Også dette billede af Gandhi er berømt, og man kan sige, at hun havde en særlig evne til at være dér, hvor der skete store og dramatiske sociale forandringer, men hun havde også øje for andre emner og situationer, som hun mente burde dokumenteres. Kort sagt, hun var en stor og samvittighedsfuld dokumentarist af alt muligt, der rørte sig i tiden.
https://www.buzzfeednews.com/article/gabrielsanchez/margaret-bourke-white-photography
Sikkert rigtig nok, men kranier bør nu helst blive siddende dér, hvor de oprindelig er blevet placeret af naturen. Hvad plastik angår, så har vi endnu engang skabt et problem af den alvorlige slags for alle levende skabninger på denne planet. Det er især foruroligende, hvad der sker med havene: "Intet mindre end 8 millioner ton plastik ender i havene hvert år. Det svarer til, at en skraldevogn tømmer sin last ud i havet hvert minut. Hvis denne tendens fortsætter, vurderer FN, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdenshavene. Plastik kan nemlig overleve i vand i flere hundrede år. Den nedbrydes langsomt til mindre dele og gør havet til en giftig plastiksuppedas."
Det er meget tragisk, at det er kommet så vidt med noget, der aldrig burde have været et problem. Vi har da sikkert hørt advarende røster, men ikke som en råben, nej, snarere som en mumlen, der ikke rigtig er blevet hørt eller er blevet taget alvorligt. Her må man sige, at vi desværre har en utrolig evne til ikke at høre det, der gør tingene besværlige for os. Advarsler - både af helbredsmæssig, politisk og miljømæssig art - overhøres alt for ofte, fordi vi er mere optaget af det, der kan give os glæde her og nu, og som ikke kræver andet af os end en deltagelse, som vi ser som en nydelse. Kort sagt, vi er utrolig overfladiske, og det svier til os ....
https://envs.au.dk/faglige-omraader/miljoefarlige-stoffer/olie-og-plast-i-havet/
https://faktalink.dk/plastforurening-havet
Dette ligner et ordinært kærligheds-sceneri med en forførerisk kvinde og en let-at-forføre-mand, men selv om det første er rigtigt, så er det sidste forkert. Manden er ikke engang nysgerrig eller "ude på noget", bortset fra at slippe afsted med dyden i behold. Scenen refererer til Første Mosebog fra Det Gamle Testamente, 38:8–10, og det erotisk ladede billede handler om Onan, der blev beordret til at gå i seng med sin afdøde brors kone for at give han afkom. Nu ved vi jo, at de gamle Bibel-gutter gik meget op i slægtens bevarelse, hvilket jo altså kræver, at der bliver avlet børn (og helst drenge). Man må sige, at de havde en meget jordnær opfattelse af det, vi senere har talt om som romantik, og de vidste udmærket, at børn skabes af sæd. Ægget tror jeg ikke, de havde noget begreb om, men sæden fik nærmest status som noget helligt, der derfor ikke måtte gå til spilde.
Onan havde dog sine egne ideer, og det med at avle børn med sin svigerinde huede ham ikke, for så ville disse eventuelle børn jo ikke regnes for hans, men hans brors. Hvad gjorde han så, for at komme ud af kniben? Jo, han opfandt (?) det afbrudte samleje, idet han afleverede sin sæd uden for svigerindens vagina. Genialt, eller hva'? Nej, ikke ifølge de gamle Bibel-folk, for ved at trække sig tilbage, men udgyde sæden, spildte han jo disse "hellige dråber", og det var ifølge deres begreber en alvorlig forsyndelse imod Jahve.
I Det Gamle Testamente er omskæring af drengebørn først og fremmest et tegn på pagten mellem Jahve og det udvalgte folk - dvs. jøderne - og i Første Mosebog, kapitel 17,11-13, befaler Jahve Abraham at sørge for, at alle mænd og drenge i hans nærmeste hus omskære. Desuden skal omskærelse otte dage efter fødslen nu være en fast tradition for alle hans efterkommere. Ikke nok med det, men en uomskåret mand skal dræbes (17,14). Uomskårne mænd fra andre folkeslag hånes eller forfølges.
Jahve er jo altså en meget streng gud, og på et tidspunkt anngriber han Moses (Anden Mosebog, 4) midt om natten. Situationen reddes imidlertid af Sippora, der er gift med Moses, for hun omskærer egenhændigt deres søn med en flintekniv (!!!!!!) og berører enten sin mands eller sin søns kønsdele med den blodige forhud med ordene "Du er min blodbrudgom" (4,25). Hvad det går ud på, er der vist ingen, der ved, men det behager altså den vrede Jahve, så han alligevel ikke gør Moses fortræd. Alt i alt en ret forbløffende fortælling, men dem er Biblen jo altså fuld af, ikke mindst når det gælder forhuder, omskæring og hellige pagter ....
Det dér med at blive forskrækket, fordi man pludselig løber ind i noget, der LIGNER noget farligt, kender vi vel alle sammen. Fantasien lægger til, hvor den burde holde igen, for det er nu engang dens måde at arbejde på: giv personen tanker og følelser, vedkommende ikke havde før, så de kan blive sat i alarmberedskab samt tænke og føle endnu mere. Lille mis her har formentlig ikke rigtig nogen erfaring med spejle, så hvis ikke den genkender sit spejlbillede - eller bare sit udseende som kat - så er det klart, at den bliver bange og straks stiller sig i forsvarsposition.
