lørdag den 21. november 2020

Trichophilia


Denne idiot - som det i den grad klæder at være DØD: henrettet!!! - er selvfølgelig Ted Bundy. Hans yndlings-hobby var kvindemord, og dem begik han mange af. En af de interessante detaljer ved hans biografi er, at han tilsyneladende havde en speciel forkærlighed for unge kvinder med langt, glat, mørkt hår. 

Kan det tænkes, at disse unge kvinder mistede livet, fordi Ted-idioten led af en svær grad af noget, der er kendt som trichophilia - dvs. "hårfetish" - og bare ikke kunne styre sig, når han så kvinder med en bestemt frisure eller hårfarve? Man ved, at især mænd lider af denne trang, og at deres lyster er rettet imod hovedhår, medens kvinder kan føle noget, der ligner, for brysthår. 

Måske ikke lige sådan, men mere ovre i en Agent 007-maskulinitet? De færreste vil dog føle sig tiltrukket af "abemænd", selv om jeg erkender, at der findes den type kvinder. Deres lyster går på MÅTTER - gerne over hele kroppen ....

Hvis man har en fetish, så føler man ophidselse ved mødet med en person, der besidder de karakteristika, man tænder på. Eftersom trichophilia regnes for ret almindeligt blandt mænd, så kan man altså gå ud fra, at mange har følt noget ligesom Ted ved mødet med hårfagre kvinder. Det kan så forklare visse oldgamle eventyr om piger, der skiller sig ud ved deres hårpragt. En af disse kendte damer er Rapunzel.

Hun sad fanget i et tårn, men da hendes i forvejen meget lange hår fik lov til at gro vildt, kunne en prins, der kom for at redde hende, bruge det som trappestige. En sjov tanke, men også noget ret tankevækkende, for hår er jo altså stærkt, så det kan også blive til et fangstredskab.

Dette gamle eventyr er bedst kendt i Brødrene Grimms version fra "Kinder- und Hausmärchen" (1812), men det går i hvert fald et par hundrede år længere tilbage. F.eks. findes motivet også i Giambattista Basiles "Petrosinella" (1634/-36) og Mademoiselle de la Forces "Persinette" (1698). Dvs. at der er tale om et vigtigt motiv, der kan karakteriseres som det, C. G. Jung kaldte en "arketype". I moderne tid har psykologer kunnet fortælle om folk/mænd, der ligefrem får orgasme af at røre ved kvinders hovedhår. Man har også kunnet digte videre på motivet og f.eks. give det gamle Rapunzel-eventyr en ny og mere humoristisk drejning.

I øvrigt er det sjovt, som mænds og kvinders hårmode følger hinanden. Man kan sige, at de har løbet et parallelløb, men med modsat fortegn.

https://sv.qaz.wiki/wiki/Hair_fetishism

 


Cafe-service i en Corona-tid


På grund af den forbistrede Covid-19 må vi jo ikke "fraternisere" med flere end allerhøjst nødvendigt, så det er logisk, at cafeer i Japan, (hvor dette billede vist nok stammer fra), har indført en slags "selskabs-service", nemlig i form af oppustelige venne-substitutter. At sidde alene sådan et sted regnes jo ikke for "in", da det signalerer noget, samfundet ikke kan lide, nemlig ensomhed, hvad enten den er villet eller ej. 

Har vi også sådan et system her i landet? Det tror - og håber - jeg ikke, men det kan jo komme, ogå når Covid-19 ikke længere kan bruges som undskyldning. Jeg ser det som et forsøg på en ensretning, der virker grænseoverskridende på mig, for det indikerer jo, at man som individ ikke er "hel", og det mener jeg altså, at man er, hvad enten man er alene eller ej.

Bare en variant af den formentlig japanske cafe-service, eller er de to mon sammen - og er venner? Og hvorfor skal man overhovedet gøre sig tanker om det, bortset fra den bekymring for dyrets velfærd, som alle ordentlige mennesker bør føle ved sådan et syn? Hmmmmmmmmmm ....

 



fredag den 20. november 2020

Er hjernen bygget op med Verdensrummet som model?

 

Ordet "hjernetom" er noget af det mest uhyggelige, jeg kender. Det skyldes selvfølgelig, at uden "noget mellem ørerne", så eksisterer vi ikke længere som personer. Noget, der faktisk gælder både dyr og mennesker. Dyrlæger advarer således imod demens hos kæledyr, der kan give uhyggelige symptomer, som ejerne ofte misforstår og tolker som noget andet. 

