Der er et par malerier af enkedronning Katherine Parrs og Thomas Seymours datter, Mary Seymour, der viser hende som et bedårende barn, ja, faktisk en rigtig lille skønhed. Om hun virkelig så sådan ud er ikke til at sige, men på billeder fremstilledes hun som et helt igennem henrivende barn. Hendes mor, Katherina Parr (ca. 1512-1548), blev da også anset for at være ganske nydelig, men ikke nogen blændende skønhed.
Katherina Parr
Hun havde imidlertid været kongen, Henrik VIII (1491-1547), en god hustru - og hans sidste - og alle, undtagen visse religiøse notabiliteter, synes at have respekteret hende, formentlig også fordi hun var en efterkommer af Edward III. Dvs. at hun var af virkelig god familie. Da hun giftede sig med kongen, var hun enke efter sin anden ægtemand, og hun havde forelsket sig i afdøde dronning Jane Seymours yngste bror, Thomas Seymour (1508-1549), men opgav forholdet til ham, eftersom hun ikke kunne sno sig ud af ægteskabet med kongen, siden han nu insisterede på at ville giftes med hende. Dvs. at der er et element af tvang over dette tredie ægteskab, som hun indgik den 12. juli 1543, og som gjorde hende til dronning samt stedmor til prinsesserne Mary og Elizabeth samt tronarvingen, Edward, hvis mor var den afdøde Jane Seymour. Hun gjorde i øvrigt meget for at forsone prinsesserne med deres far, og hun stod på god fod med tronarvingen, den senere Edward VI.
Som kongens sjette hustru udmærkede Katherina sig på forskellig måde. F.eks. var hun den første engelske dronning, der også var forfatter, og som udgav bøger under sit eget navn. Netop de tanker, hun gav udtryk for i sine religiøse bøger, gjorde dog, at Henrik på et tidspunkt i 1546 var lige ved at lade sig overtale til at lade sig skille fra hende som kætter, men hun reddede situationen ved at hævde, at hun bare havde diskuteret religion med ham for at aflede hans tanker fra de bensår, der altid plagede ham. Klog som hun var forstod hun også at virke bedst muligt som hans stedfortræder under hans sidste
mislykkede rejse til Frankrig. Der er altså ingen tvivl om, at hun var
en både begavet og loyal hustru, men meget hurtigt efter Henriks død i 1547 giftede hun sig med sin sande elskede, Thomas Seymour.
Noget kunne tyde på, at de følelser, han formentlig havde haft for hende før hendes ægteskab med kongen, ikke længere var de samme. Da hun giftede sig med Seymour var hendes ydre vel også blevet mindre tillokkende end før. Hvorom alting er, så blev hun hurtigt gravid med sit første og eneste barn, den lille Mary, der blev opkaldt efter den ældste af Henriks døtre, den senere Mary I (1516-1558), også kaldt Mary Tudor
eller Maria den Blodige.
Mary I
Henrik havde vist sin respekt for sin sjette hustru ved at sikre hende en pension på ₤ 7.000 om året samt sørge for, at man udviste hende den samme respekt som under hans livstid. Hun var altså velhavende efter sine tre første ægteskaber, og man kan mistænke, at den ærgerrige Thomas Seymour, der som Jane Seymours bror var morbror til den nye konge, Edward VI (1537-1553), har spekuleret i både hendes titel som enkedronning og hendes formue. Det var altså sandsynligvis ærgerrighed og ikke kærlighed, der drev ham, medens hun var forelsket i ham og havde været det et godt stykke tid.
Edward VI
Blev hun så lykkelig i sit fjerde ægteskab, eller sagt på en anden måde: var Thomas Seymour nu også den drømmeprins, hun havde ment i årevis? At han så godt ud, er der vist ingen tvivl om, men var han som person mere end sit gode ydre? Meget tyder på, at hendes følelser for ham var langt, langt dybere end hans for hende, og at han måske bare havde lade sig "nøjedes med" hende som hustru efter at have måttet opgive et ægteskab med en af de to unge prinsesser, Mary og Elizabeth. Som kongens enke var Katharina simpelthen den trediebedste mulighed for den ambitiøse Thomas, medens han var og blev hendes livs kærlighed. At han havde sendt et frier-brev til den på det tidspunkt 13-årige prinsesse Elizabeth en måneds tid efter hendes fars død, ved man, også at hun afslog frieriet, ligeledes pr. brev. Da dette fandt sted, var han en mand på 38, hvilket betød, at han var langt ældre end hende, men allerede på dette tidspunkt er der rygter om, at også hun havde følelser for ham.
Thomas Seymour
Da Elizabeth flyttede ind hos sin stedmor efter sin fars død, kom hun altså tæt på hendes nye mand, der tidligere havde friet til hende. Det fortælles, at han meget tit opførte sig upassende over for den på det tidspunkt 13-14-årige prinsesse, og der er dem, der mener, at han måske ligefrem forgreb sig på hende. Flere advarede den unge pige om, at hendes omdømme var i fare, og hendes guvernante konfronterede Seymour, men han svarede, at han "ikke mener noget ondt dermed". Den gravide Katherina viste sin åbenlyse jalousi ved flere lejligheder, men forstod dog, at der måtte gøre noget for at få styr på hendes totalt besatte ægtemage - hendes livs kærlighed!!!!! - så hun fik sendt Elizabeth væk og i sikkerhed for Seymours efterstræbelser.
Den unge Elizabeth
Den 30. august 1548 fødte Katharina sit første og eneste barn, Mary Seymour, som hun havde håbet ville være en dreng, men som altså var en bedårende, lille pige.
Desværre kostede fødslen hende livet, idet hun sandsynligvis døde af barselsfeber nogle få dage efter at have født. Feberen gjorde hende formentlig ør og forvirret, for hun begyndte at beskylde sin mand for at have forgiftet sig, så han kunne blive gift med Elizabeth. Den gamle jalousi imod steddatteren blev altså vakt til live på ny, men selv om hun rasede imod Seymour og tilmed offentligt anklagede ham for at have forgivet hende, hvilket skabte mange uheldige rygter om ham og hans aktiviteter, så efterlod hun alt til ham uden så meget som at nævne sin nyfødte datter i testamentet. Det var kærligheden til manden, der opfyldte hende, ikke moderkærligheden, og faderkærlighed var der heller intet af, for Seymour sendte uden videre barnet væk til sin bror, hertugen af Somerset. Inden længe blev den lille pige dog overgivet til en af hendes afdøde mors veninder, Catherine Willoughby, der var hertuginde af Suffolk.
Catherine
Willoughby
Meget tyder på, at lille Mary døde som ca. 2-årig, måske efter vanrøgt, for heller ikke enkehertuginden var glad for at have hende boende, da hun mente, det var for dyrt med sådan et lille halv-kongeligt plejebarn. Noget, der formentlig også hang sammen med Thomas Seymours fald og påfølgende henrettelse for forræderi imod kronen, for da det skete, blev hans formue konfiskeret. Dvs. at hvor den lille normalt ville have været behandlet som datter af en rig mand, var hun nu uden midler, fordi moderen havde testamenteret alt til en mand, der blev regnet for at være forbryder.
Og hvad havde så ført til Seymours fald? Jo, den 16. januar 1549 var han brudt ind i Edward VI's værelser i Hampton Court Palace, men blev afsløret, da en af den unge konges hunde begyndte at gø. Han blev fanget og sat i Tower, medens man indhentede oplysninger om hans færden og planer, bl.a. også fra Elizabeth. Den 22. februar 1549 blev han anklaget for 33 tilfælde af forræderi, hvoraf planer om bortførelse af kongen og et ægteskab med Elizabeth uden rådets tilladelse var de vildeste. Som man kunne vente, blev han henrettet for forræderi, men uretfærdigvis blev Elizabeth også mistænkt for det samme. Hun klarede dog frisag, men det kunne lige så godt være gået den anden vej.
Thomas Seymours våbenskjold
Selv om den almindelige mening er, at Mary Seymour døde i en tidlig alder, så er der dog dem, der hævder, at hun voksede op, blev gift og desuden hofdame hos James I's/VI's dansk-fødte dronning Anne.
Dronning Anne
Måske det er en vis sentimentalitet, der får os til at drømme om en bedre skæbne for det bedårende lille barn, end de historiske kilder tyder på, at hun fik. Ifølge dem var den sidste gang barnets navn blev nævnt i et brev i forbindelse med hendes 2 års fødselsdag, hvor hendes mors veninde, enkehertuginde Carherine Willoughby, beder om økonomisk støtte til hende. Selv om hendes fars formue blev konfiskeret efter hans henrettelse, så havde parlamentet ellers bestemt, at hun skulle have (dele af?) sin arv tilbageført. Man kan så spørge sig selv om, hvor disse midler havnede oven på alle disse dramaer, intriger og svigt.
https://www.historyextra.com/period/tudor/what-happened-to-katherine-parrs-daughter-mary-seymour-after-her-mothers-death/
https://tudorsdynasty.com/the-disappearance-of-lady-mary-seymour/
Fraser, Antonia, The Wives of Henry VIII. First Vintage Books, 1992.
Norton, Elizabeth, Catherine Parr: Wife, Widow, Mother, Survivor, The Story of the Last Queen of Henry VIII. Amberley Publishing, 2011.
Parr, Katherine and Editor Janel Mueller, Katherine Parr: Complete Works and Correspondence. University of Chicago Press; Reprint edition, 2014.
Porter, Linda, Katherine the Queen. St. Martins Press, 2011.
Wikipedia
