five” om Mary Ann ”Polly” Nicholls, Annie Chapman, Elizabeth Stride, Catherine Eddowes og Mary Jane Kelly. Disse navne genkender man måske ikke sådan lige på en studs, men det drejer sig altså om de fem ofre for Jack the Ripper, som eksperterne er enige om. (Antallet er dog et stridspunkt, for andre er overbevist om, at der i virkeligheden var elleve myrdede kvinder, der kan tilskrives Englands mest berømte/berygtede kvinde- og seriemorder).

Hvorom alting er, så er disse kvinder altid blevet omtalt som "prostituerede", og der har ligesom ligget en antydning af, "at så var de selv ude om det". Kvinder, der levede et aktivt sexliv - om så det var gennem prostitution - blev jo anset for "faldne" og uværdige til den respekt, som borgerskabets dydsirede døtre modtog som en selvfølge.

Hele denne historie om de fem ludere, der blev myrdet af Jack the Ripper, har forarget Hallie Tubenhold. Hvad der har overrasket hende mest er imidlertid, at der ikke er belæg for at beskrive tre af disse fem kvinder som prostituerede. Ikke desto mindre er det altså sket helt automatisk, og man må spørge sig selv om, hvordan det er gået til, når Polly og Catherine rent faktisk arbejdede som tjenestepiger og på vaskerier, mens Annie blev forsørget af sin mand. De to andre var (deltids) prostituerede, selv om den svenskfødte Elizabeth også arbejdede som tjenestepige i Göteborg og i området omkring Hyde Park, foruden at hun havde åbnet en kaffebar i det østlige London. Det var dog kun den 25-årige Mary Jane Kelly, der fik prædikatet prostitueret på sin dødsattest.

Jeg tør vædde med, at denne Automatiske (???!!!) klassificering af de kvindelige ofre har noget at gøre med det Luder-Madonna-billede, der er blevet brugt af mænd op igennem tiderne. Når en kvinde havde forladt den gængse kvinde-sfære og tilmed kunne anses for at bedrive en eller anden form for seksuel aktivitet, så har det pirret datidens kriminologer. Det var "sexet" i deres øjne, selv om den pågældende kvinde i virkeligheden var et hårdtarbejdende og misbrugt individ i et mandssamfund og ikke ydede en seksuel service af lyst, men af nød.

Jamen hvorfor fortæller de det ikke til politiet, naboerne eller andre???

Sylvia Likens var en yndig, ung pige på 15-16 år, der burde have haft et godt liv med mennesker, der holdt af hende. I stedet for er hun blevet et symbol for børnemishandling, når den er allerværst. Det skete i 1965, men sagen er ikke blevet glemt og regnes stadig for det værste eksempel på brutal - og totalt grundløs - mishandling af et barn.

Da Sylvia og hendes handicappede søster, Jenny, blev efterladt hos den fattige, pille-misbrugende, 37-årige Gertrude Baniszewski med de syv børn, så kunne deres forældre næppe have forudset, hvad døtrene skulle udsættes for. De arbejdede i et cirkus og rejste derfor meget, hvilket også betød, at kontakten mellem dem og pigerne glippede. Sylvia og hendes søster måtte klare sig selv, og det var vanskeligt, fordi deres plejemor åbenbart straks fattede modvilje imod dem og mishandlede dem brutalt. Noget, hun tilmed fik hjælp til af sine børn samt naboer: Sylvia blev boksebold for en gruppe mennesker uden en fornuftig grund til mishandlingerne.

Begge piger blev generet, men formentlig på grund af Jennys handicap efter polio gik det mest ud over Sylvia, der blev udsat for noget, der kun kan kaldes tortur. Disse forfærdelige forhold blev først opdaget, da hun døde af mishandlingerne, og Gertrude samt flere af hendes børn og naboer, der havde deltaget i mishandlingen, blev anklaget og derpå dømt.

Den kønne, unge Sylvia med det søde, åbne ansigt var blevet forvandlet til et udsultet skelet med dybe sår og forskellige typer mærker efter mishandlingen rundt omkring på kroppen. Hvorfor? Ifølge Gertrude Baniszewski var der ikke rigtig nogen grund, og hun stillede sig også uforstående over for sine egne handlinger.

Hendes forsvar blev derved sindssyge i gerningsøjeblikket, og det må være blevet taget for gode varer, for hun fik en dom på kun 20 år, hvilket her og nu forekommer mig besynderligt.

Det mest besynderlige er dog, at hverken Sylvia eller Jenny meldte mishandlingerne eller søgte hjælp hos myndighederne. Den eneste forklaring er formentlig, at de følte sig helt alene i verden og ikke turde gøre noget, fordi de i forvejen manglede tiltro til dem, hvis job det var at hjælpe dem ....

https://eu.indystar.com/story/news/crime/2015/10/23/indianapolis-most-sadistic-act-sylvia-likens-gertrude-baniszewski-torture-slaying-indianapolis-news-indianapolis-crime-crime-horror-torture/74209878/

https://www.indianapolismonthly.com/longform/likens-looking-back-indianas-infamous-crime-50-years-later

Engle

At Satan oprindelig var lysenglen Lucifer, og at han fik navn før højt rangerende engle som Mikael, Gabriel, Raphael og Uriel er egentlig ret besynderligt. Sidstnævnte engle-kvartet starter som en del af en grå masse af navnløse engle, men ender som Guds fire-mands-korps af "livvagter", der står rundt om hans trone. En flot karriere må man sige ...

Hvis mennesker blev hjemsøgt af dæmoner eller andre væsener af samme skuffe, så kunne de påkalde denne kvartet af ærkeengle til hjælp, selv om de kirkens mænd ikke var alt for begejstrede for det. (Hvad denne modvilje skyldes, ved jeg ikke, men jeg vil gætte på, at det kan være blevet set som en tilsidesættelse af Guds hjælp).

Når vi forestiller os engle, så er det nok billedet fra Jakobs drøm, der melder sig: han så engleflokke på en stige, der gik fra jorden til langt op i himlen. Måske det er det, der har givet anledning til den tro på engle som afdøde mennesker, der stammer fra 1700-tallet. Således hævdede Swedenborg, at engle var mennesker som os, men afdøde, der var avanceret til englestaturs: vær et godt menneske på jorden og bliv en engel i himlen ....

Denne forestilling er sammen med ideen om en himmelsk kompensation også meget populær i litteraturen, og man tænker uvikårligt på H.C. Andersens eventyr "Englen".  Her fortæller den engel, der henter den lille, døde dreng, at den selv var som ham og var handicappet, da den levede på jorden, men nu har fået vinger, der bærer den overalt. Før kunne den ikke gå, men nu kan de flyve.

En meget smuk og rørende forestilling, men helt uden teologisk belæg.

Når samvittigheden (ikke) rører på sig

Kors i OSV!!!! Tænk, hvis det var sandt!!!! I forvejen synes jeg, det presser på med al det, man kan have dårlig samvittighed over, hvad enten det var i går eller for mange år siden. Hvis dette skulle være sandt, bliver det efter min mening lidt vel meget for både mig samt hr. og fr. Hverdagsmenneske, da en dårlig samvittighed er tung at bære ....

Alt det dér med dårlig samvittighed er ellers meget interessant, for man føler det jo kun i forbindelse med de ting, man på forhånd erkender er forkerte. Det er mere indviklet med det, der pludselig dukker op efter mange års forglemmelse, bortforklaringer eller moralsk blindhed. Dér kan man få sig nogle søvnløse nætter over noget, der ikke lader sig ændre, men som gnaver i sjælen - hvis man altså er et pænt og moralsk sundt menneske. Netop det er jo altså forudsætningen for, at man overhovedet får den tanke, at man da vist ikke opførte sig så pænt i visse situationer ....

Hvis man ikke har nogen samvittighed, men til gengæld det, jeg vil kalde en "rådden sjæl", ja, så kommer denne slags tanker aldrig, og man tilbringer sikkert nogle dejlige nætter med en uforstyrret søvn. Herligt? Nej, men et meget, meget interessant fænomen, for hvor kommer samvittigheden fra, og er den medfødt eller tillært?

Blev Epstein myrdet?

Jeffrey Epstein har allerede flere gange snydt Retfærdigheden på mystisk vis, bl.a. via juridiske aftaler, der tyder på indblanding af folk i magtfulde positioner. Denne sidste gang skete det ved hjælp af det ultimative flugtmiddel: døden, for han hængte sig angiveligt i sin celle i august 2019.

Ikke at man ikke forstår, at han kan have valgt selvmordet frem for den nye retssag, der ventede ham for seksuelle krænkelser, pædofili og internationale "sex-formidlinger", men når man ser billeder fra hans celle, så spørger man nu alligevel sig selv, om han også denne gang fik "hjælp" udefra. Kom der nogen og strammede løkken om halsen på ham, så han blev kvalt og ikke hængt?

Dér ligger han, mere eller mindre levende, på en båre, og cellen er nu tom - dvs. sådan da, for hvad laver alle de lagner dér??? Fik alle indsatte fanger mere end 10 lagner, eller var det helt specielt for netop denne høj-profilerede fange og i så tilfælde hvorfor?

Nogle af lagnerne er bundet, så de danner en løkke, hvilket vel er naturligt nok, hvis man hænger sig i dem, men hvorfor sidder mærket på den dødes hals et forkert sted, og hvorfor er der sket brud på knogler i halsen, der ikke hører sammen med selvmord?

Desuden: hvordan gik det til, at de fangevogtere, hvis opgave det var at overvåge denne selvmords-truede fange med besøg hver halve time, faldt i søvn? Ja, de var overbebyrdede, fordi afdelingen var underbemandet, meeeen .... Mystisk og meget, meget belejligt for én, der ønskede at være ubemærket inden for et vist tidsrum.

Ergo: hvis denne sag ikke opklares 100%, og man kan stole på de fund, der underbygger ens mistanker om lusk, så vil den fortsætte med at skabe mistro til et system, hvor de rige slipper ustraffet fra forbrydelser, hvor de fattige bliver knaldet. Det er virkelig trist, at Epstein undslap retfærdigheden, men det bør ikke forhindre, at sagen opklares, selv om visse ting (mennesker, han kendte og juridiske forløb) tyder på, at det ikke vil ske ....

Og hvad med hans hjælper, Ghislaine Maxwell, der nu er blevet fanget efter at være flygtet? Hun har ifølge diverse ofres beretninger "groomet" dem og andre, så de blev tjenlige som "sex-slaver". Selv nægter hun ALT, men der er nu billeder af hende sammen med flere af pigerne, så den taktik går nok ikke for Ms. Maxwell. Så er der jo flugtmuligheden, hvis hun bliver løsladt imod kaution, for hun har flere statsborgerskaber, bl.a. i Frankrig, der aldrig udleverer eftersøgte til USA ....

Tyvens hjælper - eller det modsatte?

Tydeligvis en super-optimistisk tyveknægt, der forventer at kunne få tyvekosterne uset med sig ud af butikken ved at proppe dem ind under sin hood-jakke. Mon det lykkes ham at få dem smuglet ud af butikken? Og skal man - som et forholdsvis godt og i hvert fald for det meste ærligt menneske - gøre butikkens personale opmærksom på, hvad der foregår?

Dilemma: på den ene side mener jeg, at man bør fortælle om det, men på den anden side vil jeg nødig involveres. Min skyklaps-undskyldning for at lade være, (hvis nu det er det, jeg vælger), er, at personalet nok selv har opdaget det og vil stoppe fyren på vej ud, og at det desuden ikke er min opgave at lege butiks-detektiv. Desuden er forretningen jo nok forsikret, så de ikke lider et virkeligt tab ... 

Sært, at det skal være et dilemma, om man skal melde et tyveri, for jeg holder jo ikke med tyven eller synes, det er OK, at butikken mister varer på denne måde. Ikke desto mindre er det ikke helt nemt at afgøre, hvad man (jeg!) skal gøre, for der er jo også risiko for, at man placerer sig selv i en farlig position over for forbryderen ...

Jeg har flere gange råbt op, når folk har tabt ejendele uden at opdage det, og det har været min fortjeneste, at de ikke mistede dem, men hér er jeg i tvivl, ikke om, hvad jeg burde gøre, men om hvad jeg helt konkret ville gøre - hmmmmmmmmmm .....