Da den unge Katarina, der var født i Litauen som Marta Helena Skowronska, men ifølge myten med skandinaviske aner, blev ført bort fra sit hjem i Marienbad i 1702, kunne hun ikke have forestillet sig, at hun ville ende som den russiske zar Peter den Stores kone og efter hans død blive Ruslands regerende kejserinde. Hvordan skulle hun også kunne det ud fra sine hidtidige erfaringer som bondedatter, analfabetisk tjenestepige og forladt hustru?
Dette er ikke Katarina som lille, men det kan godt have været sådan, hun så ud, da hun som ca. 3-årig og forældreløs først blev sendt til en tante i Marienbad og derefter blev optaget i den protestantiske præst Johann Ernst Glücks hjem. Han var en veluddannet og sprogkyndig mand, der f.eks. oversatte Biblen til litauisk, men han gjorde intet for at bibringe Katarina nogen form for lærdom. Hun blev kun tjenestepige og vaskekone hos Glück-familien, indtil hendes madmor, præstens kone, blev bekymret for, at hendes søn skulle falde for den kønne pige. Fluks blev hun i 1702 giftet væk med den svenske dragon Johan Cruse - aka Johann Rabbe - men godt en uge efter måtte han forlade Marienbad med sine soldaterkammerater, da de svenske tropper blev trukket væk fra byen. Hvad der blev af ham, er der tilsyneladende ingen, der ved, men væk var han, så alle (inklusiv Katarina) har vel taget for givet, at han var død.
Dette er ikke Katarinas svenske ægtemand, men sådan kan han have set ud, og det er jo ikke så galt. Om hun sørgede over ham er ikke til at vide, men netop år 1702 var så fuldt af exceptionelle begivenheder i hendes liv, at man kan mistænke, hun simpelthen ikke havde tid til den slags luksuriøse følelser. Nogle af historierne om hendes liv på dette tidspunkt er man bare nødt til at tage med et gram salt, for de er ret vilde. Bl.a. var der dem, der påstod, at hun blev fremvist for en højt rangerende russisk officer i undertøj, og at hun måske endte som enten elskerinde eller tjenestepige hos hans overordnede, feltmarskal Boris Sheremetev.
Alexander Menshikov
Fra sit mulige ophold hos feltmarskallen kom hun til prins Alexander Menshikovs husholdning, hvilket betød, at hun automatisk nærmede sig de kredse, hvor zar Peter den Store (1672-1725) færdedes, da han var hans bedste ven. Der er senere opstået rygter om, at Menshikov købte Katarina af Sheremetev, og at de to havde et seksuelt forhold, men hvad enten det passer eller ej, så er det anerkendt af div. velorienterede historikere, at de to dannede et livslangt venskab, og at han blev hendes vigtigste rådgiver, da hun arvede tronen efter Peter.
Hvorom alting er, så blev hun i 1703 zarens livsledsagerske og bedste kammerat. De to fik noget helt specielt sammen, men blev først gift i 1712, da hun jo mildt sagt ikke var en standsperson, og han desuden allerede var gift. Hans første kone, Eudoxia Lopukhina, som han var blevet påtvunget i 1689 og ikke kunne fordrage, var blevet tvunget i kloster, men i 1698 lod han sig skille fra hende. Hun døde i 1731, hvilket vil sige seks år efter ham og fire år efter hendes efterfølger, nemlig Katarina, der på det tidspunkt havde fungeret som regerende kejserinde i et par år: 1725-1727.
Katarina og Peter var altså meget glade for hinanden, og hun var f.eks. god til at berolige ham, når han fik sine frygtede sammenbrud. Han led bl.a. af noget, der måske var epilepsi, måske Parkinson, men hun kunne - som den eneste - lette hans pinsler, når han fik krampe. De fik ialt elleve børn, hvoraf dog kun to døtre nåede voksenalderen. Hvad Katarinas regering angik, så lå det hende på sinde at skære ned på militærudgifterne, da landet på dette tidspunkt havde fred. Eftersom det lykkedes hende at få dette personlige ønske gennemført, så gav hendes plan bønderne skattelettelser, der forøgede hendes egen popularitet. Da hun døde - vist nok af et slagtilfælde - kom der imidlertid en anden gren af zar-familien til, idet efterkommere af Peters mentalt og fysisk syge halvbror, Ivan V, fik magten, indtil den ene af Katarinas og Peters overlevende døtre, Elizabeth (1709-1762), blev kejserinde efter et statskup i 1741, hvor hun styrtede barnekejseren, Ivan VI.
Jeg synes, at Elizabeth ligner sin mor en hel del i udseende, men også på et ikke så heldigt punkt: Der var ingen tvivl om, at hun var et begavet barn, men hendes opdragelse var temmelig planløs, og hun blev aldrig god til hverken at læse eller skrive. Hendes pynte- og forlystelsessyge tror jeg dog ikke stammede fra Katarina, selv om hun endte i dyre rober og med flotte smykker ....
https://royalfavourites.blogspot.com/2020/10/russian-empresses.html
https://hague6185.wordpress.com/2015/01/08/from-rags-to-riches-catherine-i-of-russia/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar