Randy Andy

"Randy Andy" - alias den engelske dronning Elizabeth II's søn, prins Andrew, har altid været kendt som en charmør og festabe. Han er angiveligt sin mors yndlingssøn, hvilket måske hænger sammen med det faktum, at han ligner hende i udseende. Hendes andre tre børn ligner mest prins Philip, men Randy Andy er en køn fyr, der i type ligger tæt op ad div. populære Hollywood-charmører som f.eks. Tom Cruise og en ung James Spader. Han er helt sikkert vant til, at kvinder finder ham attraktiv og falder for ham eller i hvert fald er opmærksom på ham som mand og ikke "bare" som prins.

Og så rammer katastrofen, der minsandten har fået Randy Andy til at frasige sig alle prinselige pligter og gå i skjul for alt og alle: det korrupte Epstein-miljø afsløres som det, det er = en camoufleret form for verdensomspændende formidlingscentral af purunge piger til rigmænd. Man har set både Trump og Clinton fotograferet med inderkredsen, dvs. Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell, men også sammen med prins Andrew. At blive associeret med denne inderkreds er ikke heldigt for en søn af Englands regerende dronning, men skyldes det en kongelig kynisme og arrogance eller ren og skær naivitet, at det er sket? Da han selv fik lejlighed til at forklare sig via et interview forværredes situationen, og mange tabte alt for ham, for han udviste ingen samvittighedskvaler eller medlidenhed med pigerne.

Diverse forsøg på bortforklaringer er ultra-pinlige. Der er billeder af ham med den unge kvinde, han lader til (mere eller mindre) at have "glemt". De var helt sikkert sammen, men det er svært - ud fra billederne - at opfatte deres samvær som så utrolig ubehageligt for hende, som hun senere har givet udtryk for. Er hendes smil påtaget? Nå ja, Epsteins kæreste, nære ven og medarbejder Ghislaine lurer jo i baggrunden, så det er det måske ....

Det, der ifølge interviewet optager prinsen mest, er altså ikke de uheldige sociale omstændigheder omkring de teenage-piger, der udgjorde Epstein-"varelageret". At de var fattige piger, og at de blev udnyttet, lader slet ikke til at være trængt ind - endsige bekymre ham. Det værste for ham er det skud for boven, hans forfængelighed som mand og sex-objekt, pigen giver ham ved at fortælle, hvor ulækker han var på grund af sved "som regn hen over hende". Desuden siger hun, at han havde "en underlig lugt", og da det nævnes i interviewet er det, så han får tårer i øjnene - altså ikke ved hendes og de andre pigers ulykkelige situation, men ved dette angreb på hans sex-appeal. Nå ja, han er jo også vant til at blive betragtet som en "steg", en laber fyr, som pigerne hellere end gerne vil være sammen med og ses med, så pigens udtalelser må være som at få gulvtæppet revet væk under fødderne. Han er tydeligvis ganske uforberedt på dette feminine bagholdsangreb. Jeg kan forestille mig, at det har været som et spark i mellemgulvet for en person, der er opvokset med en aldrig betvivlet status som smuk, hot, charmerende + også fornem. Alt i hans hidtidige liv bliver vendt på hovedet for ham ved hendes mildt sagt ikke smigrende udtalelser!!

Her ser man ham komme marcherende med Ghislaine i hælene, men hvor er han på vej hen i sit liv? Som mand føler han sig udstillet og svigtet, men som prins har han alligevel en rolle i familien, selv om han næppe nu vil være den glade og charmerende fyr, han var engang. Noget, jeg godt kan føle en vis medlidenhed over, for han blev virkelig ramt under bæltestedet ....

Handi eller ikke handi

Handicappede skal ikke tvinges til at knokle fysisk som ikke-handicappede, selv om det da er flot, at de gerne vil og også forsøger at gøre det. Sagen er dog den, at sådan et job som gadefejer kan øve et pres på denne mands eneste tilbageværende ben, der ender med en alvorlig omgang slidgigt i knæ, ankler og hofte, og hvad så? Hvis han er nødt til at arbejde på denne måde, så bor han sikkert i et land, hvor handicappede borgere ikke er beskyttet af love og regler. Dvs. at næste trin for ham næsten kun kan blive fattigdom og tiggeri, hvis benet sætter ud .... 

Dette virker umuligt, men han gør det jo altså. At han er en beundringsværdig, ung mand er der ingen tvivl om, men jeg gad nok vide, hvor meget dette arbejde belaster hans ryg og hofter, for det er vist mest dem, det går ud over. 

Fint, ja, flot, for hvilken social sikkerhed har de, hvis deres fællesskab lider skibbrud??? Formentlig ingen, og det er altså en skræmmende tanke for enhver, der ønsker dem det godt .... 

Herligt, men det sker nok kun i fantasien for de fleste med specielle behov, og intet i samfundet bør lægges til rette ud fra håbet/forventningen om et mirakel. Når det gælder socialt udsatte befolkningsgrupper, så er alt andet end ultra-realiteter uacceptable - BASTA!!!! - Dvs. at planen for handicappede bør være at bygge et sikkerhedsnet, samtidig med at man hjælper med at skaffe dem adgang til arbejdsmarkedet i jobs, der ikke udgør en fare for dem ... 

https://www.publicservicedegrees.org/careers/people-with-disabilities/

Når man overfaldes af irriterende omstændigheder - og er ligeglad

En skøn person!!! Et arrigt gespenst som mig føler virkelig misundelse over denne attitude!!! Desværre tror jeg ikke, det er alle beskåret at KUNNE møde det, der for dem er livets irritations-øjeblikke, med en sådan positiv modtagelighed over for det, alle andre beskytter sig imod. Trist nok ....

Ægte, medfødt glæde er en kostelig gave, der virkelig burde værdsættes endnu mere, end den bliver. De fleste, der er født med denne specielle evne til glæde, ser den vist snarere som noget selvfølgeligt og påskønner den derfor ikke altid. Sagen er jo den, at situationer som den med pigen i regnvejr får farve og kulør ud fra den måde, man oplever og tolker dem. For pigen er den vel nærmest lyserød, medens den for andre vi være kulsort ....

Det, man skal stræbe efter, er en udvikling af den barnlige begejstring for snart sagt hvad som helst, som vi jo er født med, men som forsvinder for de fleste af os, når vi opdager, at verden ikke er skabt for, men til os, og at den kan være meget anstrengende en gang imellem.

Alle oplevelser, afhænger af ens tolkning af dem. At kunne grine ad noget, der kan være farligt og/eller ubehageligt eller ikke ligefrem heldigt, er en uforlignelig evne, som jeg mener, man burde undervises, så den ikke forsvandt med barndommen.

 
 

Joe Biden

Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden (født den 20. november, 1942) er ingen årsunge, men det er hans modstander, den siddende præsident, Donald Trump (født den 14. juni, 1946) heller ikke. Joe Biden har ikke bare en langt større erfaring som politiker end Trump, men også med livets hårde side, idet han mistede sin første kone og lille datter i en bilulykke, hvor også hans to sønner blev skadet, men kom sig. En af disse sønner, Beau Biden, er dog død af cancer for nogle år siden. Selv har han gennemgået to hjerneoperationer for aneurismer. I sit andet ægteskab fik han endnu en datter. Når mange af hans modstandere referer til ham som "Sleepy Joe" skyldes det måske mén efter operationerne, men hans diskussioner med Trump har nu vist ham som en skarp og klarttænkende mand, og medicinske undersøgelser har støttet hans forsikringer om, at han er rask.

Joe Biden og hans søn Hunter, der har skabt problemer for sin far med sine Kina-aktiviteter

Noget meget afgørende i denne præsidentkampagne vil være et par af de ting, Trump har skubbet fra sig som uvæsentlige, nemlig først og fremmest sundhedsvæsenet. Han skrottede mere eller mindre Obamacare og har ikke leveret et alternativ, hvilket ikke ligefrem gør Corona-situationen nemmere. Bidens bud på et alternativ eller udbygning virker realistisk. 

En af Bidens store fordele i valgtkampen er, at han ikke er præsident, men at han var den 47de vicepræsident under Obamas styre. Trump er den siddende præsident, så man ved ligesom, hvad han står for, ikke bare ved løfter, man kan håbe bliver holdt som ved Biden, men ved en embedsførelse, hvor han ikke har leveret varen som "landsfader". 

Joe Biden er en mere "normal" præsidentkandidat end "klovnen" Donald Trump var, da han vandt over Hillary Clintorn i 2016. Netop det kontroversielle og pop-kulturelle præg var nok det, der tiltrak mange af hans vælgere, der elskede hans gadedrenge-manerer, der var blandet op med hans image som rigmand og TV-personlighed. Han har nok ret, når han har sagt, at folk valgte ham, fordi han ikke var politiker, men noget andet, nemlig i dette tilfælde en kendt reality-star og byggematador med en kedelig tendens til at gå konkurs med sine mange projekter. 

