Selv om jeg jo har skrevet en ungdomsroman om en blanding af et menneske og en "alien", så er jeg ikke nogen ekspert på emnet Rummet og eventuelle ET'er. Det er heller ikke en af de af mine bøger, jeg selv sætter højest, men den har dog nogle naive, men ikke ganske uinteressante betragtninger over emnet. Sagen er jo den, at når det gælder rumfart, "flyvende tallerkener" og "rumfolk", så bevæger vi os ind på noget, vi stadig ikke kan påvise fuldt ud. Vi kan gætte eller - som jeg har gjort i min bog - fantasere om mulighederne.
I vore solsystem er vi nr. 3 fra solen, idet Merkur og Venus er tættere på. Det er en mærkelig tanke, at kun de fire inderste (Merkur, Venus, Jorden og Mars) er såkaldte "klippeplaneter". I modsætning til de fire yderste (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun) er de som "klippeplaneter" forsynet med en fast overflade. De yderste er "gasplaneter", hvilket er noget, jeg slet ikke kan forestille mig. Er de som en sky, en mose eller måske et hav uden en virkelig form? Det tror jeg ikke, men det er de tanker, ordet "gas" vækker i mig.
Jeg ved, at Venus har et tykt skydække, hvilket straks vækker min
nysgerrighed, for gemmer der sig mon noget interessant bag disse skyer, som vi ikke
ved så meget om? Ikke at det betyder så meget igen, når nu den er vort solsystems varmeste planet. Det lyder ikke umiddelbart tillokkende med et besøg, men den fascinerer alligevel forskerne, og man har ikke helt opgivet at udforske den. Faktisk var den den første planet, der blev kigget efter i sømmene ved hjælp af et rumfartøj fra USA: Mariner 2, den 14. december 1962. Derefter har mange andre fløjet hen over planeten, bl.a. NASAS Magellan, hvis instrumenter skabte et kort over den. Det fartøj, der kom det hede helvede nærmest, er imidlertid russisk, for det landede på planeten, men blev derefter pulveriseret af den ekstreme varme. I 1978 overlevede NASAS Pioneer Venus Multiprobes omkring en time, før den også gik til. Venus er ikke for sarte sjæle eller sarte fartøjer ....
Nok er Merkur den mindste planet i solsystemet, men da det er den, der ligger tættest på solen, er den afgjort interessant. Den opfører sig nærmest som en excentrisk balletdanser, for den roterer tre gange rundt om sin egen akse, for hver gang den laver to omløb om solen. På grund af dens nærhed til solen kan man ikke uden videre se den, men må vente til morgen- eller aftenskumringen, hvis der da ikke er solformørkelse. Det giver den et lidt mystisk præg, for nok har den haft besøg af Mariner 10 i 1974-1975, men den fik kun kortlagt under 50% af overfladen, og senere undersøgelser fik kun samlet nogle stumper information. Ikke før 2011 blev det hele kortlagt, og det viser sig, at den ligner månen med mange kratere og næsten ingen atmosfære. En af mærkværdighederne ved den er dens enormt stærke magnetfelt.
Ja, det er der jo ingen, der ønsker at opleve
De planeter, der kredser omkring jorden er alle spændende, men selvfølgelig især dem, mennesker kan besøge. Om vi har den rette indstilling - især ansvarsfølelse - til at vi burde kaste os ud i den slags eventyr, er jeg dog ikke så sikker på. Jeg kan forestille mig, hvordan en flok astronauter sviner til på en jomfruelig jordklode uden at have samvittighedsnag, for det er mennesker vant til at kunne gøre ustraffet her på jorden. Det er dog mit håbe, at jeg tager fejl, for når jeg tænker på det, menneskelige opdagelsesrejsende gjorde ved de nye kontinenter og befolkninger, de stødte ind i under deres rejser, så bliver jeg bleg. Sådan skal det helst ikke være, hvis det en dag lykkes os at tilbringe længere tid på en fremmed planet ....
Før i tiden var månen en kilde til fantasier og vilde forestillinger om "månemænd", men sådan er det ikke mere. Vi har besøgt den og ved, at den ikke er beboet af mærkelige skabninger: der er ingen månemand, selv om det er en sjov tanke.
Vores interesse i Månen er skiftet til Mars, og når man taler om "flyvende tallerkener" med "aliens", så er det den planet, man tænker på. Jeg mistænker, at troen på disse "rumfolk" er en art udløber af religionen. Man forestiller sig, at sådanne fremmede fra Rummet/Mars er i besiddelse af svar på de spørgsmål, vi stiller om liv og død, at de kan helbrede sygdomme og skabe teknologier, der kan forandre livet på jorden med et snuptag.
At højt udviklede, fremmede væsener fra andre planeter skulle komme her for at dele ud af deres viden forekommer mig ikke særlig sandsynligt. Faktisk forekommer det mig slet ikke sandsynligt, at de bare findes inden for vort solsystem. Om de eksisterer i andre solsystemer skal jeg ikke gøre mig klog på med andet end et fantasi-gæt: ja, hvorfor ikke? Universet er så uendelig stort og uudforsket, at det ikke skulle undre mig, men jeg tror ikke umiddelbart, at disse væsener fra andre solsystemer gider at besøge os. Skulle de gøre det, så må de være enormt langt foran os i teknologi og viden. Hvis vi skulle tage ud på en opdagelsesfærd her på jorden, så vil de måske gøre det på samme måde, som vi har gjort og betragte os som en art insekter uden værdi i os selv. Eller som mulige slavearbejdere ....
Med hensyn til Mars, så går overvejelserne på, om vi kunne kolonisere den og dermed flytte nogle af vore egne problemer over på den. Tanken er på samme tid både tillokkende og skræmmende, for nok kan det være spændende at rykke teltpælene op og starte forfra et andet sted, men de gange, vi har gjort det her på jorden, har vi begået handlinger, der er uværdige og onde, så det tror jeg ikke er nogen god ide uden en omfattende tankeændring .....
Ind imellem får man dog overraskelser som f.eks. denne: en ny planet er fundet, og den ligner Jorden!!! Hvor i alverden har den gemt sig indtil nu, og hvordan er det gået til, at den nu er blevet opdaget? Den slags får mig til at tænke på gamle science fiction-fortællinger som f.eks. "Klodernes Kamp" af H. G. Wells (1897). Man kan grine ad dramaet med Orson Welles' radioudsendelse i 1938, der var formet som en nyhedsreportage, der skræmte livet af folk, men jeg tror mere på sådan en situation end de venlige og hjælpsomme "aliens", der deler ud af deres kunnen.
Saturn med ringene vækker også fantasier, men da den jo er en "gasplanet", bliver det nok aldrig andet end netop det: fantasier .... Sådan tror jeg det meste vedr. Rummet vil være i mange år fremover, og jeg begræder det ikke ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar