Det skrevne og TRYKTE ord

Johann Gutenberg (1394-1468) var en guttermand! Det var ham, der opfandt det flytbare enkeltbogstav af bly, der kunne genbruges. Dermed havde han opfundet bogtrykkerkunsten i den vestlige verden, men kineserne var sådan set kommet ham i forkøbet med opfindelsen af bogstaver i ler i 1200-tallet. Noget, der dog ikke var kendt i vor ende af verden ....

Ja, der er virkelig tale om en stor, stor opfindelse, der fortjener sit eget museum, hvilket det altså også har fået. Uden bogtrykkerkunsten havde sådan en betydningsfuld mand som f.eks. Martin Luther ikke været i stand til at udbrede sit budskab om, at kirken snød hr. og fr. Menigmand ved at udlægge religiøse tekster, der var på latin, som de ikke forstod - bl.a. fordi de ikke havde lært at læse. Med trykpressen kunne Martin Luther og andre rebeller få deres budskaber ud, og det ændrede samfundet.

De fromme var der stadig, men kirkens magt var ikke længere så stor og overvældende, for folk begyndte selv at læse de tekster, der før bare havde fået udlagt af læse- og latin-kyndige personer.

Vi har meget at takke Gutenberg for, da hans opfindelse indførte en helt ny mulighed for kommunikation. At trykkekunsten efterhånden udvikledes er fantastisk, men det var ham, der startede det, og det skal han have tak for.

Børn som forbrugsvarer

Dette billede stammer fra hungersnøden i Rusland i 1921, og det viser angiveligt et par, der har ofret (nogle af???) deres børn og nu sælger dem som kød på et åbent marked. Jeg formoder, at manden er bevæbnet, fordi de frygter, at sultne og udhungrede landsmænd kan finde på at plyndre dem og stjæle børne-kødet, så de kan ernære deres familier med disse fremmede børns kød. Kort sagt: barske forhold og ligeledes særdeles barske tiltag i en meget vanskelig tid.
I vor tid sendes børnekød til en anden slags marked, nemlig det såkaldte "Det Sorte netværk". Her kan kriminelle samt folk med aparte lyster drive deres spil, og så vidt jeg har forstået, er Tornetværket det mest populære af sin art. Det er virkelig globalt, er ikke fysisk lokaliseret noget sted, og det bliver ikke drevet af en kommerciel netværksudbyder, hvilket alt sammen skulle være med til at sikre brugerne anonymitet samt uproblematiske brugervilkår.

Det var på "Det Sorte Netværk", at et tysk par, Berrin Taha, 48 og Christian Lias, 39, præsenterede hendes mindreårige søn som salgsobjekt for pædofile personer, der søgte børn til sex. Man mener, at barnet har været udbudt på denne måde mindst 50 gange, og at der ikke har været nogen grænser for, hvad drengen kunne blive udsat for. Det eneste moderen lader til at have protesteret imod var,  da en kunde ønskede at afslutte sit sex-overgreb med at dræbe drengen. En protest, der formentlig også gik ud på, at hun ikke ville af med det salgs-objekt, der har skaffet hende en stor, sort indtægt.

Eftersom Christian Lias ikke bare havde deltaget i det lukrative salg, men også selv havde voldtaget drengen adskillige gange, undrer man sig over, at han kun fik 10 års fængsel. Moderen fik 12,5 år, hvilket også er alt for lidt.
Det eneste, man kan glæde sig over er, at drengen, der nu er over 10 år gammel, åbenbart er havnet i en plejefamilie, hvor han har det godt. Håber meget, at det er sandt, og at man gør, hvad man kan for ham fremover.



https://newsbeezer.com/greeceeng/man-monster-gave-her-nine-year-old-son-a-peddler-through-the-dark-internet/


http://www.jamaicaobserver.com/latestnews/Spanish_paedophile_jailed_in_Germany_for_buying_boy_online?profile=111&template=MobileArticle

Supermanden uden hænder

Et lidt akavet, men dog hjertevarmt håndtryk med et hånd-på-arm-klem, for den verdensberømte skuespiller, Marlon Brando, var virkelig taknemmelig, da den hånd-amputerede detektiv, Jay J. Armes (født 1932), fandt hans (tilsyneladende) bortførte søn, Christian Brando. At det var drengens egen mor, der havde arrangeret "bortførelsen" - som hun dog fremstillede som en "alternativ ferie-oplevelse" - skaffede Brando den forældremyndighed over sønnen, som han havde kæmpet for i flere år, så han havde grund til at takke detektiven.

