Dette billede fik mig på en lidt bagvendt måde til at tænke på det berømte danse-par, Ginger Rogers og Fred Astaire, der optrådte sammen i mange film. Det lyder sikkert sært, men jeg kom i tanke om, hvad Ginger sagde, da en eller anden journalist fremhævede Freds evner som danser: "Ja," sagde hun, "han var strålende, men han dansede dog ikke baglæns, iført stiletter og lange skørter, sådan som jeg gjorde." (PS: Citatet er ikke ordret og er her gengivet efter hukommelsen, men danseparret er også nævnt via et af nedenstående links)
Jeg havde aldrig tænk på, at de tekniske krav til Ginger som danser var større end dem, Fred kom ud for, men nu er jeg da tilbøjelig til at give hende ret: det, hun gjorde på dansegulvet må simpelthen være sværere end det, han gør, og hun klarer det jo glimrende. Der er også en anden detalje, som jeg finder interessant: hun forventes at være stærk og adræt, men udstråle ynde i stedet for styrke, medens han bare stod for maskulin kraft, hvilket også følger det nugældende kønsrollemønster: noget af det er ikke andet end et show .....
De argumenter, jeg har set, for at kvinder ikke skulle bruge almindelige sadler, men specielle "damesadler" og sidde sidelæns på hesten, bevægede sig fra begreber som "velanstændighed", "dyd", ærbarhed" og "den medfødte femininitet" til "biologiske hensyn". Det sidste dækker forestillingen om det "sarte, kvindelige underliv", hvilket er urkomisk. Netop de organer, man mener bør beskyttes imod "ridningens voldsomme rystelser", "bump" og den slags, udsættes for - og tåler - et enormt pres under fødsler, der ikke overgås af noget, mænd udsættes for fra naturens hånd. Det drejer sig om "397 pounds of pressure per square foot, or 2.8 pounds of pressure per square inch on her baby's head". Hele dette latterlige spil med en konstrueret kvindelig sarthed er bare irriterende, men også anstrengende, fordi det betyder, at kvinder skal lægge bånd på sig selv og holde deres naturlige kraft tilbage, selv hvor det ville være bedre for dem psykisk set at give los .....
Det er først i vore dage at kvinder ikke kun opdeles i to hovedgrupper, "den gode pige" og "den slette", hvorved forstås den dydige og den ikke-dydige, dvs. ud fra hvad kvinden regnes for i mandssamfundet. Der er sikkert mange, der stadig hælder til disse to hoveddefinitioner, der udelukkende går på kvindens forhold til manden, men det har været meget mere fremherskende før i tiden. Mænd har altid haft mange roller i samfundet, og deres dyd eller ikke-dyd har ikke haft den store betydning for dem, men det havde den for kvinder. At være en "falden kvinde" var ikke nemt i et patriarkat, der ligefrem dyrkede den såkaldt "ærbare kvinde".
En mandlig rytter forventes at kunne tåle sadlens bearbejdelse af skridtet og de organer, der befinder sig dér. Egentlig ret besynderligt, da netop det sted virkelig er sart på en hel tanden måde end hos en kvinde. Et spark i skridtet vil gøre ondt på begge køn, men kun manden kan sættes helt ud af spillet ved den slags kunstgreb. Sært, at han ikke protesterer imod en saddel, der beskytter denne sårbare del af hans anatomi, men jeg formoder, det skyldes hans kønsrolle som hård, stærk og usårlig, hvorimod kvinden ses som - og forventes at optræde som - svag og sårbar. Desuden: skridtets bearbejdelse gennem ridningen anses ikke som forbundet med noget seksuelt i hans tilfælde. Jeg mistænker, at det gør man, når det gælder kvinder, og det kan man ikke have noget af i et patriarkat, der bygger på undertrykkelsen af kvinder og det, jeg kalder "den naturlige kvindeligheden" ....
Her har vi så den damesaddel, hvor kvinden tvinges til at sidde sidelæns, både under spring og galop. Ikke den nemmeste position, for hvordan holder man egentlig balancen? Med lange skørter kan det ikke være nemt, og jeg kommer igen til at tænke på den ofte langskørtede Ginger Rogers og hendes baglæns dans på stiletter ....
Hesten er vist ligeglad med sadlen, men det er godt gjort af rytteren, når han/hun holder sig fast uden hensyn til tyngdeloven.
Peter den Stores enke, der arvede hans rige, dvs. Katharina I (1684-1727), vakte skandale, da hun uden videre satte sig overskrævs på en hest, men typisk nok så man det ikke som et bevis på, at kvinder kunne ride uden damesaddel. At tænke fra kejserinden til alle kvinder faldt åbenbart ingen ind. Hele dette uærlige spil med ærbarhed og "biologiske begrænsninger" fortsatte i århundreder, selv om det var så åbenlyst, hvad der foregik - og hvorfor ....
https://www.pressreader.com/uk/history-revealed/20180809/283025465453615
https://www.heste-nettet.dk/forum/3/301077/301077/
https://www.ridehesten.com/nyheder/ridning-i-damesadel/15370
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar