fredag den 22. oktober 2021

Psykiatri som forsvar

Peter Sutcliffe alias "The Yorkshire Ripper" 

Da den infame, engelske kvindemorder Peter Sutcliffe (1946-2020) endelig blev fanget i 1981 efter at elendigt politiarbejde, var der flere, der udtrykte forbavselse over, at han faktisk var en ganske flot fyr. Senere "gik glansen af Sankt Gertrud", som man siger, for efter flere overfald røg det gode udseende, men oprindelig var han flot, og det undrede dem, der mente, at kvindemord hænger sammen med frustrationer over ikke at kunne få damer. I Sutcliffes tilfælde var der tilmed en hengiven kone inde i billedet, så hvad rendte han til prostituerede for? Og hvad lignede det at myrde dem????

Peter og Sonia Sutcliffe

Både Sutcliffe og hans kone, Sonia, var outsidere. Hun var bare 15 år, da hun mødte ham på en bar, hvor hun ellers ikke forventedes at komme på grund af sin unge alder. I sin barndom og tidlige ungdom havde Sutcliffe ikke formået at "score" alle de kvinder, som hans udseende lagde op til, for han blev anset for sær, var indadvendt og havde svært ved at holde en samtale i gang. Også Sonia havde problemer med en almindelig kommunikation, da hun talte med en stærk østeuropæisk accent, så på det punkt lignede de hinanden. Senere kom der mere til, da hun efter en tid fik den besked, at hun ikke kunne få børn, og at hun desuden led af skizzofreni. Hendes mand støttede hende imidlertid, ligesom hun senere støttede ham, da han blev fanget og - vupti!!! - sørme også fik en skizzofreni-diagnose, der i hvert fald frelste ham fra en ubehagelig fængselscelle. 

Mange begræd det faktum, at dødsstraffen i England var blevet afskaffet i 1965, for var der nogen, der havde fortjent et møde med bødlen, så var det Sutcliffe. Han havde nemlig myrdet 13 kvinder og overfaldet 7 i tidsrummet 1975-1980, tilmed med det syge påskud, at "Gud havde pålagt ham at dræbe prostituerede", hvilket nogle af, men ikke alle, hans ofre var.

Straffen blev 2 livstidsdomme, idet der skulle gå mindst 30 år, inden der overhovedet kunne så meget som overvejes at bevilge en prøveløsladelse. Han blev sendt i det ordinære Parkhurst Fængsel, men efter et par år, hvor han bl.a. var blevet overfaldet, overflyttedes han til Broadmoor Hospital på grund af den alvorlige skizzofreni, han angiveligt led af. At der var tale om en fupdiagnose er vi mange (inklusiv mig!), der tror, for som mentalpatient havde han mange fordele og ligefrem lettelser i  afsoningen. Noget, der helt sikkert må have virket tillokkende på en manipulerende mand som netop Sutcliffe.

En medfange i Parkhurst knuste en kop og kørte den rundt i ansigtet på Sutcliffe

Som dømt for alvorlige forbrydelser var han kun i stand til at indrette sig bedst muligt i fangenskab, og det foregik gennem psykiatriske diagnoser. Han "var ikke ond, led eller morderisk, men SYG", og han skulle derfor behandles i stedet for at straffes, og det blev han så, nemlig gennem 30 år, indtil der var en fornuftig person, der sørgede for, at han blev overflyttet til et almindeligt fængsel. 


Sonia forlod sin mand i 1982 og blev endeligt skilt fra ham i 1984

I årenes løb kom Sutcliffe ud for flere alvorlige overfald, således også i Broadmoor, hvor han bl.a. mistede synet på det venstre øje og fik det højre skadet. En anden gang blev han forsøgt kvalt med en ledning. Da han endelig døde af Covid-19 i 2020, var han i en elendig fysisk forfatning. Det flotte ydre var væk, og han lignede, hvad han hele tiden havde været: et uhyre!


Det interessante ved tilfældet Peter Sutcliffe er hans evne til at manipulere eksperterne og her især læger og psykiatere. Da han blev arresteret, var han iklædt en form for "voldtægts- og mordkostume" i form af en sweater med V-hals under bukserne, idet ærmerne var trukket op over benene, således at V-halsen på sweateren lod hans skridt være udækket. Albuerne var forstærket, således at de beskyttede hans knæ, til når han knælede ned over sit offer. Dvs. at man må sige, at han var enormt velforberedt til "at følge Guds stemme og udføre hans bud" - eller simpelthen til at gennemføre det, han nød, nemlig at myrde og skænde kvinder. Kort sagt: han snød både med motiv og senere også med den diagnose, der gav ham flest mulige fordele. Da han blev overflyttet til et ordinært fængsel efter at have nydt tilværelsen som mental-patient på Broadmoor, brokkede han sig da også over at have mistet en masse af de goder, han havde haft.


