onsdag den 13. januar 2021

Fake News!!!!

Angreb af denne art har vi hørt udbasoneret gang på gang, fordi det er et del af T. Rumps yndlings-udtryk. Er der noget, der ikke passer ham, så er det "fake news", og hans tilhængere tror ham, fordi de fleste af dem tilsyneladende aldrig tjekker hans udsagn. Da jeg på et tidspunkt foreslog en Trumpist at tjekke noget, der blev sagt via Snopes, fik jeg den besked, at alt, hvad de sagde var "fake news" for de var nemlig "leftist". Sammenblandingen af faktion og fiktion lod slet ikke til at bekymre dem, for dem var det sandt, hvis det støttede deres ideer, ellers var det "fake news" ....

Da jeg først læste om denne propaganda-pris, troede jeg ikke den fandtes. En "Goebbels-pris"?!!! Grotesk, for var der nogen, der ikke fortjente nogen form for hæder, så var det den lille skiderik, der levede af at bøje sandheden efter sine og sin chefs ønsker. Hvad Hitler ville have, skulle Hitler så sandelig få! Jeg forstod dog hurtigt, at prisen var udtryk for dyb ironi. Den stod for alt andet end hæder, og Kayleigh har såmænd gjort sig fortjent til den, selv om jeg nu ikke er sikker på, at hun virkelig har fået den. 

Smart, ikke? Jo, umiddelbart virker det smart, hvis man altså antager, at man er omgivet af uvidende mennesker, der labber alt, hvad man siger, i sig. Altså som skabt til en kløgtig T. Rump-medarbejder som f.eks. Kayleigh McEnany, der jonglerer med løgn og sandhed, som det passer hende og hendes chef. (Hun har været Det Hvide Hus' officielle presse-person under T. Rumps styre).


Efter Anden Verdenskrig forstod de allierede, at det ville blive nødvendigt med en af-nazificering af det tyske folk, og når jeg ser på div. indlæg på f.eks. Facebook, er jeg ret sikker på, at noget lignende også bliver nødvendigt i USA. Sært nok blander de fleste af disse snotforvirrede T. Rump-tilhængere ideologierne sammen, hvilket kunne tyde på en endnu større uvidenhed, end de er blevet tilskrevet. "Gud, konge og fædreland" bliver i den amerikanske tolkning til "Gud, som vi tolker ham, og fædreland". Det med tolkningen er meget vigtig, for mange mener f.eks., at den såkaldte multimillionær T. Rump er udsendt af Gud/Jesus, selv om Biblen højt, klart og tydeligt tager afstand fra folk, der dyrker det, han står for.

Hvad Goebbels angår, så lod han sig aldrig distrahere af facts i de ti år, han var propagandaminister. Det, der betød noget, var det, han - eller hans chef - sagde. At modsige dem ville i deres verden være det samme som de "fake news", T. Rump altid pådutter alle, der ikke er på hans side. Han har populariseret begrebet, der har fået nyt liv gennem hans påstande, sådan at man nu tror, det er ham, der har opfundet begrebet, men det er det nu ikke. Andre har brugt metoden før ham, men han har gjort begrebet berømt i nutiden.

 

https://products.kitsapsun.com/archive/2004/12-25/23952_the_first_annual_joseph_goebbels.html

 

Søvn

Jeg har altid ment, at søvn ikke bare er dér, hvor man tanker op, men også gør sig tanker. Dog er jeg ikke blind for det faktum, at tanker umiddelbart er søvnens værste fjende - eller er det den alt for virksomme hjerne????? Sidstnævnte er jo ofte en skiderik, der får os på alle mulige former for afveje med planer og tanker, når det ville være bedre, at den slappede af og lod os finde hvile ....


Typisk hjerne-terror ved nattetide!!!! 



Nul søvn!!!! 

