Den tapre mulatkvinde, Solitude

 

Mulatten Solitude (født omkring 1772 eller 1780 som resultat af en voldtægt) er meget kendt - og så alligevel ikke, for der er store områder af hendes liv, der henligger i totalt mørke. Hvad blev der f.eks. af den datter, hun var gravid med, da hun blev dømt til døden for sit oprør imod kolonimagten Frankrig, men blev holdt i live til efter fødslen, sådan at hendes "herre" ikke gik glip af en ny slave? Man ved, at denne datter blev født den 28. december 1802, dvs. én dag før hendes mor blev tortureret til døde, men hvad blev der af hende? Datteren omfattedes åbenbart ikke af den vigtigste kilde til viden om Solitude, vi har: "Histoire de la Guadeloupe" ("History of Guadeloupe") af Auguste Lacour (1805–1869).

Hele denne sørgelige historie om død og undertrykkelse startede med den franske guvernør over Guardelope i årene 1794-1798, Jean-Baptiste Victor Hugues (1762-1826). Han frigav slaverne på øen efter ordre fra regeringen hjemme i Frankrig. Otte år senere udstedte Napoleon, der kom til magten i 1799, den befaling, at de aldeles ikke skulle være fri, men at alle skulle tilbage til den tidligere slave-tilstand. Dette førte til et desperat oprør og påfølgende hårde straffe for ikke bare at falde til føje, men at modsætte sig slaveriet. De tidligere slaver ville ikke lade sig kue endnu engang, men efter at deres oprør var blevet nedkæmpet, blev alle de mest fremtrædende i oprørshæren henrettet og altså også Solitude, selv om det skete senere end for hendes kammerater. Disse mennesker havde kæmpet tappert imod de talmæssigt og udstyrsmæssigt overlegne franske tropper, men endte altså alligevel med at blive slået. I hele denne kamp var det sort imod hvid, idet sidstnævnte gruppe ønskede at genoprette en orden, de troede var den "naturlige", men som førstnævnte lige så naturligt reagerede imod. 

 

Jean-Baptiste Victor Hugues

 

Frigivelsen skete selvfølgelig ud fra Den Franske Revolutions principper om ligeværd, men sandheden er, at sorte og hvide ikke blev set som lige, heller ikke på den ø, hvor de sorte og deres forfædre var født, men hvor franskmændene var udefra kommende indtrængere. 

Øen er stadig et mål for udlændinge, men nu som turister. Nogle af dem kommer nok for at studere de mange hajer i området ....

Den unge Napoleon Bonaparte

Kampene varede i 18 dage, men man må nok sige, at resultatet var givet på forhånd, da franskmændene var 3.500 trænede soldater imod 1000 tapre, men ikke nær så veludstyrede og veluddannede indfødte. Nogle af disse var soldater, men så var der altså også menige folk som Solitude, der deltog aktivt i kampen uden andre forudsætninger end deres retfærdige harme.

Solitude mindes med et par statuer, en musical af Pascal Vallot, en roman af Frederic Lesgrands-Terriens og et gadenavn. I 2020 besluttede man desuden at oprette en park i Paris, “Jardin Solitude” (Solitude Garden) med hendes statue.


http://www.unesco.org/new/fileadmin/MULTIMEDIA/HQ/CI/CI/pdf/publications/mulatto_solitude_en_3.pdf

https://goodblacknews.org/2018/08/09/history-meet-solitude-the-great-warrior-woman-of-guadeloupe-who-fought-against-french-troops-in-1802-while-pregnant/

 

Wikipedia