Hjernen er unægtelig et virkeligt gode. Hvis den ryger, så er man ikke længere den, man var, men udvikler en helt anden personlighed, der dog kan have sin egen rørende charme. Faktisk ligesom hos evnesvage, der kan være noget af det kæreste. Eneste problem er, at disse hjernesvage personer kræver megen omsorg, der måske kan være en lige lovlig stor byrde for familien - samt for samfundet som helhed. Hvad den situation kan udvikle sig til, er Nazi-Tyskland et godt eksempel på ....

Og hvad er hjernen så? Den kan sammenlignes med en computer, der er sat til at styre kroppens funktioner, inklusiv de psykiske. Hjernen regerer over nervesystemet og gør os ikke bare i stand til at bevæge os, men også til at sætte os ud over de refleksbetingede og instinktive handlemåder, der ellers ville være herre over vores personlighed. Altså et fintmærkende system, som der nødig skal komme kuk i.

Hvad har det så med verdensrummet at gøre? Et helt nyt italiensk studie har påvist nogle virkelig interessante ligheder mellem hjernens og universets struktur. Det lægger op til den svimlende tanke, at det, vi har mellem ørerne, på mange måder er en afbildning af verdensrummet. Hjernen har 69 milliarder neuroner, det kosmiske væv (i det synlige univers) har 100 milliarder galakser, men opbygningen af begge har altså ligheder, vist nok ligesom den logaritmiske spiral kan ses i både spiralgalakser og sneglehuse. Medens hjernen består af 77% vand, udgør det såkaldte mørke stof 72% af verdensrummet. Eftersom der er tale om nye teorier, må man tage alt med et gran salt, for der kan sagtens være andre tolkninger end den mest interessante, nemlig at universet er en stor hjerne. De italienske forskere siger blot, at der er store ligheder mellem den måde de to systemer er strukturerede. Kort sagt: spændende og med mulighed for endnu mere spændende opdagelser i fremtiden!!!


 

https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-studie-kortlaegger-de-saere-ligheder-mellem-universet-og-menneskehjernen

 

https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/astronauters-hjerner-aendrer-form-under-rumrejser

 

https://www.comicsands.com/don-jr-nate-silver-burn-2648948701.html?fbclid=IwAR3icdmdWJ3bZv_GKVPstYXV8yiobqPlfpQWr6FwSKAoCBjqbDFPnQm4_Q8 

 

https://dyrlaege.dk/demens-hos-vores-kaeldeyr/

 

Overfladisk eller bare praktisk og realistisk?

 

 

"Stolthed og Fordom" er min yndlings-Austen-bog. Elizabeth er en af mine favoritter, når det gælder roman-heltinder. Hun er intelligent og har - eller får - blik for den i begyndelsen ret ubehagelige Mr. Darcy. Han vinder imidlertid mange points i Colin Firths labre skikkelse i den kendteste af filmatiseringerne af denne klassiker. 

Fordi jeg godt kan lide bogen + filmen har jeg måttet forsone mig med en af de centrale figurer, nemlig Elizabeths mor, Mrs. Bennett. Jeg forstår udmærket hendes bekymringer for alle disse ugifte døtre, hvis fremtid ser dyster ud, fordi familiens økonomi er underlagt et system, der river gulvtæppet væk under dem, så snart deres far dør. Elizabeth er en trussel imod hele det ægteskabssystem, hendes bekymrede mor er oplært til at se som den eneste mulighed for sine børn. Hvorfor kan denne genstridige datter ikke bare sige "ja" til den mindre attraktive Mr. Collins, så familien kan blive på Longbourn? Datterens modvilje imod ham ses som en mindre forhindring for denne ganske normale plan for datidens mødre.  

At Elizabeth og hendes storesøster, Jane, er fast besluttet på kun at gifte sig af kærlighed opfatter hun som egoisme, men også dumdristighed. De gældende samfundsnormer siger, at kvinder skal forsørges - BASTA! Forsørgelsen sker gennem ægteskabet, så samtidig med at Mrs. Bennett er overfladisk i sit krav om døtrenes ægteskab, så er hun også både realistisk og praktisk. Elizabeths fremtidsplaner mangler heller ikke et praktisk fundament, for som samfundet er skruet sammen, så vil hendes overmåde smukke storesøster selvfølgelig blive godt gift, og så kan hun flytte ind hos hende og hendes fremtidige mand som en "skyggetante". Dvs. at selv den intelligente og egensindige Elizabeth har gjort sig tanker, der til forveksling virker som praktiske og sikkert realistiske beregninger. Fantastisk som Jane Austen formår at få hele dette sociale spil samt personernes tanker og karakter frem!

torsdag den 19. november 2020

Lidt kropsanalyse af en kendt mand

 

Som jeg ikke har lagt skjul på, så er dette en fyr, jeg ikke kan fordrage. Selv synes jeg jo, det er meget rimeligt, fordi han er blevet afsløret som snyder og bedrager både privat, i sine forretninger og over for det amerikanske folk. Det er dog ikke det eneste, jeg bygger min bedømmelse på. Nej, i dette tilfælde dømmer jeg også ud fra udseendet, hvilket jeg ellers forsøger at holde igen med, fordi ens anti- og sympatier kan vildlede. Det gør de måske også hér, men skidt ....

Dér sidder han så, i det ovale kontor, som USAs 45de præsident. Når jeg ser på hans ansigt, så er det tydeligt, at han er ældet, og at han ikke ligefrem er blevet kønnere oven på sin fireårige embedsperiode. Han har taget på, og hans ansigt flyder mere ud. Her ligner han faktisk én, der har mavepine eller hold i ryggen. Hans sammenknebne øjne virker ikke bare lumske, men også mistroiske,som om han frygter et bagholdsangreb når som helst. Noget, den politiske scene altid har masser af, og jeg er jo altså ikke den eneste, der ikke kan udstå ham, så ....    

Det er længe siden, han har set så glad og frisk ud, men da vi jo kender hans form for humor og foragt for forskellige samfundsgrupper (bl.a. kvinder, som han praler af at "pussygrabbe"), så er det ikke sikkert, det er en stueren vittighed, han ler ad. Hans psyke er på mange måder infantil, foruden at han jo altså er en forfængelig nar, hvis omdrejningspunkt er hans eget ego. Alt det synes jeg godt, man kan se af hans kropssprog, både nu og tidligere. Manden er narcissist, ingen tvivl om det, men er han også psykopat? Det vil jeg mene, men eftersom begrebet "psykopati" savner en fastlagt definition, så vil jeg nøjes med at kalde ham en person med psykopatiske træk. (Lyder kringlet og er det også - HM!) Bedømt ud fra ting, han har sagt eller gjort, så ligger han i hvert fald tæt op ad psykopat-beskrivelserne: mangler samvittighed, skyldfølelse og empati. Lyver ubesværet, har et overfladisk følelsesliv og mangler respekt for alt og alle ud over sig selv.

I en (formentlig senere optaget) video med Epstein virker han helt besat af sine teenage-agtige kontaktforsøg med unge damer. Han er så overdreven i sine bestræbelser på at tiltrække sig opmærksomhed og for at signalere, at han er en farlig karl, der har helt styr på det med kvinder, at det er dybt pinligt.


Nogle fra hans omgangskreds siger, at han helt klart lider af ADHD. Jeg vil sige, at det er da muligt, men det er helt sikkert, at han er helt uden empati. Han kommer først, og det signalerer han bl.a. ved at henvise sine landsmænd - hvis præsident (dvs. USAs "landsfader") han jo er - til at bekæmpe Covid-19 med klor. Når man ser på billedet er det tydeligt, at han ikke selv skal nyde noget, for han sørger for at holde hovedet, så der ikke kommer én eneste dråbe ned i hans hals. Hans blik, der er rettet imod fotografen, er underfundigt/ironisk på en måde, der er meget lidt passende for en mand i hans stilling og med hans ansvar, for han virker, som om han gør nar ad tilskuerne: dvs. os, der ser billedet!!!

Sådan så han ud som ung, dvs. før Botox, ansigtsløftninger og andre plastiske operationer berøvede ham hans naturlige mimik. Kun når han bliver virkelig gal, sker der noget i fjæset på ham, der har et naturligt udtryk. Ellers virker hans ansigtsudtryk "villet" og "styret", som om han bevidst forsøger at udtrykke noget, han ved, at man venter af ham, men som han i virkeligheden ikke føler.

