Var Charles Lindbergh barnemorder?

 

Drenget og direkte nuttet at se på - og så var han tilmed en vaskeægte helt: Charles Lindbergh (1902-1974). I 1927 opnåede han en øjeblikkelig verdensberømmelse, da han som den første pilot foretog en solo-flyvning over Atlanterhavet. Samme år fik han den specielle "Medal of Honor" samt blev Time Magazine's "Man of the Year".  

Alt sammen meget smigrende for en ærgerrig pilot, og noget, der virkelig vandt alles hjerter for ham. At han ikke bare var en modig mand, der vovede liv og lemmer for sit flyve-eventyr, men også havde nogle ret ubehagelige ideer, der til forveksling ligner dem, Adolf Hitler kom med, er både kendt og samtidig "glemt": helterollen og den rystende kidnapnings-affære den 1. marts, 1932, hvor hans ældste søn blev myrdet, fastholder ham i rollen som en, "man kan lide" på trods af noget, de fleste da heldigvis tager afstand fra. 

Det har nok også hjulpet en del, at i Billy Wilders film om ham og hans bedrift spilles han af en sand publikums-darling, nemlig James Stewart. En sær konstellation forøvrigt, da Stewart havde deltaget aktivt og tappert i Anden Verdenskrig, som Lindbergh lige så aktivt havde talt imod og gjort alt, hvad han kunne for at forhindre, selv om han faktisk kom til at gøre tjeneste, dog ikke som militærmand, men som privatmand. 

Efter hans mening herskede der en uretfærdig holdning til Tyskland, anført af England, jøderne og USAs præsident, Franklin Delano Roosevelt, der styrede verden direkte imod en verdenskrig. Var han naiv? Ja, men også fuld af vrangforestillinger om race, "overmennesker" og politik. Mange dengang gennemskuede ikke, hvad nazisterne stod for, og Lindbergh luftede altså antisemitiske ideer, der den dag i dag er med til at plette hans eftermæle. Han var dog ikke en direkte tilhænger af partiet, som han i hvert fald ikke var tilmeldt, men han gik ind for mange af dets ideer.

På alle fotografier af ham virker han så enormt renfærdig, at man uvilkårligt tilskriver ham alskens gode egenskaber: en rigtig god, amerikansk dreng, bortset fra at han altså er voksen og burde vide bedre end at udbrede nazi-lignende, racediskriminerende ideer samt kæmpe for "de hvides rettigheder". 

Ikke nok med det, men i 1938 fløj han også til Tyskland, hvor han modtog en medalje, der blev overrakt ham af Herman Göring, idet han som flyver selvfølgelig også beundrede Luftwaffe. Ved samme lejlighed talte han henført om, hvor heldigt det var for Tyskland at have en så fremragende leder som Adolf Hitler. Noget, der vel hang sammen med hans også ofte udtalte aversion imod kommunismen og Sovjetunionen. Efter krigen er det dog blevet antydet, at dette besøg gav ham indsigt i nogle tyske militærhemmeligheder, der kom amerikanerne til gavn.

Med hensyn til kidnapningsaffæren, så havde han i 1929 giftet sig med en "pige af god familie", nemlig forfatteren og ambassadørdatteren Anne Morrow (1906–2001), og de havde fået en smuk søn, der ligner en super-baby, men måske ikke var det. 

Allerede inden mordet og den påfølgende obduktion af den lille dreng var der visse rygter om, at han havde forskellige fysiske skavanker, som Lindbergh med sine overmenneske-/under-menneske-ideer simpelthen må have taget afstand fra. Disse specielle ideologier havde han formentlig fra den franske kirurg Alexis Carrel, som han beundrede og arbejdede sammen med på et specielt projekt omkring 1930. 

Man har bl.a. talt om muligheden af, at den lille dreng led af engelsk syge, at han havde et mistænkeligt stort hoved i forhold til kroppen, men at der også var andre helbredsproblemer. Efterhånden er der så opstået rygter om, at ikke en kidnapper, men barnets egen far stod bag den lilles død. Det er jo en meget alvorlig påstand, og den svæver stadig et eller andet sted i baggrunden af billedet af den beundrede flyverhelt.

Da den lille dreng blev kidnappet i 1932 og nogle måneder senere fundet død, blev offentlighedens opmærksomhed ikke overraskende meget voldsom omkring det, aviserne kaldte "Århundredets forbrydelse". Noget, Lindbergh fandt utåleligt, og dette var med til at få ham og hans kone, Anne, til at søge tilflugt i Europa. 

På det tidspunkt var

Bruno Richard Hauptmann blevet dømt og henrettet som

kidnapper, selv om han lige til det sidste hævdede sin uskyld. Alt dette gjorde, at det unge par bare ikke fik fred for pressen og de mange nysgerrige i USA. Begejstringen for "Det Tredie Rige" førte til, at han og Anne på et tidspunkt ligefrem overvejede at købe et hus i Berlin, men de planer blev dog skrinlagt, efter sigende under indflydelse af Krystalnatten mellem den 9. og 10. november 1938.

Ud over de ialt seks børn, Lindbergh fik med Anne, havde han flere kuld illegitime børn. Der er vist ingen tvivl om, at Anne vidste, hvad der foregik, men at hun valgte at lukke øjnene for hans erotiske eskapader, bl.a. med søstene Hesshaimer og en navnløs kvinde, der alle resulterede i flere børn. Man spørger sig selv, om denne børnerigdom skyldtes en form for "bevidst avl" ud fra nazi-agtige tanker om overlegne og underlegne individer. Ville han videregive sine gener og se sig selv multipliceret via disse ialt cirka 20 børn? Det skulle ikke undre mig, om det var tilfældet, for den tankegang lå tydeligvis i hans natur ....

https://www.mnhs.org/lindbergh/learn/family/double-life 

https://www.dailymail.co.uk/news/article-4269380/Charles-Lindbergh-s-wife-knew-affairs.html 

 

https://jttownsend.com/the-lindbergh-kidnapping-did-charles-lindbergh-murder-his-own-son/ 

 

https://allthatsinteresting.com/charles-lindbergh-antisemitism 

 

https://www.pbs.org/wgbh/americanexperience/features/lindbergh-fallen-hero/ 

 

https://vault.fbi.gov/Charles%20Lindbergh/ 

 

Wikipedia

 

Populær, skinhellig og bragt til fald: Scott Rogers

 

Med sit specielle og - efter min mening - kunstige smil ligner han noget fra en "funny man"-film eller måske snarere "Pinocchio". Er han mon i familie med den amerikanske PeeWee Herman-skuespiller Paul Reubens, for de minder faktisk om hinanden?

Nej, det ved jeg, at han ikke er, for Scott Rogers (1962-2014) var englænder, og Paul Reubens er jo altså amerikaner, og nok forstod de begge at gøre sig synlige via skuespil, men kun sidstnævnte var rent faktisk skuespiller. Scott var dog virkelig god til at spille komedie, for han kom fra England med sit følge af venner samt en datter, Kimberley, og i løbet af kort tid fik han et job som TV-vært i Baton Rouge med sit eget show, “Around Town”, hvor han bl.a. støttede lokale foretagender, der ikke havde råd til PR-kampagner. 

Scott med sin datter (i sort kjole med prikker) og forskellige gæster i studiet

Scott med den britiske accent, som mange amerikanere snobber for, havde haft held med sit TV-projekt, idet mange var vildt begejstrede for ham og hans program. Man må sige, at hans karriere i USA var ret forrygende, men det hang nok også sammen med hans evne til at få indflydelsesrige venner, der bare fandt ham super-skøn med hans engelske manerer og friskfyragtige facon

En af hans medbragte, engelske venner var "den venlige kæmpe", Matthew Hodgkinson, som han ofte præsenterede som sin halvbror. Noget, der undrede folk i Baton Rouge, for de var totale modsætninger i både ydre og personlighed. Hvor Scott elskede at føre sig frem, så virkede Matthew super-genert og meget tilbageholdende. Et par andre medlemmer af den sammenbragte familie var en 10-årig  adoptivsøn og en 2-årig plejesøn, som Scott ønskede at adoptere. Deres tilstedeværelse skulle vise sig at få stor betydning, da man fandt Scott død sammen med den hårdt sårede Matthew. Ingen forstod, hvad der var sket, for den døde Scott og den sårede Matthew, der lå i samme rum, lignede ofre for en art "Romeo og Julie"-pagt. Hvorfor havde "den venlige kæmpe" dog skudt sin gode ven Scott, og hvorfor havde han derpå vendt våbnet mod sig selv? Meget mystisk indtil Scotts datter, Kimberley, trådte frem med en meddelelse, der forbløffede alle, inklusiv politiet.

Hun forlangte, at man slukkede for de maskiner, der holdt liv i den sårede Matthew, og hun havde en trumf, der ikke var til at komme uden om: hun var ikke bare sin fars datter, men også Matthews kone. Den var der ingen udenforstående, der havde set komme, men gift var de, nemlig for at skaffe ham opholdstilladelse i USA, hvor hun var statsborger. Matthews mord på den person, der jo teknisk set var hans svigerfar, havde dog stadig et vist "Romeo og Julie"-præg, da det viste sig, at de to mænd rent faktisk var eller havde været kærester i mange år.

Matthew mødte Scott, da han meldte sig til hans danse- og skuespilskole, "The Academy of Dancing and Performing Arts", men han var ikke den eneste, der var viklet ind i hans forskellige svindlerier. En anden englænder fra Scotts gruppe af medbragte venner fortalte, at både han og Matthew var blevet seksuelt misbrugt af ham siden teenage-årene. Efterhånden kom der mere frem om Scotts aktiviteter i England, for det viste sig, at da han kom til USA, var han på flugt fra anklager om pædofili og sex-misbrug af drenge. 

 

At komme til USA i midten af 1990'erne var noget af en satsning, og man må tage hatten af for ham, at han fik opbygget et nyt liv for sig selv og dem, der fulgte ham. Han kunne simpelthen ikke udholde tanken om at blive afsløret, da de to mindreårige drenge blev fjernet fra hjemmet på mistanke om sex-misbrug. Rollen som populær TV-vært var lige noget for ham, og han nød den i fulde drag. 

Samtidig nød han også, at han blev prædikant i en amerikansk kirke, og det var nok noget af det første, der ville ryge, når politiet for alvor tog fat på sagen. At han på dette tidspunkt havde oprettet sin egen kirke tæt på TV-studiet gjorde det hele endnu værre. Hvor han havde solet sig i populariteten og den lokale berømmelse, stod han nu over for alvorlige anklager om bedrageri af forskellig art, pædofili, sex-misbrug og andet, der må have ramt hans selvfølelse som et dræbende øksehug.

 

Der er detaljer i dette drama, der kan virke komiske, men jeg ser det nu snarere som en pendant til de græske tragedier, hvor menneskelig forfængelighed lider skibbrud. Folk står tilbage, ribbet for alt, og der er ikke rigtig nogen god udvej for nogen overhovedet. Én ting, man kan glæde sig over, er dog, at han åbenbart aldrig havde forgrebet sig på hverken sin adoptiv- eller plejesøn ....

https://www.bbc.com/news/uk-england-suffolk-29125795 

 

https://www.theadvocate.com/baton_rouge/news/article_23b9ab83-421e-510a-90f8-b248ee598ace.html 

 

https://www.nbcnews.com/news/us-news/louisiana-tv-host-scott-rogers-killed-murder-suicide-attempt-n192986 

 

https://www.theadvocate.com/baton_rouge/news/crime_police/article_4feec793-5280-54ff-8ab8-1f3e3d9be443.html 

 

 

Et par religionsforstyrrede individer og mord

En ganske nydelig kvinde, men med et spor af død efter sig: Lori Vallow Daybell (født den 26. juni, 1973). Da hun var i gang med sit fjerde ægteskab, blev hun beklageligvis 1) indfanget af en passion for en mand, hun ikke var gift med, nemlig forfatteren til okkulte og semi-religiøse værker, Chad Daybell (født 11. august, 1968), og 2) og - baseret på hans bøger - blev hun overbevist om, at Dommedag var nær, og at hun og resten af menneskeheden var truet af zombier, og lignende uhyrer. 

Chad Daybell

Inden mødet med den efter hendes mening forførende Chad Daybell havde Lori boet sammen med sin fjerde mand, Charles Vallow, sin datter fra sit tredje ægteskab, Tylee, og en adopteret søn, JJ. I løbet af nogle få måneder var både ægtemand og børn væk. De var nemlig blevet myrdet og derpå forsøgt skaffet af vejen.

 

Lori og hendes fjerde ægtemand, Charles Vallow.

Det viste sig, at det var Loris bror, Alex Cox, der havde myrdet sin svoger, Charles Vallow, men børnenes forsvinden blev forklaret på forskellige måder, bl.a. som "ophold hos en ven af familien". Den ven, der blev udpeget, protesterede imidlertid imod denne påstand. Derefter talte man i stedet om en "missing children"-sag, der f.eks. kunne skyldes en bortførelse, hvilket typisk er af en pædofil eller lignende. Der blev udlovet en dusør, men det tog sin tid, før der skete noget afgørende i denne del af efterforskningen.

Alt håb om at finde de to børn i live forsvandt, da deres lig blev fundet på en ejendom, der tilhørte Loris femte mand, dvs. forfatteren Chad Daybell. Ham var hun blevet gift med nogle få måneder efter, at hendes fjerde mand, Charles Vallow, var blevet skudt af hendes bror. "Sært nok" døde hendes femte mands daværende kone, Tammy, forholdsvis kort tid efter dette mord, angiveligt af såkaldt "naturlige årsager". Havde man brugt dette kaotiske forløb med mord efter mord, Dommedags-fantasier, okkulte påvirkninger og lidenskab mellem to religions-forstyrrede individer som Lori og Chad i en kriminalroman, ville det næppe være blevet accepteret som sandsynligt. Der ville nok blive dømt "far fetched", og her var det tilmed iblandet selvopfundne og/eller overnaturlige forestillinger om jordens snarlige undergang, zombier og lignende utysker, så den historie fik ikke for lidt. At der også var indblandet en livsforsikring på rigtig mange penge virker nærmest som en art antiklimaks, for det er jo lige ved at være det "normale" i amerikanske mordsager. Forsikringssvindel er simpelthen blevet en ny plausibel indtægtskilde for rigtig mange mordere ....

Der er nogle uhyggelige detaljer i børnenes mordsager, bl.a. fordi pigen, Tylee, ikke bare var blevet lemlæstet, men også forsøgt brændt. Hvem har dog gjort noget sådant imod en purung pige, kan det have været børnenes mor, Lori? Hvis det var Chad, hvordan kan hun så have undgået at vide noget om det, og i så tilfælde, hvor forskruet kan man være, hvis man gifter sig med sine børns morder, om så han er aldrig så meget forfatter og mystiker?

Lori har selv udtalt, at hun "blev en super-fan af Chad Daybells bøger". De lader alle sammen til at handle om religiøse påstande og alternative anskuelser om liv og død, som f.eks.denne:

 

I disse år synes ingen at være så religionsforstyrrede som amerikanerne. Det vrimler med kulter og selvbestaltede profeter, prædikanter og okkulte healere. Chad Daybell adskiller sig vist ikke fra de fleste af denne type, men det er sørgeligt, at hans religiøse påstande kan have kostet (mindst) fire mennesker livet: 1) Charles Vallow, 2) Chads kone, Tammy, 3) Tylee og 4) JJ. At den mand, der skød Charles Vallow, nemlig Loris bror, Alex Cox, nu også er død af "naturlige årsager" gør det hele endnu mere grotesk. Man spørger sig selv, om hans mord på Charles var et bestillingsarbejde, fordi han var begyndt at tale om skilsmisse, da han var imod sin kone Loris vilde betagelse af Chad Daybell og hans religiøse forestillinger. Måske Lori tænkte som så: hellere en død fjerde ægtemand og en stor livsforsikring-sum end endnu en skilsmisse? Man kan sige, at hans død betød "mange fluer med ét smæk" for det nye par, Lori og Chad ....
 

Både Lori og Chad nægter sig skyldige i mord eller henviser til religiøse forestillinger som forklaring på deres handlinger. Tanken om den "Dommedag", de føler er nær, kan dog ikke undskylde noget som helst af det, de står anklaget for. Om så jorden revnede og gik midt over, så kan det ikke undskylde de (mindst) 4-5 mord, de står anklaget for at have begået. Formentlig ud fra hendes forvirrede fremtoning og besynderlige religiøse ideer har dommeren erklæret Lori uegnet til at gennemgå en retssag, så det er meget spændende, hvordan den hurdle tackles af retten ....

https://www.bbc.com/news/world-us-canada-57255005

 

https://www.eastidahonews.com/2021/05/arizona-investigators-seek-to-charge-lori-vallow-daybell-in-connection-to-charles-vallows-death/ 

https://www.eastidahonews.com/2020/02/charles-vallow-had-a-1-million-life-insurance-policy-he-left-to-his-sister-infuriating-lori-daybell/

 

https://filmdaily.co/news/lori-vallow-case-updates/ 

 

Ekstrem jomfrudyrkelse

En yndig dukke? Ja, men dette er i virkeligheden en levende, nepalesisk pige, hvilket gør dette smukke, lille væsen til et uhyggeligt udtryk for den dyrkelse af visse kvindelige egenskaber - reelle og tilskrevne - der fastholder hele kvindekønnet i en snærende rolle. Vi har set noget lignende i vores egen europæiske kultur for ikke så længe siden, og der er stadig meget af det, vi endnu ikke har gjort op med. Hvis der skal sættes et navn på, så er det "Ekstrem jomfrudyrkelse", der holder styr på kvinder ved at rokke ved deres selvforståelse og underkende deres reelle styrke som biologiske væsener ved i stedet at tilskrive dem ideologiske værdier.

Disse piger er blevet valgt til at repræsentere manifestationer gudinden Kumari. De bliver til af "den levende gudinde", der er karakteriseret ved ungdom og jomfruelighed. Når de når puberteten, så er det slut med denne værdighed, men indtil da tilbedes de som guddommeligheder. Ret grotesk og helt sikkert perverst, fordi den ægte kvindelighed fornægtes. Disse piger er meget unge, når de vælges og udstyres med en hel række kunstige egenskaber, der er knyttet til jomfru-gudinden Kumari. Forhistorien er højst besynderlig og meget farverig, for den involverer både dæmoner, der kun kan dræbes af unge, præ-menstruelle piger, Shiva, der kommer for sent til sit bryllup og en meget vred, men vist nok nærmest almægtig gudinde. At den styrke, som disse "levende Kumari-gudinder" besidder, forsvinder, når hun menstruerer er en fornærmelse imod selve kvindeligheden, men som sagt, det kendes også i forskellige former fra vor vestlige kultur.

Ja, det med Marias jomfrudom er en påstand, der er svær at sluge, men man undrer sig også over, at netop det skulle helliggøre Jesu fødsel. Ikke desto mindre er dette en af bærepillerne i det patriarkalske samfund: kvindens rolle som "føderske" kan ikke bortforklares, da hun er den eneste, der kan blive gravid og føde et barn, men hendes aktive seksualitet ses som en trussel for samfundsordenen, så den skjules bag jomfruelighedens kunstige trylle-slør ....

Gad vide, hvordan salget af denne "mirakelpille" har været. Jeg håber, at det var rigtig sløjt og aldrig bragte fabrikanten nogen form for indtægt. Selv hvis hans "mirakelpiller" imod forventning skulle virke som påstået, så er evig jomfrudom ikke noget at stræbe efter, medmindre man selv vælger det.

Ifølge Koranen venter der de troende (dvs. mænd) 72 jomfruer efter døden. Ikke bare er de jomfruer nu, men de forbliver det også, hvilket kunne tyde på, at afdøde mænd mangler det næsehornspulver, der har holdt dem gående her på jorden. Viagra er nok heller ikke så nemt at få fat på i de himmelske regioner.

Dem, der tror på og tilbeder Kumari Devi, sørger for, at hendes fødder (angiveligt) aldrig rører jorden, hvilket jeg finder ret betænkeligt, for hvordan kan det menneskelige legeme fungere, hvis det aldrig bliver brugt efter hensigten? Jeg håber for barnets skyld, at denne del af religionen ikke praktiseres i realiteternes verden, men kun er en teori for de troende. Det er en af de ting, jeg enten ikke forstår eller tager totalt afstand fra i denne Kumari-tro. Jeg vil sige, at i min målløse tilstand er det mig ubegribeligt, at dette stadig kan foregå i moderne tid. 

Kumari kan være aldrig så meget "gudinde", men hun er jo altså også et barn, hvilket f.eks. kan ses af ovenstående, stærke billede: denne Kumari lader til at kunne lide Mickey Mouse-dukker. At fratage sådan en barn hendes barndom og fylde hendes tilværelse med besynderlige forestillinger om værdighed gennem jomfrudom og tabet af værdi gennem menstruation ligner til forveksling børne- og kvindemishandling. For nogle er overgangen fra guddommelighed til et hverdagsliv uden tilbedelse da også meget svær.

https://www.npr.org/sections/parallels/2015/05/28/410074105/the-very-strange-life-of-nepals-child-goddess 

https://youtu.be/ZRn-MCagueg

 

Wikipedia

 

Kvinden, der grinte én gang for meget

 

Det, der først vakte politiets mistanke til Christine Billis, var hendes muntre adfærd under sin mands begravelse. Hun fældede åbenbart ikke én eneste tåre og så ud til, at finde det hele ret komisk, hvilket var sært, da det var hende, der havde kørt bilen ved den ulykke, der dræbte ham. De fleste enker ville enten have været oprigtig sorgfulde eller i det mindste have spillet grebet af både sorg og skyldfølelse, men ikke Chrissy, som Christine blev kaldt i almindelig tale. 

Charlie havde været det, man kalder "legally blind", og det havde givet ham en invalidepension, der forsørgede familien. Chrissy var imidlertid altid efter ham for at få ham til at tjene penge på en eller anden måde. Det var umuligt for ham på grund af hans handicap, men han fandt noget, der gav ham - og Chrissy - stor fornøjelse i nogle år: han blev TV-star i et amatørprogram, hvor hun også deltog, men mest som producer. Desværre var det jo altså ikke noget, der gav penge i kassen, og Chrissy havde mange frustrationer i forbindelse med den økonomiske situationen, medens Charlie nød det, han lavede. I 2009 foretog Chrissy en uoprettelig handling, da hun med vilje kørte ind i det eneste træ langs den rute, de plejede at tage til TV-studiet. Hun havde sikkerhedssele på, men det havde han ikke, og han omkom, medens hun slap med småskrammer.

 

Selv om betjenten havde undret sig over hendes mangel på følelser ved Charlies begravelse, så skete der ikke mere i sagen, før hun to år efter ulykken betroede sig til en mand, hun var begyndt at date. "Jeg gjorde det med vilje," sagde hun, "Charlie var voldelig og nedgjorde mig." Sådan var der bestemt ingen, der kendte ham, men selv om den nye kæreste anmeldte hende, så kom tvivlen hende dog til gode, for man undersøgte hendes påstande om uskyld. Da det skete, ændrede hun sin oprindelige forklaring fra "ulykke" til mislykket selvmordsforsøg, idet hun påstod, at Charlies konstante nedgøring af hende, havde gjort hende så deprimeret, at hun ville tage livet af sig. Efterhånden blev hun dog grebet i så mange løgne og fik modsagt sig selv så mange gange, at hun endte med at blive dømt for at have forårsaget sin mands død. Dommen lød på 7-15 års fængsel.

 

Var hun skyldig, og hvordan hang ulykken sammen med et mislykket selvmordsforsøg? Tjah, hvis det havde været et ægte forsøg på at tage sig af dage, burde hun jo nok ikke have haft sikkerhedssele på, men det havde hun. Desuden var hun jo altså meget træt af både Charlie og deres økonomiske situation. Efter begravelsen lader hun også til at have blomstret op, idet hun er blevet langt kønnere end under sit ægteskab, så jeg vil tro, at HUN virkelig har været ulykkelig og har følt sig trådt på som Charlies kone, men det kan nu aldrig begrunde et mord: hvis hun er blevet dårligt behandlet, så kunne hun jo bare være gået. Desuden: der var økonomiske fordele ved hans død, som en skilsmisse ikke kunne give hende ....

Efter at have afsonet syv år og være kommet ud, har hun igen rodet sig ud i vold imod en mand, denne gang en ny kæreste. Kort sagt, hun virker som en kvinde, der (ikke længere) finder sig i noget som helst fra en mands side, men man må håbe, hun ikke går over stregen én gang til ....

https://murderpedia.org/female.B/b/billis-christine.htm

 

https://bartonchronicle.com/billis-returned-to-prison/

Goebbels' darling

Hun var ikke bare meget smuk, men også talentfuld. Hendes navn var Lida Baarová (1914-2000), og hun blev født i Tjekkoslovakiet, hvor hun allerede havde gang i en lovende skuespillerkarriere, da hun blev valgt til en rolle i en tysk film. På det tidspunkt var hun omkring tyve år og temmelig naiv, for hun vidste f.eks. ikke meget om nazisterne eller Hitler, men var bare glad for at skulle spille sammen med den hotte, unge skuespiller Gustav Fröhlich, der var mange unge pigers drømmehelt. At han var gift med en jødisk, ungarsk operasangerinde, Gitta Alpar, forhindrede dem ikke i at danne par. På det tidspunkt talte han formentlig om at blive skilt, så de kunne blive gift, men det gennemførte han først i 1935, nemlig fordi Gitta var jødisk, og racelovene i Tyskland skabte utrolige forhindringer for ham som skuespiller. I forhold til Lida var det dog alt for sent, da hun på det tidspunkt var blevet den gifte propagandaminister Joseph Goebbels elskerinde. 

Lida og Fröhling boede i et hus tæt på Goebbels og hans familie, og de sås som venner. Forræderiet var dobbelt, fordi det var en, de begge kendte og omgikkes, der havde lagt an på Lida og præpareret hende med kærlighedserklæringer i flere måneder, indtil hun åbenbart gav efter.

Det fortælles, at Fröhlich blev så rasende, da han fandt ud af dette, at han enten overfaldt Goebbels eller ligefrem duellerede med ham. Han var i hvert fald helt ude af sig selv, og opdagelsen førte til et brud mellem ham og Lida. 

Joseph Goebbels (1897–1945) var en meget intelligent og forslagen mand. Han var sikkert ikke uden charme, selv om han var lille og havde klumpfod. En drømmehelt som Fröhlich var han altså ikke, men hans magt inden for partiet, i tysk filmindustri og i Tyskland som helhed har utvivlsomt givet ham en aura, som en ung, naiv - og ambitiøs - pige nemt kunne falde for. Som skuespiller kan hun også have været betaget af hans retoriske evner, idet han ofte tryllebandt alt og alle med sine taler. Både før og efter mødet med ham solede Lida sig imidlertid allerede i en støt stigende berømmelse. Desuden kunne Hitler tilsyneladende godt lide både hende og hendes film, og det siges, at han på et tidspunkt foreslog hende at blive tysk statsborger. Han fortalte hende også, at hun mindede ham om en afdød kvinde, der havde betydet overmåde meget for ham. (Hvis det er rigtigt, kan denne kvinde næsten kun være hans halvniece, Angela Maria "Geli" Raubal, som mange mener også var hans elskerinde og store kærlighed).

Hvorom alting er, så ophørte Hitlers sympati for Lida, da Tysklands uofficielle "førstedame", Joseph Goebbels' kone, Magda, trådte i karakter og klagede til den såkaldte Fører over sin mands utroskab. Eftersom hun som type repræsenterede det tyske ideal i både ydre og livsstil, havde hun en særlig position som nazi-hustru. Hendes ægteskab og ikke mindst de mange børn spillede også en PR-mæssig rolle i det nazistiske rige. Hvorom alting er, så greb Hitler ind med et Førerforbud, der gjorde en ende på Goebbels' og Lidas forhold. Hun flygtede til sit hjemland, og han fortsatte med sit arbejde for Hitler og partiet. 

Det forekommer mig i øvrigt, at der er noget mærkeligt og direkte inkonsekvent over den kvinde, der fik stoppet Lidas forhold til Joseph Goebbels, dvs. hans kone, Magda Goebbels. Hun havde oprindelig heddet Magda Friedländer, idet hendes efternavn stammede fra hendes jødiske stedfar, der blev myrdet i Buchenwald. Hendes første ægteskab blev opløst, fordi hun bedrog sin meget ældre mand med zionisten Chaim Arosorov. Der er altså en form for uofficiel rød tråd af jødisk art i hendes liv før ægteskabet med Joseph Goebbels i 1931. Sært, når man tænker på, at hendes nye mand var super-antisemit og gjorde sig stærkt gældende som ivrig jødehader og jødeforfølger. 

Lidas liv blev et klassisk eksempel på én, der valgte forkert på et afgørende tidspunkt, for da hun endnu ikke var faldet for Goebbels' lokketoner, fik hun et storslået tilbud fra amerikanske filmfolk. De ønskede, at hun - i lighed med Marlene Dietrich og Fritz Lang - forlod Tyskland og kom med dem til Hollywood, men hun sagde nej tak til deres forslag. Noget, der senere kom til at svide til hende, for nok kom hun sikkert tilbage til Prag, men landet blev jo besat i 1939, så det var så som så med den reelle sikkerhed. I årene fremover lod hendes landsmænd hende desuden forstå, at hun som Goebbels' elskerinde havde begået et stort forræderi. Hun fik roller, men intet i forhold  til, hvad hun havde haft i udsigt til før rejsen til Tyskland. Hendes liv må have været som en march på stedet, og det fortælles om hende, at hun med tiden blev meget bitter.

Lidas eneste søster, Zorka, der også var skuespillerinde, blev tillige ramt af fordømmelsen af hende og begik selvmord. Efter krigens ophør kom Lida i fængsel under mistanke om samarbejde med tyskerne. Hun kom først fri i slutningen af 1946, blev gift med en teateragent, der var i familie med den kommunistiske indenrigsminister. Det lykkedes parret at komme til Argentina, men de skiltes efter nogle år, og Lida flyttede til Østrig, idet hun fik østrigsk statsborgerskab. Hvis hun havde håbet, at østrigerne havde glemt hendes forhold til Goebbels og nazierne, tog hun fejl. Hun oplevede publikums-demonstrationer og under en teaterforestilling i 1967 blev der smidt æg på hende. Nogle år senere giftede hun sig igen, denne gang med en ældre, østrigsk gynækolog, der døde tre år senere. 

På sine ældre dage, hvor hun bl.a. led af Parkinson og var mere eller mindre alkoholiseret, lader hun til at være blevet virkelig skadet af sine oplevelser. F.eks. nægtede hun nu, at der overhovedet havde været en affære mellem hende og Goebbels. Samtidig sagde hun, at hun havde været bange for de nazistiske spidser, og at det var derfor, hun havde gjort, som hun gjorde, nemlig at blive hans elskerinde. Selv om hun oplevede en form for renæssance i 1990'erne, hvor der blev lavet en film om hende, så var hun tydeligvis meget bitter over alt det, hun var blevet udsat for. Hun fortalte selv sin historie i biografien, "Escapes", der blev udgivet i 1983. 

 

https://english.radio.cz/beautiful-and-damned-actress-lida-baarova-8563018

https://www.mishalov.com/Baarova.html 

 

https://spartacus-educational.com/Lida_Baarova.htm 

 

Wikipedia

Bossernes boss - Godmother Griselda Blanco

At være pige i en fattig, børnerig, columbiansk familie betød som regel, at man kun havde udsigt til at lide den samme skæbne som ens mor og andre kvinder i mange led tilbage i tiden: tidligt gift, masser af børn og meget få muligheder for noget, der bare lignede en karriere. For Griselda Blanco (1943-2012) viste der sig dog andre muligheder, som hun forstod at udnytte til fulde. Allerede som 11-årig havde hun været en foretagsom pige, der spillede en af hovedrollerne i kidnapningen af en dreng fra en velhavende familie. Da hans familie nægtede at betale løsesummen, skød hun ham. Altså benhård allerede som barn, og som voksen tilskrives hun mindst 200 mord, men der er formentlig flere. Som 13-14-årig løb hun hjemmefra, angiveligt fordi hun følte sig underkuet af sin mor. Uden mange andre muligheder blev hun lommetyv og prostitueret, men giftede sig meget ung, da hun mødte Carlos Trujillo, der havde en lukrativ fidus kørende, idet han forsørgede sig ved at indsmugle illegale indvandrere til USA. Ægteskabet blev ikke langvarigt, men de fik dog tre sønner. Efter en skilsmisse myrdede Griselda imidlertid Carlos på grund af en økonomisk og forretningsmæssig uenighed, for man skulle ikke komme hende på tværs, når det gjaldt penge. 

Hendes enkestand varede nu ikke længe, for hun giftede sig snart efter med endnu en kriminel, nemlig Alberto Bravo, og de to flyttede til USA, hvor de etablerede sig som narko-baroner i Miami. Faktisk spillede Griselda en stor rolle i det, der senere er blevet kendt som "The Cocaine Cowboy Wars" i 1970'erne og 1980'erne. Et af hendes tilnavne var "The Godmother of Cocaine", men hun er også kendt som bl.a. "The Black Widow", da man regner med, at hun stod bag mordene på alle de tre ægtemænd, hun fik i tidens løb. Inden da nåede hun dog at få ialt fire sønner, men de tre af dem er efterhånden omkommet, da de som voksne gik ind i hendes lyssky forretninger.

Der hersker en vis uklarhed omkring hendes forhold til Pablo Escobar, der nogenlunde samtidig med hende skabte sit eget narko-imperium. Var de kolleger med en vis tilknytning, eller var de arge fjender og konkurrenter? Ingen ved det med sikkerhed, så der har været mange gætterier og er det stadig.

Begge var frygtede, og Griselda havde et mindst lige så barsk ry som Escobar. Man sagde om hende, at det var hende, der havde opfundet den særlige mordmetode, hvor morderen skyder ofret fra en bil eller motorcykel i fart. Alle mulige andre mordmetoder og mordsteder var imidlertid helt fine med hende, for hun kendte tilsyneladende dem alle og forstod at benytte dem, helt uden skrupler. Noget hun også forstod var metoder til indsmugling af narkoen. Således designede hun dame-undertøj med specielle, skjulte lommer til de indsmuglede varer. Hun opfandt også forskellige metoder til at få større partier narko transporteret på en sikrere måde. Alt det kunne hun få gennemført, fordi hun var anerkendt af alle som "Bossernes Boss": det var hende, der bestemte, og hendes ord var lov.

Som barn havde hun drømt om et liv i luksus, og det havde hun opnået med sine narko-forbrydelser, så det må have været noget af en chok for hende, da hun og hendes daværende mand samt deres omkring 40 medarbejdere blev jagtet i den såkaldte "Operation Banshee". Det lykkedes hende dog at flygte til sit hjemland, Columbia, men da hun vendte tilbage til Miami, fortsatte hun som narko-dronning indtil 1985, hvor DEA sporede og anholdt hende. Hun fik en fængselsstraf, der dog ikke forhindrede hende i at drive sine forretninger fra cellen.

Det fortælles, at hun havde planer om at kidnappe et prominent medlem af samfundet, som hun ville bruge i en byttehandel, der kunne få hende fri, nemlig John F. Kennedys søn, John Jr.. Det var efter sigende lige ved at lykkes, men blev dog forhindret.

Inden hun havde udstået sin straf, forsøgte man at opbygge et par mordsager imod hende. Det var jo almindeligt kendt, at hun ikke havde nogen skrupler, når det gjaldt mord, men sagerne faldt på noget juridisk, der gjorde det svært at anklage hende. Derfor endte det med, at hun blev udvist til Columbia, hvor hun selv blev dræbt nogle år efter. Ingen er blevet anklaget for dette mord, og man ved ikke med sikkerhed, hvem der stod bag.

Som altid, når det gælder magtfulde, berømte og berygtede mennesker, har også Griselda fået et ret fantasifuldt image. Der er ingen grænser for alt det, hun tilskrives, inklusiv mord, biseksualitet, pædofili, voldtægt af både mænd, børn og kvinder. Noget af hendes blomstrende image skyldes også, at der er blevet lavet flere film over hendes liv, hvor der lægges mere og mere til legenden om den barske og nådesløse narko-dronning. Den første af filmene var "Cocaine Cowboys" fra 2006. Nr. 3, "Cocaine Godmother" kom i 2017 med Catherine Zeta-Jones i hovedrollen. 

Griselda med sin eneste overlevende søn, Michael, der bruger megen tid på at holde foredrag om sin mor, som han elsker højt og forsvarer på enhver måde.

 

https://www.crimemuseum.org/crime-library/drugs/the-cocaine-godmother/

 

https://www.britannica.com/biography/Griselda-Blanco 

 

https://merchdope.com/griselda-blanco/ 

 

https://www.intouchweekly.com/posts/jfk-jr-s-would-be-kidnapper-griselda-blanco-was-feared-female-killer/

 

Wikipedia