 

Ja, fortidens synder, misforståelse samt nederlag hjemsøger os om natten, enten gennem vore tanker (: hjernen) eller vore følelser (: hjertet). Hvor ofte dannes spørgsmålet "hvorfor pokker gjorde/sagde jeg dog det?" i vor erindring, og HVORFOR, når visse ting burde glemmes? Er vi mon (på dette punkt) vor egen værste fjende og i så fald hvorfor? Jeg mistænker, at det på en eller anden måde har noget med det ældgamle, nedarvede flugt-instinkt at gøre, men ved det ikke. Ifølge div. annoncer er der dog hjælp at hente i forskellige medikamenter, bl.a. her: https://godnattesoevn.com/?page=healing-sleep&test=3&vf_funnel_id=332&utm_source=Adwords&utm_campaign=Dnk_Sleep_Interest_Desk&utm_content=486364968653&campaign_type=DISPLAY&keyword=&placement=www.mentalfloss.com&device_type=c&audience=DIRECT&gclid=EAIaIQobChMIjorGitaZ7gIVSO53Ch1yhwpdEAEYASAAEgIVnvD_BwE&vf_step_id=2  

Man kunne jo også tænke på alle de måder, man kan FORHINDRE et mord. Desuden, hvorfor skulle nogen dog myrde én???? Antallet af mord her i Danmark lader faktisk til at være faldende, hvilket da bare er herligt for alle os, der nødig vil myrdes ....


Øhhhhhhhhhhhh - hva' pokker!!!! Og det spilder man god søvn-tid på!!!!!!

Ifølge de kloge er søvn helt og aldeles essentiel for alle levende væsener i menneske- og dyreriget. Vi har simpelthen brug for det, og hvis man tror, at søvnen er spild af tid, så tager man mildt sagt fejl. Uden søvn fungerer vi ikke, som vi skal. Faktisk er der meget, der tyder på, at vi dør ....

At få hjernen til at forstå noget så enkelt, kan imidlertid være meget, meget svært. Faktisk er hjerner ikke altid så kloge eller modne, som de giver sig ud for. Nogle af dem dyrker tilmed deres egen dumhed og barnlighed, som de så kalder "sej" ....

Sande søvn-kunstnere finder man vist kun blandt dyr. Mange af dem forstår også at sove "med ét øje åbent", hvilket også gælder mødre og (måske) fædre til nyfødte.

En perfekt læremester i søvn .....

tirsdag den 12. januar 2021

Flugtkonge og massemorder med fem ofre

Det tog næsten en måned, før man mistænkte, at der var noget galt i List-familien, selv om alle på nær faderen lå myrdet. Noget, der gav morderen, nemlig familiefaderen, John List (1925-2008), et forspring, der ikke bare gjorde det muligt for ham at flygte, men også holde sig skjult i 18 år, selv om han havde myrdet sin mor og kone samt deres tre børn den 9. november 1971. Efter sin flugt fik han øgenavnet “The Boogeyman of Westfield”, som han var kendt under lige siden mordene.

Det var tydeligt, at forbrydelsen var planlagt og tilrettelagt på en meget bevidst måde. Dette var ikke et affekt-mordorgie, men snarere en opgave, der blev udført med stor omhu for detaljer, tidspunkter, etc.. Efter mordene antog John List en ny identitet og fik sig et helt nyt liv med en ny kone. Han fik et job som bogholder, hvilket synes at passe godt til hans specielle personlighed.

Efter 18 år som en god samfundborger under påtaget navn blev han imidlertid genkendt af en, der så TV-programmet "America's Most Wanted", og derfra gik det slag i slag med tilfangetagelse, dom og fængsel på livstid. Da han blev spurgt om grunden til, at han havde udryddet hele sin familie, svarede han, at det skyldtes økonomiske problemer samt hans opfattelse af, at de ikke var religiøse nok. Når de blev dræbt, ville de efter hans opfattelse komme direkte i himlen, hvor han så efter sin død ville blive genforenet med dem. Altså noget forskruet vrøvl, der aldrig har kunnet give et menneske moralsk ret til at dræbe andre. Når han selv følte, at han havde denne ret, må det betyde, at han har haft de samme ejerfornemmelser til sin familie, der trist nok synes at være knyttet til mange mandlige morderes selv-opfattelse.

