Er dette en kvinde med et tilforladeligt udseende? Ville man stole på hende og give hende oplysninger om ens privatliv og formueforhold? Og hvad med at introducere hende til ens pæne og godtroende venner, der alle er mellem 70-80 år gamle, ville man gøre det??? NUL, NUL, NUL, absolut ikke!!!!!
Desværre var Sylvia Sutton ikke bare ensom efter sin mands død, men også alt, alt for naiv og tillidsfuld. Da en såkaldt synsk kvinde påstod at vide en masse om, hvad hun burde gøre i sit liv som enke, var hun ganske afgjort sulten efter opmærksomhed og omsorg. Når denne "spåkone" påstod, at hendes aura var grå, og at hun derfor skulle udføre forskellige ritualer, som hun ville gelejde hende igennem livets besværligheder, så troede hun hende - eller gjorde i hver fald hvad hun sagde. På grund af sin naivitet og ensomhed var hun et let bytte for den "synske" zigøjnerkvinde Brenda Nicholas, der (forøvrigt kaldte sig "Monica", men i øvrigt jonglerede med mange forskellige navne, alt efter tid og sted). Sammen med Sylvia var hun "Monica", hvilket den ældre dame måske har opfattet som et passende, eksotisk navn til en synsk person.
"Monica" startede med at lægge tarotkort for den ældre, ensomme og sikkert ret forvirrede kvinde, men fik hurtigt manøvreret sig ind i hendes bankkonti, som hun ganske enkelt tømte. Alt i alt forsvandt der over en million dollars. At hun virkelig havde en utrolig magt over Sylvia viste sig også gennem hendes krav om, at hun hele tiden skulle flytte. Faktisk boede hun kun det samme sted i nogle få måneder ad gangen efter at have truffet "Monica", der manøvrerede rundt med hende og hendes ejendele, som det passede hende.
Efter en af disse utallige flytninger fik Sylvia en ny nabo, som hun blev gode venner med, nemlig den jævnaldrende krigsveteran Francis “Patrick” Fleming. Han var en højt dekoreret, men nu pensioneret søofficer, der elskede at fortælle om sine oplevelser, men også at vise sine kæreste ejendele, nemlig nogle værdifulde mønter og medaljer, frem for enhver, der var interesseret i at se dem. "Monica" var mægtig interesseret, men ikke fordi hun glædede sig på hans vegne over, at han havde disse sjældne og værdifulde ting. Næh, det der interesserede hende var selv at få fingre i dem med alle til rådighed stående midler ....
Francis “Patrick” Fleming
Den pæne og venlige, pensionerede søofficer lå altså myrdet på bestialsk vis, efter at "Monica" og hendes venner havde hugget hans mønter og medaljer, men det lykkedes dem nu ikke at få taget livet af det andet offer, hun havde udset sig. Også han var en ældre mand med værdifulde ejendele, som Brenda ønskede at få fingre i. Endnu et af hendes mange, mange ældre-ofre fattede mistanke, da det gik op for ham, at hun da vist ikke havde planer om at tilbagebetale de store lån, han var blevet manipuleret til at give hende. Da han henvendte sig til politiet, rullede bolden, for hun blev forhørt og kunne for en gangs skyld ikke tale sig ud af anklagerne.
"Monica" og hendes medsammensvorne endte i retten, hvor de gjorde en ynkelig figur. Hun græd sig stort set igennem hele retssagen og forsøgte dels at skyde skylden for mordet på Charles Jungbluth, dels at undskylde sig med sin zigøjner-baggrund. Intet bed på dommeren, heller ikke hendes konstante henvisninger til sine to teenagesønner, der var afhængige af hende, og som blev alene, hvis hun røg i fængsel.
Ud over mordanklagen blev hun også stillet til regnskab for mere end 50 andre kriminelle forhold, der omfattede alt fra identitetstyveri til forskellige former for tyveri og bedragerier. Dommen blev på 34 år, bl.a. fordi hun blev erklæret farlig for sine omgivelser, da hun tydeligvis var helt uden skrupler, stjal med arme og ben samt snød, bedrog og myrdede, som hun nu følte sig berettiget til, hvilket vil sige når som helst .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar