Var Charles Lindbergh barnemorder?

 

Drenget og direkte nuttet at se på - og så var han tilmed en vaskeægte helt: Charles Lindbergh (1902-1974). I 1927 opnåede han en øjeblikkelig verdensberømmelse, da han som den første pilot foretog en solo-flyvning over Atlanterhavet. Samme år fik han den specielle "Medal of Honor" samt blev Time Magazine's "Man of the Year".  

Alt sammen meget smigrende for en ærgerrig pilot, og noget, der virkelig vandt alles hjerter for ham. At han ikke bare var en modig mand, der vovede liv og lemmer for sit flyve-eventyr, men også havde nogle ret ubehagelige ideer, der til forveksling ligner dem, Adolf Hitler kom med, er både kendt og samtidig "glemt": helterollen og den rystende kidnapnings-affære den 1. marts, 1932, hvor hans ældste søn blev myrdet, fastholder ham i rollen som en, "man kan lide" på trods af noget, de fleste da heldigvis tager afstand fra. 

Det har nok også hjulpet en del, at i Billy Wilders film om ham og hans bedrift spilles han af en sand publikums-darling, nemlig James Stewart. En sær konstellation forøvrigt, da Stewart havde deltaget aktivt og tappert i Anden Verdenskrig, som Lindbergh lige så aktivt havde talt imod og gjort alt, hvad han kunne for at forhindre, selv om han faktisk kom til at gøre tjeneste, dog ikke som militærmand, men som privatmand. 

Efter hans mening herskede der en uretfærdig holdning til Tyskland, anført af England, jøderne og USAs præsident, Franklin Delano Roosevelt, der styrede verden direkte imod en verdenskrig. Var han naiv? Ja, men også fuld af vrangforestillinger om race, "overmennesker" og politik. Mange dengang gennemskuede ikke, hvad nazisterne stod for, og Lindbergh luftede altså antisemitiske ideer, der den dag i dag er med til at plette hans eftermæle. Han var dog ikke en direkte tilhænger af partiet, som han i hvert fald ikke var tilmeldt, men han gik ind for mange af dets ideer.

På alle fotografier af ham virker han så enormt renfærdig, at man uvilkårligt tilskriver ham alskens gode egenskaber: en rigtig god, amerikansk dreng, bortset fra at han altså er voksen og burde vide bedre end at udbrede nazi-lignende, racediskriminerende ideer samt kæmpe for "de hvides rettigheder". 

Ikke nok med det, men i 1938 fløj han også til Tyskland, hvor han modtog en medalje, der blev overrakt ham af Herman Göring, idet han som flyver selvfølgelig også beundrede Luftwaffe. Ved samme lejlighed talte han henført om, hvor heldigt det var for Tyskland at have en så fremragende leder som Adolf Hitler. Noget, der vel hang sammen med hans også ofte udtalte aversion imod kommunismen og Sovjetunionen. Efter krigen er det dog blevet antydet, at dette besøg gav ham indsigt i nogle tyske militærhemmeligheder, der kom amerikanerne til gavn.

Med hensyn til kidnapningsaffæren, så havde han i 1929 giftet sig med en "pige af god familie", nemlig forfatteren og ambassadørdatteren Anne Morrow (1906–2001), og de havde fået en smuk søn, der ligner en super-baby, men måske ikke var det. 

Allerede inden mordet og den påfølgende obduktion af den lille dreng var der visse rygter om, at han havde forskellige fysiske skavanker, som Lindbergh med sine overmenneske-/under-menneske-ideer simpelthen må have taget afstand fra. Disse specielle ideologier havde han formentlig fra den franske kirurg Alexis Carrel, som han beundrede og arbejdede sammen med på et specielt projekt omkring 1930. 

Man har bl.a. talt om muligheden af, at den lille dreng led af engelsk syge, at han havde et mistænkeligt stort hoved i forhold til kroppen, men at der også var andre helbredsproblemer. Efterhånden er der så opstået rygter om, at ikke en kidnapper, men barnets egen far stod bag den lilles død. Det er jo en meget alvorlig påstand, og den svæver stadig et eller andet sted i baggrunden af billedet af den beundrede flyverhelt.

Da den lille dreng blev kidnappet i 1932 og nogle måneder senere fundet død, blev offentlighedens opmærksomhed ikke overraskende meget voldsom omkring det, aviserne kaldte "Århundredets forbrydelse". Noget, Lindbergh fandt utåleligt, og dette var med til at få ham og hans kone, Anne, til at søge tilflugt i Europa. 

På det tidspunkt var

Bruno Richard Hauptmann blevet dømt og henrettet som

kidnapper, selv om han lige til det sidste hævdede sin uskyld. Alt dette gjorde, at det unge par bare ikke fik fred for pressen og de mange nysgerrige i USA. Begejstringen for "Det Tredie Rige" førte til, at han og Anne på et tidspunkt ligefrem overvejede at købe et hus i Berlin, men de planer blev dog skrinlagt, efter sigende under indflydelse af Krystalnatten mellem den 9. og 10. november 1938.

Ud over de ialt seks børn, Lindbergh fik med Anne, havde han flere kuld illegitime børn. Der er vist ingen tvivl om, at Anne vidste, hvad der foregik, men at hun valgte at lukke øjnene for hans erotiske eskapader, bl.a. med søstene Hesshaimer og en navnløs kvinde, der alle resulterede i flere børn. Man spørger sig selv, om denne børnerigdom skyldtes en form for "bevidst avl" ud fra nazi-agtige tanker om overlegne og underlegne individer. Ville han videregive sine gener og se sig selv multipliceret via disse ialt cirka 20 børn? Det skulle ikke undre mig, om det var tilfældet, for den tankegang lå tydeligvis i hans natur ....

https://www.mnhs.org/lindbergh/learn/family/double-life 

https://www.dailymail.co.uk/news/article-4269380/Charles-Lindbergh-s-wife-knew-affairs.html 

 

https://jttownsend.com/the-lindbergh-kidnapping-did-charles-lindbergh-murder-his-own-son/ 

 

https://allthatsinteresting.com/charles-lindbergh-antisemitism 

 

https://www.pbs.org/wgbh/americanexperience/features/lindbergh-fallen-hero/ 

 

https://vault.fbi.gov/Charles%20Lindbergh/ 

 

Wikipedia