En morder, der næsten med det samme blev udråbt til at være et klart psykisk tilfælde er Peter Madsen, der i 2018 myrdede og skændede den svenske journalist Kim Wall. At han er narcissist gør ham imidlertid ikke automatisk til skizzofren, hvilket åbenbart er det, der skal til, for at en psykisk diagnose direkte kan betale sig. Derfor fik han ikke en behandlingsdom, men blev idømt livstid, hvilket en italiensk avis misforstod, for de troede nemlig, at han fik en dødsdom. Efter et udspekuleret flugtforsøg, der med al ønskelig tydelighed beviser, at knoppen fungerer på ham, og at han er forskruet, men ikke gal, blev straffen skærpet, men ikke forlænget. Den kan dog spille ind, hvis han en dag får den ide at søge om at blive prøveløsladt. Noget, han efter min mening ikke bør have bevilget, også fordi der er tegn på, at han også ligger bag mordet på en anden unge kvinde, hvis sag endnu ikke er blevet opklaret.

På fri fod havde han haft et interessant liv som en meget populær opfinder, men alt det satte han over styr, da han overfaldt og myrdede den intetanende svenske journalist. Der er sikkert dem, der forsøger at finde huller i systemet, der kan forvandle hans dom fra fængsel til psykiatri - og derfra til løsladelse som "helbredt". Inden for retspsykiatrien kæmper man for reformer, der - så vidt jeg kan se - alle lægger op til lettelser for de kriminelle med psykiske diagnoser. Vildt! siger jeg, for én ting er, at forbrydere, der måske i virkeligheden burde have behandlingsdomme, bliver sendt i fængsel, noget andet at glemme eller undskylde de forbrydelser, de har begået. Jeg forstår godt, at Peter Sutcliffe protesterede imod at blive indsat i et almindeligt fængsel efter i 30 år at have ført et hav at psykiatere rundt i manegen, så han kunne få de fordele, en behandlingsdom gav ham. Det var smart, men det var også noget, vi skal gøre, hvad vi kan for at beskytte os imod.


https://www.nzherald.co.nz/world/covid-19-coronavirus-yorkshire-ripper-serial-killer-peter-sutcliffe-dies-aged-74-after-refusing-covid-treatment/EBCWZFKDFFTIE4VWCSA5SSPHLU/ 

 

https://www.execulink.com/~kbrannen/attackps.htm 

 

https://www.thetimes.co.uk/article/peter-sutcliffe-i-knew-she-was-no-prostitute-but-wasnt-bothered-i-just-wanted-to-kill-a-woman-3m6rj5nmz 

 

https://www.islandecho.co.uk/former-parkhurst-prisoner-peter-sutcliffe-dies-aged-74/ 

 

https://www.dailymail.co.uk/news/article-3340330/Yorkshire-Ripper-set-transfer-ordinary-prison-Killer-deemed-no-longer-mentally-ill-31-years-Broadmoor.html 

 

https://www.thesun.co.uk/news/13194939/yorkshire-ripper-supportive-wife/ 

 

https://www.historyextra.com/period/modern/a-brief-history-of-capital-punishment-in-britain/ 

 

https://www.seoghoer.dk/krimi/chok-afsloering-i-dokumentar-er-peter-madsen-mulig-gerningsmand-i-emilie-meng-drabet 

 

https://menneskeret.dk/nyheder/psykisk-syge-faar-lange-domme-retspsykiatrien

 

https://www.bbc.com/news/uk-england-leeds-56593918 

 

Wikipedia

 


onsdag den 20. oktober 2021

"Det sker kun for andre ...."

Anna Marie Hahn var en led kælling, der myrdede den ene gamle og mere eller mindre hjælpeløse mand efter den anden. Antallet kommer ikke op i de astronomiske højder som mange mandlige morderes kvindemord, men de (mindst) fem mænd, hun dræbte med gift for at kunne stjæle deres egendele, blev dobbelt forrådt af hende: hun spillede venligsindet, og de anså hende for at være en ven, der ville lette deres tilværelse i alderdommen. Lettet blev den, men kun for værdier og liv, så hun havde ingen rimelig grund til sine vilde protester imod den dødsdom, hun fik, for den var velfortjent, siden den nu var den højeste straf, dér hvor hun boede, og hun havde myrdet den ene gang efter den anden. 