De to kandidater kan kaste mudder efter hinanden fra nu af og til Dommedag, og jeg vil stadig foretrække Joe Biden frem for Donald Trump, selv om ingen af dem står fuldstændig pæn og ren tilbage oven på sådan en omgang. At Trump har betalt langt mere i skat til Kina end til sit hjemland, hvis præsident han er, kom dog bag på mig og kvaste den sidste form for tiltro til ham, jeg har haft.

Selv om jeg ikke kan lide manden, så ville jeg aldrig have troet på sådan en anklage, men det lader til at være sandt. Samtidig med dette har Trump gabt op om Biden og hans søn, der har noget, der vist må kaldes suspekte forbindelser i Kina. Det har Trumps børn også, så Kina spiller åbenbart ind på en måde, der i hvert fald kommer bag på mig. Også fordi Trump direkte har beskyldt Kina for at have frembragt den sygdom, Corona, der har kostet så mange mennesker livet, og som der stadig ikke er nogen vaccine imod. Sådan noget afslører min egen mangel på DYB politisk indsigt, men den er også blevet røbet hos andre, der gælder som politiske eksperter: der foregår "noget" i kulisserne, og ingen lader til virkelig at vide, hvad det er. Intet tyder dog på, at Biden er "Kinas mand", som det også er blevet hævdet af hans modstandere. Som almindelig dansk skatteborger hæfter jeg mig mere ved dette regnskab, som jeg finder ret rystende.

Også tanken om, at 70% af folk, der ikke betaler skat i USA, hører til landets rigeste, vækker min forargelse. Det er grotesk, og jeg fatter ikke, at det har fået lov til at fortsætte så længe, men det hænger vel sammen med, at fagforeningerne nu er blevet til tandløse, gamle løver, der hverken brøler eller river mere. Den amerikanske drøm har dræbt den amerikanske sjæl og gjort den penge-fikseret på en meget ubehagelig - men ikke helt uforståelig - måde, for den menige amerikaner mangler jo et velfungerende socialt sikkerhedsnet ....

Skal det lykkes ham én gang til? Det er meget spændende, men jeg betænker mig ikke på at stemme på Joe Biden. Han er gammel og svækket, men man får indtryk, at han er en hæderlig mand, hvilket man ikke ligefrem får af Trump ....

 

https://www.townandcountrymag.com/leisure/real-estate/a33809100/joe-biden-real-estate-homes/ 

 

https://www.tampabay.com/news/florida-politics/elections/2020/10/21/fact-checking-claims-about-hunter-biden-joe-biden-and-china-politifact/ 

 

 

Mine smagsløg råber HJÆLP!!!

 

                                                                 Bacon med chokolade

Jeg tror ikke denne variant af chokolade er noget for mig, men derfor kan det da godt være, at den fungerer for andre. Lige i øjeblikket er det mig dog umuligt at komme i tanke om eventuelle liebhavere af en så speciel delikatesse, men dermed ikke være sagt, at de ikke findes. Det springende punkt for mig vil være at finde nogen, der ikke synes, at de to smagsoplevelser strider imod hinanden: fedt over for noget sødt. Jeg kan ikke se, at de passer sammen, meeen ....

Det samme gælder denne egentlig ret nydelige pizza, der dog har vakt enorm modstand på Facebook. Både anti-vegetarer og ellers ret afslappede personer med stor forkærlighed for pizzaer, burgere og den slags fóer ud med bål og brand over denne "ulækre madvare". Er den mere ulækker end så meget andet? Næh, og retten er da pæn at se på.

Denne delikatesse vakte ikke forargelse, men latter, for hvem har dog hørt om noget så tosset? Ingen af de adspurgte kunne forestille sig, at det var noget, de ville sætte tænder i, om så der var hungersnød! Andre kombinationer med chokolade blev også mest set som latterlige af dem, jeg spurgte. Kun pizzaen med broccoli vakte direkte forargelse, hvilket jeg tager som tegn på, at inkarnerede kød-spisere har mere fastgroede vaner end dem, der elsker alt sødt. Sært: jeg ville have troet det var omvendt, for jeg ved, at udtrykket "en sød tand" dækker over en ægte sandhed, medens jeg ikke var klar over, at retter lavet med pølse-garniture af afdøde dyr havde en så stor fan-skare.