 

To søstre

 

Hertuginden af Kent, prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld (1786-1861), var en flot dame og umiddelbart meget smukkere end sin yngste datter, dronning Victoria af England, der mere slægtede sin fars familie på. 

                                      Victorias far, George III's fjerde søn, Hertugen af Kent

Da hertuginden døde den 16. marts 1861, var Victoria ved hendes side, selv om de to ikke havde været på god fod, efter at den unge prinsesse blev dronning af England som 18-årig. På det tidspunkt besluttede hun sig nemlig for at gøre sig fri af sin kontrollerende mor og dennes (formodede) elsker, Conroy. De to lader til at have haft planer om at styre landet gennem den unge dronning, men dér tog de fejl. Da Victoria fik at vide, at hun nu - på sin 18-års fødselsdag - var dronning, forlangte hun som det allerførste som hersker at få sine egne, private gemakker. Desuden anviste hun sin mor nogle værelser på sikker afstand af hende selv. Senere, efter hertugindens død, opdagede hun imidlertid, at hendes mor virkelig havde elsket hende højt og ikke havde villet hende noget ondt. Samvittigheden meldte sig, men for sent!

Hertugindens tidlige omklamren af sin lille datter hang sammen med dennes status som tronarving efter farbroderen, William IV. Noget, hun nærmest var blevet avlet til, da hendes far og hans brødre blev bedt om - eller snarere beordret til - at skaffe landet legitime arvinger, hvilket ignen af dem havde gjort indtil da, selv om de havde børn med deres elskerinder. Victorias far, hertugen af Kent, var imidlertid ikke hertugindens første ægtemand. Hun havde været gift før, nemlig med fyrst Emich Carl af Leiningen (1763-1814) og havde to børn fra dette tidligere ægteskab, Karl til Leiningen og Feodora til Leiningen.

Emich Carl var en ganske flot fyr og i hvert fald betydeligt pænere end Victorias far. Hans og den senere ertuginde datter, Feodora til Leiningen (1807-1872), lignede ikke sin halvsøster, men det lader til, at de havde et forholdsvis nært forhold livet igennem. I barndommen havde de - mere eller mindre påtvunget - stået hinanden virkelig nær, for der var ikke rigtig andre børn, de måtte omgås. De to halvsøstre måtte således gerne lege sammen, men ikke med ret mange andre.


Ligesom Victoria må også Feodora have haft en hel del frihedstrang i sig. Hun var i hvert fald glad for at komme væk fra Kensington Palace, hvor den unge tronarving og hendes familie boede. Feodora elskede således at komme ud på køreture, væk fra slottet, for så "kunne hun tale og se ud, som hun ville". 

I begyndelsen af 1828 giftede Feodora sig med Ernst I, Prince of Hohenlohe-Langenburg (1794–1860), selv om hun inden brylluppet kun havde mødt ham to gange. Det lader dog til, at ægteskabet blev en succes, for de fik i hvert fald seks børn og blev stammor og stamfar til bl.a. det svenske kongehus, hvilket vil sige, at de også er blandt den danske dronning Margrethes aner.  

Victoria levede et helt andet liv end Feodora, men hun glemte hende ikke og gav hende f.eks. økonomiske tilskud, som der sikkert har været god brug for. Noget andet er, at Feodora uretfærdigvis er blevet fremstillet som en grim og jaloux storesøster i en TV-serie, og det er der intet tegn på i det virkelige liv ....


https://www.townandcountrymag.com/leisure/arts-and-culture/a25949250/princess-feodora-victoria/

 

https://baxofthings.wordpress.com/2019/10/27/feodora-queen-victorias-sister/ 


mandag den 11. januar 2021

Dobbeltgænger eller reinkarnation?

Hvem er dette, USAs 12. præsident Zachary Thomas (1784-1850) eller den afskyelige voldtægtsmand, etc. Jeffrey Epstein (1953-2019)?