Som ung var han ikke fedladen og udflydende som nu. OK, man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus, så den side af sagen vil jeg lade ligge.

For mig er og bliver dette det bedste billede af ham. Mine ønsker for ham og hans fremtid går så ud på retssag(-er) og fængsel, for det er, hvad han har fortjent, bl.a. for de voldtægter, flere kvinder har anklaget ham for. Sammenfattende ser jeg ham sådan: 


 

 https://www.vanityfair.com/style/2017/06/donald-trump-plastic-surgery 

 

 

 

Spam

 

Hvad er spam? For mig er  det en irriterende inbox som denne, fordi jeg ikke har nogen interesse i hovedparten af de email, jeg har fået. For at gøre irritationen endnu værre, så kan der være vigtige emails i spam-sektionen, der hurtigt kan gå tabt, så spam er helt sikkert noget møg. Det var det dog ikke altid, for der er en anden type spam, der engang spillede en stor rolle i fødevareproduktionen.

Når moderne mennesker ser dette, så synes de fleste, at det er uappetitligt. Hvad pokker er det for noget at servere for folk? Tjah, det er altså kød i noget, man kan kalde en "nedbrudt" tilstand, hvilket også indirekte fremgår af den betegnelse, "Scientifically Processed Animal Matter", som ordet SPAM står for. Det består af seks ingrediencer, nemlig svinekød, vand, salt, kartoffelmel, sukker og (vist nok) salt. Som det kan ses af billedet, er alle disse ingredienser blandet sammen til et produkt, der består af firkantede stykker mix-max-kød, etc.. 


 

Det sælges i dåser, hvilket gjorde det til en nyttig fødevare under Anden Verdenskrig, hvor mange soldater har oplevet det efter dets fremkomst i 1937. 

Foreløbig er der blevet solgt mere end 8 billioner af sådanne dåser i 44 lande verden over, hvilket dog ikke betyder, at produktet er populært, for det har fået et ry som low class-mad. "Man" spiser ikke SPAM, selv om det kan kombineres med alle mulige nyttige variationer af madvarer, man ellers godt kan vælge at købe. Det er nemlig ikke "fint", og jeg tror ikke, at det nogensinde har været på menuen hos Brødrene Price eller andre kendte TV-kokke.

Som et tydeligt tegn på, at vi befinder os i økonomisk trængte tider, så fik det imidlertid et opsving i 2008. Det er jo et billigt produkt, og salget steg pludselig 10%, ligesom der også hørtes flere røster til forsvar for det ud fra kulinariske principper. Der kom ligefrem nye opskrifter på SPAM-middage i dameblade og andre magaziner, hvilket unægtelig er et bevis på den nye interesse for denne forkætrede madvare. En renæssance? Måske ....


onsdag den 18. november 2020

Når folk er meget dumme og/eller ondsindede


Den bilist, der efterlod sin ikke-handicapbil på denne måde er da et forfærdeligt r..vhul!!! Hvad bilder han/hun sig egentlig ind??? Det virker som chikane, også fordi denne parkeringsplads ikke er overfyldt med biler. Han/hun ville sagtens kunne finde en anden parkeringsmulighed, så jeg er altså forarget. Noget andet er, at det er svært at se, om parkeringspladsen opfylder et krav, der gør den egnet, eller om den bare er der, uden at nogen har gjort sig tanker om dens placering. Her tænker jeg på dens nærhed til det, der gør, at folk parkerer: er der langt til butikker eller arbejdsplads? Hvis det er tilfældet, så er det tankeløst at lægge pladsen lige dér.

Det her er jo helt vildt og ligner faktisk en HÅN - mon det er en tilsigtet design-fadæse? Hvis ikke, så burde visse byplanlæggere, arkitekter, etc. afgjort til at lære noget om specielle krav på grund af handicaps og/eller alder. 

Ja, det ligner altså en "killer-fælde", hvor kørestolsbrugere lokkes til at vove liv og lemmer for at komme ned. Op kan de nemlig ikke komme her ....

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at arkitekter og designere SKAL gennemgå et specielkursus i indretning for handicappede. At komme med sådan nogle vanvittige indretninger er i hvert fald ikke bare udtryk for en form for chikane, men også dumhed og mangel på empati ....