Forleden så jeg en notits om nye "lækkerier" i form af glaserede orme. De var angiveligt direkte sunde, fordi de regnes for at være meget protein-holdige. Det tror jeg såmænd gerne, men Fanden tage mig, om jeg vil spise den slags! Jeg er dog godt klar over, at den dag kan komme, hvor mennesker priser sig lykkelige over at finde sådan noget som f.eks. en håndfuld regnorme. Mennesker har jo også på et eller andet tidspunkt i menneskehedens historie besluttet sig for at erklære snegle for en delikatesse. Det betyder så, at konservative madvaner måske ikke holder i fremtiden, hvis vi skulle blive presset af sult, sygdom eller krig. Jeg ville ikke være forarget over den slags, men her og nu synes jeg, det meste af den slags som menneskeføde er dybt ulækker ... 

 

https://www.popsci.com/story/diy/best-ingredient-combinations-book/?utm_source=internal&utm_medium=email&tp=i-1NGB-Et-RX5-19Xsdg-1c-167BW-1c-19WqSN-l5GPFiCPGX-1Pwr7z 

https://www.eatthis.com/weird-food-combinations/

 

https://www.revolution-bars.co.uk/blog/9-weird-chocolate-combinations-that-are-actually-awesome/ 

https://www.sheknows.com/food-and-recipes/articles/961641/chocolate-broccoli-cookie-recipe

 

Tudor-rosen

Hvis Henrik VIII's yngre søster, Mary Tudor (1496–1533), lignede sit portræt, så var hun virkelig yndig som en rose. Hun blev i hvert fald regnet for en stor skønhed, og kong Ludvig XII af Frankrig blev regnet for heldig at få hende til kone. Formålet var - som sædvanlig dengang - dynastiske hensyn: han var 30 år ældre end sin 18-årige brud, men havde - til trods for to tidligere ægteskaber - endnu ikke produceret en tronfølger. Det siges, at hans alt for entusiastiske anstrengelser for nu endelig at få den ønskede arving førte til hans død i 1515, dvs. tre måneder efter brylluppet. 

Som børn havde Mary og hendes bror, Henrik VIII, stået hinanden nær. Han havde også opkaldt sin ældste datter, Mary, efter hende, hvilket vel var en hæder for begge disse kvinder.

Nu, hvor hans søster var blevet enke, var han i hvert fald bekymret for, hvordan han fik hende, der jo var Frankrigs dronning, hjem til England igen - samt sikrede de værdier, hun havde bidraget med. Derfor sendte han sin betroede mand, Charles Brandon, 1st Duke of Suffolk, for at hende hende, idet han dog advarede ham imod at blive endnu mere forelsket i Mary, end han var i forvejen. Det lovede Charles, men han brød dog hurtigt sit løfte, måske også fordi Frans I, der fulgte Ludvig XII på tronen, var interesseret i den smukke prinsesse, selv om han dog allerede var gift med dronning Claude, der imidlertid havde helbredsproblemer og døde kort efter Ludvig XII.

Ja, Frans var en flot fyr, men Mary valgte nu alligevel hertugen, Charles Brandon, selv om hendes bror var imod forholdet. Faktisk blev de gift i al hemmelighed allerede i Frankrig, således at han blev hendes anden mand og hun hans tredie kone. Selv om Henrik VIII rasede, og det kunne være endt med Charles' henrettelse, så blev de dog gode venner igen, bl.a. fordi Charles var ekspert i at smigre sin svoger og også gav ham rige gaver. 

Mary og Charles fik fire børn, 2 piger og 2 drenge, og de blev bedsteforældre til Jane Grey, der var Englands dronning i ni dage i 1553, før hun blev afsat og halshugget. En tragisk skæbne, også fordi hun slet ikke ønskede at blive dronning. 

Da Mary døde i 1533, giftede Charles Brandon sig hurtigt igen, denne gang med den 14-årige Catherine Willoughby, der egentlig var forlovet med en af hans og Marys sønner, der dog blev regnet for ung til at gifte sig. Man mener, at dette ægteskab blev indgået for at sikre slægten hendes besiddelser, men det førte nu til en udvidelse af børneflokken med to sønner.

 

Klap i!!!

Der har ordentlig været rivegilde i et par danske partier for nylig, og det er pinligt, fordi det BL.A. afslører noget der ikke burde være en del af vore dages samfund: de krænkende mænd har forventet, at de befamlede, krænkede, etc. kvindelige partifæller - for det er de jo!!! - har holdt kæft med de overgreb, de har været udsat for. Mændene har helt sikkert ikke set det, de har gjort, som "noget særligt", blot en "uskyldig flirt" eller en "føler". Det gjorde mange af kvinderne sikkert også dengang, men MeToo-bevægelsen har sat fokus på noget, der både er og ikke er fornærmeligt.

Sådan en fyr som Harvey Weinstein, der i årevis har forgrebet sig ustraffet på kvindelige medarbejdere og andre, er utvivlsomt vildt forbløffet over, at det nu skal være forbudt, for "sådan har det jo altid været". Ja, det har det, men det er blevet fortolket forskelligt op igennem tiden og i forskellige kulturer. 

Før i tiden, (og her tænker jeg såmænd bare en 10-20 år tilbage), blev den slags episoder skubbet ind under gulvtæppet samt forsøgt "forklaret" med noget i kvinders adfærd, der tændte mændene, så de ikke kunne styre sig selv. Tolkningen af disse fænomener var hjemmestrikkede teorier om drifter og intentioner, for medens det ene køn altså var "ustyrligt", fordi dets biologi gjorde, at det var i sine drifters vold, så var det andet såmænd nok "selv ude om det". Det sidste skyldtes til dels, at en anerkendt - og forventet - del af kvindens samfundsrolle var at gøre indtryk på mænd. Noget, der også var med til at give hende status blandt kønsfæller. (Dette er faktisk noget, der ikke bør ignoreres, selv om det måske ikke umiddelbart lyder som noget, der har en særlig betydning).

Den hånd er ligesom krøbet lidt for højt op, men "hun lagde såmænd nok selv op til det"

En kvinde, der ikke fik/får mandlig opmærksomhed, blev/bliver regnet for en social fiasko. Sådan er det stadig (i hvert fald til en vis grad), men nu har kvinder andre karrieremuligheder end mand og børn, og så gider de ikke længere at lade sig forvise til rollen som objekt, når de kan være subjekt. Desuden vil de i højere grad både give og modtage opmærksomhed. Før eller senere får vi nok også MeToo-sager med omvendt fortegn, hvor en kvinde er "kommet til" at lægge hånden på et mandelår ....

 Ligner en gensidig flirt, men kan være en kvindes snedige forsøg på at fange en rig ægtemand

 

Hvad de nye sager angår, så har jeg studset over, at mange af de overgreb, der nu kommer for dagens lys, ligger rigtig mange år tilbage i tiden. Et eller andet har altså fået kvinderne til at holde mund med deres oplevelser, hvilket jo nok er det faktum, at det blev forventet af dem. Desuden: hvem går rundt og husker den slags episoder i ti år? Det normale ville efter min mening være, at de registrerede det og så ellers glemte det. At bære nag for noget, der ikke er mere end en mands forsøg på en "flirt", forekommer mig meget underligt. Han "forsøgte sig", men overfaldt hende jo ikke direkte, for der er jo et spring fra forførelsesforsøg til voldtægtsforsøg.

 

Se, her har vi et virkeligt alvorligt overgreb, og den slags bør selvfølgelig ikke kunne ske. Hvad der kan forhindre det, er jeg dog ikke helt sikker på, men dette overfald og mord er nok sket som følge af en kulturel foragt for vestlige kvinder. Kulturforskelle giver jo også helt andre spilleregler for kønnenes omgang med hinanden ....

 

Hvis en af de krænkede kvinder i de nye, danske sager havde fortalt om "dengang MØ eller FK tog mig på låret", så ville det sandsynligvis være blevet opfattet som en form for "praleri" = "se, MØ/FK er vild med mig!" Nu derimod bliver episoderne opfattet som en kæmpe-overgreb, og det er meget interessant, for sandheden ligger jo nok et eller andet sted midt imellem disse to tolkninger ...

 

Når det er så uheldigt med disse episoder i et politisk miljø, så skyldes det, at den befamlede, krænkede eller direkte overfaldne kvinde ved denne handling bliver omdefineret fra ligeværdig kollega med selvbestemmelsesret til brugsgenstand. Det er jo ikke en holdbar situation for folk, der angiveligt står lige. Hvis det kan påvises, at en kvindes afslag fik karrieremæssige følger for hende, så ser sagen anderledes ud, for det skal kvinder ikke udsættes for ....