Jay J. Armes er virkelig unik. Han mistede begge sine hænder i en dum og selvforskyldt  sprængningsulykke som barn, men det stoppede ham ikke. f.eks. fik han filmroller, bl.a. som skurken i "Hawaii-Five-O"-serien, "The Hookman", men han oprettede også sit eget detektivbureau, "The Investigators". Det sidste skaffede ham status som en stor detektiv, og det hjalp også, at der blev udsendt en actionfigur med hans navn og med bund i hans skæbne.

Han blev en rigtig Vip og har haft et godt liv med kone og børn samt ikke mindst et tilfredsstillende arbejde og er dermed et fantastisk forbillede for andre handicappede. Noget, der selvfølgelig også er skrevet en bog om.

Det skrigende lig ....

Denne meget berømte, men mystiske mumie blev fundet af ægyptologen Gaston Maspero i Deir El-Bahari i Ægypten i 1886. Den fyldte folk med rædsel, for den døde lå med hænder og fødder bundet og et skræmmende ansigtsudtryk som ved de grusomste pinsler. Munden, der står på vid gab, blev taget som udtryk for, at der var tale om en levende begravelse, måske af en forbryder, og at den henrettede skreg sig ind i døden. Det med den levende begravelse er formentlig ikke rigtigt, men at han ikke fik en nem død er senere blevet bevist, idet man har fundet visse mærker på hans hals, der tyder på, at han blev hængt eller kvalt, måske i forbindelse med et (påtvungent?) selvmord..

Nogle har opfattet mumien som en (utro?) kvinde, men via nymodens metoder som bl.a. DNA har man afsløret, at det er en mand, og at han er søn af Ramses III, ja, formentlig prins Pentaware, der gjorde oprør imod sin far og myrdede ham i år 1156 f.Kr.. 

Begravelsesformen, hvor den døde ligger indsvøbt i fåreskind samt med bundne hænder og fødder, viser i hvert fald med al tydelighed, at han var særdeles upopulær blandt sine samtidige, og at de ville ydmyge ham, samtidig med at de ønskede at vise ærbødighed for hans kongelige rang ved at give ham et evigt hvilested i en sarkofag.

Normalt ligger fornemme, ægyptiske mumier som her Ramses II med lukket mund, for de har fået kæben bundet op, så den ikke falder ned som på f.eks.de sydamerikanske mumier, der har inspireret Edward Munk til hans berømte maleri "Skriget".

http://www.raisingmiro.com/2013/12/20/edvard-munchs-the-scream-was-inspired-by-a-peruvian-mummy/

Det er noget andet end den ægyptiske mumie, for de sydamerikanske har (formentlig) ikke lidt en smertefuld og ydmygende død. De er bare døde, og som det er naturligt for døde mennesker "taber" de underkæben, så munden står åben.

Denne normale biologiske reaktion på døden ser man i naturlig form hos en anden skrigende mumie fra samme sarkofag som Pentaware. Her er der formentlig tale om en prinsesse, der døde pludseligt af et hjerteanfald, men først blev opdaget så sent, at det var for sent at binde hendes kæbe op og dermed sikre hende et pænt og nobelt udseende i døden.

https://see.news/dr-hawass-uncovers-mystery-of-the-screaming-woman-mummy/

Der er altså forskel på skrig og skrig, for prinsessen har ikke forbrudt sig, men det har prinsen, der myrdede sin far og stedmor. At udgyde kongeligt blod har aldrig været god tone, og han blev straffet for det ....

Mumierne i Ægypten repræsenterer stadig mange hemmeligheder som f.eks. denne: her er graven, men hvor er liget???

https://www.nationalgeographic.com/history/magazine/2020/05-06/pharaoh-seti-painted-tomb-missing-its-mummy/?cmpid=org=ngp::mc=social::src=twitter::cmp=editorial::add=tw20200627hist-tombmissingmummy::rid=&sf235544991=1

"Ånden" (?????) i glasset

Ja, hvad er det dog, der sker, når man leger (?) Ånden i glasset? Kommer der virkelig en ånd, der får et ganske almindeligt ølglas til at bevæge sig som ved trylleri?
I forbindelse med en ny bog for unge, som jeg skriver på, blev jeg nødt til at undersøge nogle ting omkring dette fænomen, hvilket egentlig var ret overflødigt, for det viste sig hurtigt, at "legen" (???) ikke har ændret sig, siden jeg og nogle veninder legede (???) den for mange år siden: man sætter et glas på en glat overflade, der er omkranset af bogstaver og tal, eller også bruger nan et Ouija-bræt med alfabetet + tallene fra 0 til 9.

Hvis man har et Ouija-bræt, har man sandsynligvis også den trekantede træskive, der erstatter glasset - eller omvendt - og som deltagerne lægger deres fingerspidser på med et normalt tryk. Det gælder altså ikke om at trykke super-hårdt eller forsøge at styre glas eller skive.
Når man gør dette, bevæger glasset eller den trekantede skive sig på mystisk vis, som om det staver sig frem til de svar, man beder om - eller noget, der ligner. F.eks. kan man stille spørgsmål om sit kærlighedsliv, sin økonomi eller sine boligforhold og få nogle meget uventede "svar" (???), der tilmed kan vise sig at være rigtige. En tilfældighed, eller noget andet?

Sagen er den, at visse studier viser, at glasset/skiven ikke er forhekset, men at man ved at være flere om kontakten med det, tilføjer det energi. Ikke at jeg synes, det er nogen forklaring, for hvad er den "energi" så det for noget?
Når man sidder med glas/skive og enten Ouija-brættet eller løse bogstaver og tal i en cirkel, så føles det faktisk meget mystisk, for selv om det måske bare er ens underbevidsthed, der kommer til udtryk, hvordan foregår det så, når man er flere sammen? Jeg har ikke nogen forklaring på fænomenet, men har ved nogle lejligheder oplevet det som noget sært, der godt kan virke uhyggeligt, hvis man selv er i en bestemt stemning. Det afhænger nemlig helt sikkert af ens egen stemning og overbevisning, om man får noget spændende og/eller underholdende ud af det, eller om man straks afviser det som noget fis. Personlig tror jeg, det er mere fis end fakta, men dermed ikke være sagt, at jeg har ret ....

https://videnskab.dk/kultur-samfund/aanden-i-glasset-derfor-bevaeger-glasset-sig

Min tale skal være BANG, BANG - og DØD!!!

En nydelig, midaldrende mand, tilmed med et venligt og åbent ansigtsudtryk. Ikke desto mindre er denne mand morder, og man strides stadig om, hvorvidt han er sindssyg eller ej, for det han gjorde var ret ekstremt. Hans navn er Theodore John Kaczynski (født 1942), men han er bedre kendt som "Unabomberen", der i 17 år spredte død og rædsel med sine hjemmelavede bomber, selv om han på dette tidspunkt levede som eneboer i den hytte uden el og rindende vand, der ses i baggrunden på nedenstående billede fra hans arrest i 1996.

Han hævder selv, at han ikke er sindssyg, og at han aldeles ikke tog psykisk skade af de tre år lange, umenneskelige, psykologiske eksperimenter, han blev udsat for, da han som 16-årig blev optaget på Harvard. Det er svært at se bort fra disse nu forkætrede stress-eksperimenter, der legede med et sind, der måske i forvejen var sart, men som så at sige spillede sejt. Familien har således fortalt, hvordan han nærmest skiftede personlighed, da han som en lille glad og tillidsfuld, men syg baby blev indlagt på et hospital, der ikke tillod megen kontakt med hans forældre. Han blev helt anderledes, fjern, indesluttet og ikke længere hverken glad eller tillidsfuld oven på denne traumatiske oplevelse.