Præsidentens mundvige går nedad og Epsteins opad, men ellers er det stort set det samme ansigt, så hvad foregår der her? Tjah, formentlig er der bare tale om en tilfældighed, men der kan selvfølgelig godt være et gen-sammentræf via et nedarvet slægtskab. Det virker dog ikke sandsynligt uden en nærmere slægtsanalyse, så vi må nok regne ligheden for en tilfældig, altså medmindre vi går endnu videre med vilde teorier: var Epstein en reinkarnation af Thomas??? Tjah, det er der sikkert dem, der vil mene, men ydret gør det jo ikke alene, så dér skal man altså være forsigtig med at tage alt for pålydende. Desuden er der jo en anden, men ikke mindre mystisk mulighed ud over afstamning, genetik og den slags samt reinkarnation: dobbeltgængere ....

Tanken om dobbeltgængere er såmænd ikke så sær, for har vi ikke alle oplevet at møde én, der ligner en, vi kender helt utroligt? Jeg er selv blevet forvekslet med en mig ubekendt dame for et års tid siden, og det var en spøjs oplevelse. Ud over det lader det til, at der cirkulerer en vist nok ret uartig video med "mig", som jeg aldrig hverken har set eller har fået stadfæstet oprindelsen af. HM!!! siger jeg bare ....

Flere kendte - bl.a. skuespillere - lader til at have "dobbeltgængere". Her er det Nicholas Cage og en fyr fra Den Amerikanske Borgerkrig, der virkelig ligner hinanden meget. Mange har allerede tolket ligheden som et "bevis" - og det er det altså ikke - på reinkarnation. 

Det samme gælder John Travolta og denne ukendte gentleman fra fortiden. John har lagt sig ud de sidste år, men hvis man ser på billeder af ham som yngre bliver ligheden tydeligere.

Jeg synes, det er spøjst med alle disse ligheder, (og der er jo mange flere), men jeg mener, de er tilfældige. Man skal huske på, at ethvert normalt, sundt og uskadet ansigt har det samme antalt træk. Dvs. at der er grænser for de uligheder, der kan opstå i en menneskefloks udseende. Dette betyder, vidt jeg kan se, at nok er der kommet tekniske midler til en ansigtsgenkendelse, men den kan umuligt være fejlfri, f.eks. hvis en Epstein står sammen med en Zachary Thomas ....


https://innovationlab.dk/blog/ansigtsgenkendelse-en-teknologi-til-debat/


https://www.bt.dk/udland/har-vi-alle-en-dobbeltgaenger

 

https://da.wikipedia.org/wiki/Dobbeltg%C3%A6nger 


https://www.viunge.dk/sund-glad/krop/crazy-hvor-mange-dobbeltgaengere-har-den-her-teen

 

Farve-spøgelser

Man må sige, at farver ikke bare er fantastiske ved overhovedet at eksistere, men også fordi de er ret mystiske. Således ved man, at der er farver, vi ikke kan se, men som er synlige for nogle dyrearter. Dvs. at  der "færdes" farver iblandt os, der er delvis usynlige, hvilket på en vis måde gør dem til "spøgelser"! Højst besynderligt og ret tankevækkende .... 

Farver er visuelle sanseindtryk, der er afhængig af bølgelængden af det lys, der rammer øjet. At alle disse farver er en lille del af det samlede elektromagnetiske spektrum, ved man altså godt, men op igennem tiden har videnskabsmænd og filosoffer været uenige om forskellige aspekter ved denne kendsgerning. Bl.a. så Newton helt anderledes på sagen end f.eks. Goethe. Noget, der også skyldtes, at de arbejdede med hver deres system .... 

Ja, ham Newton var en meget begavet mand, der åbenbart også forstod at få noget godt ud af pesten. Han fik først tanken om at opbygge et farve-system, da han så en stribe sollys passere gennem en prisme. Det gjorde det klart for ham, at lyset blev brudt op i spektralfarver, idet han forestillede sig lys som partikler. For ham virkede det, som om de forskellige farver opstod i øjet i forhold til disses størrelse. Det, der interesserer mig, er imidlertid tanken om de usynlige farver, vi ikke kan se. Der er jo ellers mange farver, som vi både ser og klassificerer, så det er surt, at vi ikke kan se de usynlige, der teoretisk set kan være de allersmukkeste.

Der er mange andre mystiske ting ved farverne og analyserne af dem, som jeg dog ikke vil rode mig ud i at forklare, da jeg ikke selv virkelig forstår det. Fordi farver jo også har en symbolværdi for mennesker, må jeg sige, at også af den grund er det svært at se dem som "rene" og helt uden symbolske betydninger. 

 

https://solosanne.dk/2013/12/verden-er-farver-vi-slet-ikke-ser/

 

https://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/farvesyn/ 

 

Wikipedia




søndag den 10. januar 2021

Dimser!!!


Et avanceret tortur-instrument? Nej da, slet ikke! Dette er en næse-korrigeringsdims, hvor næsen angiveligt smukkeseres uden kirurgi. Jeg har dog en stærk mistanke om, at det hverken hjælper eller er smertefrit, men jeg kan jo tage fejl ....

https://www.trendhunter.com/trends/non-surgical-nose-jobs 

Faktisk er der efterhånden kommet mange forskellige nye dimser, der udfører lignende kunstgreb. Hvis man f.eks har mistet sin jomfrudom til den forkerte, men nu har mødt "Mr. Right", og han har gammeldags ideer om uberørte brude, så er der skam hjælp at hente. Om det er ufarligt ved jeg ikke, men det kan man jo håbe ....

Produktet er hverken nyt eller grundigt efterforsket, som man siger, men det sælger sikkert i nogle dele af verden, hvor man(-d) går meget op i den slags.

Umiddelbart ser disse sko-beskyttere smarte ud, men jeg vil dog påpege, at ejeren let kan snuble i dem hvis de bliver siddende, når man går. Ellers er han/hun nødt til at afmontere dem og tage dem op i våd tilstand, hvis han/hun altså ønsker at bevare dem til fremtidigt brug. Hvor gør man af sådan nogle våde dimser? Ingen vil have dem i deres taske, så jeg ser straks problemer med produktet, som jeg tvivler på vil sælge særlig godt.

Nok kun til fjollede teenagere eller ungkarle af en vis type

Selfie-brødristere er da en meget sjov ide, men gider man bruge den til daglig? Næh, det er nok de færreste, der falder for den slags, medmindre de går meget op i selfies.
 
En brugbar (?) ide for folk, der ønsker et hurtigt, tyndt lag smør på deres ristede brød. Hvis man opbevarer stiften rigtigt, så kan produktet formentlig holde sig lige så længe som smør i almindelig indpakning, så det er måske et fremtidigt salgs-scoop.
 

Jamen selvfølgelig: en lommetørklædeholder i form af en berømt - og mystisk - statue fra Påskeøerne! En pryd i ethvert hjem!
 
Verden er fuld af dimser, og så vidt jeg kan se kommer der flere og flere, ikke mindst af teknologisk art. Disse øjen-varmere får mig dog til at undre mig, for hvornår har øjne skullet opvarmes??? Forhandlerne påstår, at varmerne er nyttige ved meditation, men på mig virker det mystisk.
 

Denne dims tror jeg til gengæld der kan være salg i blandt paranoide købere: den er til folk, der er bange for, at nogen i nærheden skal overhøre deres telefonsamtaler. Det ser sært ud, men på en vis måde er det jo smart, hvis nu man er fuld af hemmeligheder, som man ikke vil dele med omverdenen. I det hele taget lader det som sagt til, at det er teknologien, der byder på de mest interessante tilbud, også fordi nogle af produkterne renst faktisk virker som brugbare løsninger på problemer, vi ikke har kunnet gøre så meget ved. Det gælder bl.a. hjælpemidler til handicappede eller ting, der på anden måde kan berige deres tilværelse.

Noget af det, der har forandret sig mest i vore dage, er kunstige lemmer. Før var det et must, at "man ikke kunne se noget", men nu er det vigtigste, at disse moderne hjælpemidler fungerer og gør livet lettere for mennesker med amputationer. Nedenstående er vist nok tænkt som et "jule-ben", og fint er det da.

Der er langt fra den gammeldags - og formentlig fiktive - "kartoffelskræller-maskine til kunstige lemmer, men begge viser dog en forbløffende fantasi.