Det samme skete efter Harvard-eksperimenterne. Nok tog han en flot eksamen i en ung alder inden for matematik og blev derefter tilknyttet Berkeley University som universitetsadjunkt, men oven på stress-forsøgene, hvor han og den intelligens, der fyldte ham med en berettiget stolthed - som et led i eksperimenterne - blev konstant nedgjort og betvivlet, blev han direkte asocial og distancerede sig fra både venner og medstuderende.
Noget andet, der tydeligvis også spillede ind, var hans forhold til kvinder. Når han blev afvist eller forvist til "venne-zonen", blev han direkte hævngerrig og måtte tvinge sig selv til ikke at forøve vold imod disse kvinder. Da hans bror giftede sig, følte han også straks had imod den udvalgte, der dog heller ikke kunne lide ham.
Dette var en meget forvirret tid i hans liv, hvor han minsandten også havde planer om en kønsskifte-operation, hvilket han dog selv opgav. Sært nok lader det imidlertid til, at han på en eller anden måde skød skylden for sine fejlslagne planer, drømme, eller hvad det nu var, over på den psykiater, som han skulle diskutere sagen med.

Jeg kan ikke se andet, end at han er en sød og tiltrækkende mand at se på, men på en eller anden måde, var der sket noget med hans mentale udvikling, der fik ham ud på nogle underlige sidespor. Først droppede han sin fornemme og statusgivende stilling på Berkeley, og derpå tog han ophold i den mildt sagt primitive hytte langt inde i et skovområde i Lincoln, Montana. Her sad han så uden elektrisk lys og vand og fabrikerede bomber, som han enten sendte med post eller placerede i pakker adresseret til en eller anden, der kunne være tilknyttet universitetsmiljøer rundt omkring. Formålet med dette var ANGIVELIGT en form for miljøaktion, hvor han kæmpede imod "systemet". Noget, han senere udgav flere bøger om.

Personligt finder jeg hans påstande "påklistrede" og i hvert fald uholdbare, for hvordan skal tilfældige mord på og lemlæstelser af fremmede mennesker kunne formidle tanken om teknologiens farlighed og menneskefjendske indhold? Efter min mening er der intet logisk sammenhæng mellem den påståede ideologi og metoden til at få et budskab igennem.

På baggrund af denne mands forhistorie, der for mig at se viser en sart og meget sårbar personlighed, opfatter jeg hans voldsomme angreb på alle mulige personer og firmaer, som en meget speciel kommunikationsform: "BANG!!! Kan du så høre, hvad jeg siger?!!!" Ingen ville have lyttet til ham, hvis ikke dette havde været en tid med større og større miljøbevidsted, men jeg gad nok vide, om det, han sagde, virkelig blev forstået, eller om det snarere blev fortolket som noget, man bare forestillede sig, at en uden for samfundet ville sige. Som kommunikationsform er bomber i hvert fald ikke smart ....

Gammel kærlighed ruster ikke

Dette er et ret skønt billede, som jeg i hvert fald tolker som et dejligt øjeblik i et pars liv. Hun er måske nok lidt betænkelig ved gyngen, men er lige ved at komme til at smile eller måske grine, for drt kildrer i maven og er sjovt.
Og han er stolt af at have kræfter til at skubbe hendes gynge i gang, selv om han er gammel og går med stok. De unge mennesker rundt om dem fatter vist ikke, at dette er et meget romantisk øjeblik for det gamle ægtepar, men det er det ....

Selv om man er gammel, har man da ikke glemt de kærlige følelser i et måske langvarigt forhold. De har mange minder sammen, og de er måske ikke alle sammen 100% gode, men hva' pokker, de elsker da stadig hinanden.