At dødsstraf i sig selv er noget, man kan diskutere for og imod, er en anden ting, for her gælder det noget andet: selve den kendsgerning, at ingen kommer herfra i levende live, og at vi alle "skylder Vorherre vor død". Det gjaldt også Anna Marie Hahn, selv om det tydeligvis kom bag på hende. Efter hendes begreber var den slag kun noget, der overgik andre, og ikke hende.


Man kan sige, at nogle lægger op til voldsomheder på grund af deres erhverv eller meget upopulære ideer, men de fleste har næppe forventet, at de ville blive myrdet. Mange af dem har sikkert heller ikke kunnet forestille sig, at de døde. De kan selv have dømt andre til døden eller nægtet at bevilge dem den benådning, der kunne have reddet deres liv, men at de selv stod for tur er nok kommet bag på de fleste, der ender livet på denne måde. Jeg vil tro, at denne overbevisning hænger sammen med denne type menneskers tendens til at se alt ud fra deres egne behov. Ud fra deres egen overbevisning er de, så at sige, "fredhellige".

Skuespillerinden Sharon Tate, glad og smuk, formentlig flere år før hun mødte Charles Mansons vanvittige tilhængere og mistede livet under deres mord-orgie. En mulighed, der sikkert slet ikke var faldet hende ind. Tværtimod har hun som gravid måske været så optaget af at skabe liv, at hun har følt, at hun i sin krop har repræsenteret livet som sådant. Noget, der formentlig kan give enhver en stærk fornemmelse af udødelighed.

En mig ubekendt myrdet kvinde ligger dér, bukket sammen og svinebundet. Retfærdigt???? Hvad havde hun gjort, for at ende sådan?????? Sagen er den, at der ikke er nogen retfærdighed i denne verden, kun en masse tilfældigheder, hvoraf nogle er gode for den enkelte - og andre ikke. Det svinebundne offer her er virkelig et offer, og tilfældet har ikke været hende nådig, men morderen har haft "en god dag" ... 

I flere af de programmer, jeg har set om mordofre og deres familier, er der én bestemt replik, der går igen: "Jeg fatter ikke, at det kan ske for os. Den slags sker ellers kun for andre ...." Sagen er den, at de fleste af os nok har den forkerte opfattelse af os selv og den rolle, vi spiller her på jorden, at vi på en eller anden måde er fredet. På en vis måde opfatter vi os selv som jordens centrum, og det er der altså ingen af os, der er. Dybest set er vi alle - lige fra den mindste myre til Albert Einstein - lige og uden nogen form for fortrinsret: naturen holder lige så meget med rovdyret som med det dyr, der bliver dets bytte, medens vi som mennesker ofte reagerer imod f.eks. "den stygge ulv", der dræber den søde, bløde og uskyldige kanin.


OK, der sker måske slemme ting for os, men egentlig opfatter vi det som en "fejltagelse" fra skæbnens side: den slags bør ikke ske for os, selv om det sker for andre. Det er interessant at høre og læse om mordere som f.eks. Anna Hahn, der på vej til deres velfortjente henrettelse, protesterer og kæmper imod noget, de ikke troede kunne ramme dem - eller som f.eks. den afskyelige Ted Bundy - forsøger at forlænge sin fængsling, da han jo er i sikkerhed i fængslet. Det, han lokker med, er nye oplysninger om forbrydelser, han har begået, men som efterforskerne mangler for at få et fuldt overblik. Afgjort en sølle, men forståelig taktik, der imidlertid ikke virkede i Bundys tilfælde, for den 24. januar 1989 oplevede han det, han havde forsvoret ville kunne ske for ham: henrettelsen!

Ja, slut-prut med den infame Ted!!! 

At han også kommer ind i rummet med den elektriske stol, hvid som et lagen og overhovedet ikke så fræk og kæphøj som ellers er også et tegn på hans afvisning af det, der nu også sker for ham: han - ligesom de mindst 36 unge kvinder, han har voldtaget og myrdet - skal dø, for han er hverken udødelig eller "Skæbnens yndling", selv om han troede det.



https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2001-5/sygeplejerskers-deltagelse-i-henrettelser

 

http://www.annalsofcrime.com/01-03-2col.htm 

 

https://thecinetalk.com/2021/06/08/diana-lovejoys-life-after-her-imprisonment-what-is-she-doing-now/ 

 

Wikipedia

 


Vikingen Rollo og kong Karl den Enfoldige


Karl den Enfoldige 

Der er nu noget morsomt over de gamle beskrivende kongenavne. Jeg havde dog aldrig hørt om "Karl den Enfoldige" (879-929) af Frankrig, der også er kendt som "Karl den Ærlige" foruden "Karl III", men han er altså søn af "Ludvig den Stammende"(846-879), dvs. Ludvig II i den officielle franske kongerække. Ludvigs far var "Karl den Skaldede" (823-877), der figurerer som Karl II i kongerækken. "Karl den Skaldede" var søn af "Ludvig den Fromme" (778-840), dvs. Ludvig I, men han er nok mest kendt for at være den sidste fransk-romerske kejser. Senere annekterede tyskerne denne titel, der dog blev genoplivet i en anden form af Napoleon Bonaparte.


Ludvig den Fromme

Efter det, jeg har læst om "Karl den Enfoldige", så synes jeg egentlig, at han virker som en ganske fornuftig mand. Sagen var jo den, at han var nødt til at være pragmatisk, fordi Karl den Stores efterkommere havnede i en nedgangsperiode. De formåede simpelthen  ikke at forsvare rigets grænser, så Karl den Enfoldige besluttede sig for at danne forbund med dem, han ikke kunne besejre. Den værste af disse fjender var vikinghøvdingen Rollo/Rolf. Eftersom han ikke kunne slå ham, gik han i forbund med ham. Rollo/Rolf blev udnævnt til hertug af Normandiet mod at holde sine viking-kolleger væk, og det klarede han med bravur.

Vikingen Rollo

Det var altså Karls pragmatiske holdning til vikingproblemet, idet han fik gjort sin fjende til en allieret. Denne (formentlig danske) viking var ellers god til plyndringer. I øvrigt var Rollo (860–930) muligvis dansker, idet han synes at være født i nærheden af Faxe. Noget, et dansk bryggeri har udnyttet i forbindelse med en af deres øl-sorter.

Nordmændende hævder imidlertid, at han var nordmand, men Faxe giver sig ikke og har bl.a. rejst en sten over den berømte kriger. For dem er der ingen tvivl om, at Rollo/Rolf var en ægte Faxe-søn, der bragte hæder over byen både som viking og som fransk hertug. Det lader nemlig til, at en DNA-analyse fra 2014 viser, at Rollo og hans forfædre 12 generationer tilbage kom fra Danmark og sandsynligvis fra Sjælland, hvilket understøtter Faxe-teorien. Hvad enten han var dansk eller norsk, så er han i hvert fald skandinav.
 
 
Den ikke spor enfoldige, men i virkeligheden ret snu Karl forhandlede sig til fred med den barske viking ved i 911 at love ham det normanniske hertugdømme. Derved blev han den første hertug af Normandiet, og Rollo, der genkendte en god handel, når han så den, slog til og giftede sig tilmed med en ægte fransk og meget fornem prinsesse, nemlig Gisela, der var datter af Karl den Enfoldige. Det betød imidlertid, at Rollo var nødt til at forskyde sin tidligere kæreste eller kone, Poppa, som han havde en søn med. Man hævder, at han ikke var sød ved sin franske hustru, selv om hun altså var prinsesse, og da hun døde barnløs, genoptog han straks forbindelsen med Poppa. Efter normannernes erobring af England i 1066 havnede Rollos efterkommere med Poppa på den engelske trone, så man må sige, at denne (formentlig danske) viking virkelig forstod at gøre karriere.
 
 
Rollo og Gisela 

Der var imidlertid lidt etikette-problemer i forbindelse med Rollos officielle trosskabsed til Karl, for den stolte viking nægtede at kysse hans fod og ville heller ikke lade en af sine mænd gøre det. Da han alligevel gjorde det, så skete det på hans egen måde, idet han løftede kongen fod op, så han væltede ham bagover. Den stakkels konge faldt på ryggen, men lige det lader ikke til at have gjort skår i deres samarbejde i årene fremover. Rollo opfyldte også sine løfter til kongen, bortset fra hans opførsel over for Gisela, der vist aldrig var god. Da kongen sendte et par af sine hofmænd til hendes hjælp, fik han dem hængt!
 
Viser dette Karls tvungne abdikation? Jeg ved det ikke, men det kunne tænkes.

Karl drev sine hoffolk til vanvid med sin enorme betagelse af adelsmanden Hagano, som han overøste med gunstbevisninger. Nogle af disse var tilmed ikke altid noget, han havde hånd og halsret over, da det f.eks. kunne være et gods eller noget andet, der ikke tilhørte ham. På grund af denne opførsel blev Karl afsat i 923, og han levede i fangenskab de sidste seks år af sit liv.

 

https://pantheon.world/profile/person/Rollo/ 

 

https://dkwiki.dk/OrdBog/Karl_den_Enfoldige 

 

Wikipedia

 

mandag den 18. oktober 2021

"Grisen" Yolanda og sanglærken Selena



Da denne kvinde, nemlig Yolanda Saldívar (født den 19. september 1960), kom for retten for mordet på den højt elskede amerikansk-mexikanske sangerinde og kulturpersonlighed Selena Quintanilla-Pérez, gik den latinamerikanske befolkningsgruppe amok. 


Det føg med trusler på livet samt meget lidt venlige plakater, f.eks. med ordlyden "Dræb grisen!!!", hvilket var en utvetydig reference til den tiltaltes lidet kønne udseende, især sammenlignet med hendes smukke arbejdsgiver, Selena. 


Selena Quintanilla-Pérez (1971-1995), der optrådte under sit fornavn, (dvs. uden sit efternavn), var kendt for sit talent, sin skønhed og sine mange gode menneskelige egenskaber. Ud over sangen gjorde hun sig godt bemærket som sang-skriver, model og skuespiller, foruden at hun markerede sig inden for mode. Hun var vildt populær, især blandt latinamerikanere, selv om hun faktisk ikke var særlig god til spansk. Interviews foregik på engelsk, men de sange, hun indspillede, var dog på spansk, for det var det sprog, de fleste af hendes fans talte. Hendes familie var musikere, og hun var begyndt at optræde allerede som barn med familie-bandet "Selena y Los Dinos". Efter at have vundet forskellige priser, voksede hendes berømmelse til uanede højder, og hun fik smigrende tilnavne som f.eks. "Tejano-musikkens Dronning".


Den smukke, unge Selena udstrålede livsglæde og livskraft, hvilket gør det endnu mere sørgeligt, at hun skulle miste livet som bare 23-årig, fordi formanden for hendes fanklub, Yolanda Saldivar, der også var ansat til at varetage hendes regnskaber, skød hende. Diverse politiundersøgelser har bekræftet Selenas families mistanker om, at Yolanda, der tydeligvis elskede lige præcis den slags liv og glade dage, der ombølgede hendes arbejdsgiver, havde bedraget hende og fanklubben for et større beløb. Var det derfor, hun skød hende? Forsøgte hun at beskytte sig imod de politiangivelser, hun kunne vente, nu hvor disse forskellige uregelmæssigheder var blevet afsløret? Selv påstod hun, at mordet ikke var et mord, men et uheld, men antallet af skud samt skudvinklerne talte imod denne påstand: Selena var blevet myrdet med koldt blod af den tidligere sygeplejerske, dvs. den kvinde, der havde fået et nyt og meget mere spændende liv gennem hende.


Efter livstidsdommen er Yolanda kommet med forskellige kryptiske påstande om nogle store lidelser, der angiveligt skulle have gjort Selenas liv til noget af et helvede. Man har gættet på, hvad dette skulle være for "lidelser", men ingen har for alvor kunnet forklare, hvad det drejer sig om, og hvorfor Yolanda siger den slags. De fleste af de klip, der viser dem sammen, viser i hvert fald en strålende smuk Selena og en Yolanda, der sender hende sære blikke. Bestod hendes såkaldt kærlige følelser i virkeligheden i had og misundelse? Eller var hun ulykkeligt forelsket i hende? Forholdet virker i hvert fald meget sært på mig, og jeg forstår godt, at nogle har hævdet, at Yolanda er sindsforvirret. En mulighed, der dog ikke har formildet Selenas hævngerrige fans, for de hader hende stadig.

Efter mordet den 31. marts 1995 udnævnte den daværende guvernør over Texas, George W. Bush, den myrdede sangerindes fødselsdato til en officiel "Selenadag". Dvs. at den 16. april bliver hun fejret den dag i dag. Hendes berømmelse er også blevet fastslået med en film over hendes liv, hvor Jennifer Lopez spiller den unge sangerinde. Man kan dog hævde, at hendes berømmelse allerede blev slået fast, da hun vandt en grammy i 1994 for sit album "Selena Live!"

    

Yolanda har mulighed for at blive prøveløsladt i 2025 


https://www.oprahdaily.com/entertainment/a31881895/yolanda-saldivar-now/


https://www.mysanantonio.com/news/local/article/Yolanda-Sald-var-could-be-released-2025-16304937.php


Wikipedia

søndag den 17. oktober 2021

Løgnens strategi

 

Løgnens mester, Joseph Goebbels (1897-1945) var som propagandaminister en af Hitlers "guld-drenge". Han gjorde på en vis måde løgnen til en videnskab, idet han ryddede ud i mennesker, emner og informationer, der kunne skade Nazi-Tysklands image, på baggrund af direkte løgn. Faktisk kan man sige, at han med sine valg af "rigtigt" og "forkert" afslørede en viden om, at den nazistiske virkelighed var fabrikeret af ideologer og politikere. Dermed er det bevist, at han løg bevidst som en strategi og ikke som en undskyldelig fejltagelse.

Den strategi virker i første omgang helt håbløs, fordi vi er vant til, at påstande underbygges med håndfaste beviser, statestik, verificerbare informationer eller troværdige vidner. Sådan opretter og fastholder man SANDHEDEN efter de gældende regler for diskussioner, og uden disse elementer  er der ingen sandhed, kun påstande. Sagen er dog den, at det, Goebbels gjorde, var at tilsidesætte alt dette og udråbe påstandene til SANDHEDEN. En diskussion med en person som Goebbels består ikke i en overvældelse af ham og hans lakejer med beviser, for de kan så let som ingenting blive fejet af bordet ved ikke at blive taget op, men af et væld af uunderbyggede påstande. Jeg kommer også i tanke om en bestemt Hitler-tale - og der er flere af samme type - hvor han går fra et væld af påstande om landets stormægtighed til et brøl: "SIEG HEIL!!!" Ingen stiller ham til regnskab for det, han påstår er "sandheden".

Goebbels havde en doktorgrad i teater- og litteraturvidenskab, der efter min mening må have forsynet ham med en del propaganda-værktøjer. Han fik forståelse for, hvad skuespil og litterære frembringelser kunne formidle og benyttede sig af virkemidler fra teatrets og litteraturens verden. Oprindelig ville han have været journalist og forfatter, men måtte i første omgang nøjes med en beskeden stilling i Dresdner Bank, som han oven i købet hurtigt blev fyret fra. I 1924 meldte han sig ind i Nazi-partiet, hvor han i begyndelsen optrådte som Hitlers rival, men et par år senere skiftede han over og blev en af hans allermest trofaste medarbejdere, idet han nu anså ham for at være genial. Hans eget geni lå i at omdefinere kendte sandheder, sådan at hvidt blev fremstillet som sort, og omvendt. Det samme kneb har man set i forbindelse med en nutidig politiker som Donald Trump og hans tilhængere.

Når Trump f.eks. bliver ved med at hævde, at han har frelst 2,2 millioner amerikanere fra Covid-19, og vi ved, at de forslag, han kom med, bestod i uvirksomme husholdningsråd, så ser vi det naturligvis som LØGN. Eftersom han og hans - efter vores opfattelse hjernevaskede - tilhængere ser alt gennem ideologiske briller, og vi ikke ser håndfaste beviser på de tiltag, han tilskriver sig selv, så klassificerer vi disse udsagn som LØGN. Sådan er det med meget af det, der kommer fra ham og hans tilhængere: påstande træder i stedet for beviser, men kaldes SANDHEDEN. Fidusen ved Goebbels- og Trumpmetoden er, at deres ordstrømme gør det umuligt at tjekke hver enkelt påstand, der derfor står uimodsagt. 

Den evige strøm af påstande kan vælte enhver bagover. Der er da heller ikke tale om diskussioner, hvor argumenterne fyger gennem luften, men rene floskler af propagandamæssig art. Smart, men ikke smart nok, for det er efterhånden klart, hvad han - og hans læremester, Goebbels - står for. Det er bl.a. det, der har fået ham banlyst fra Twitter, hvor han ellers slog sine folder før i tiden.

Skal man udsætte folk som Goebbels og Trump for løgnedetektorer? Det kan man jo nok ikke, men desuden ved man godt, at disse ellers ret smarte maskiner formentlig kun har en funktions-værdi på ca. 60-70%. Eksperter hævder faktisk, at en ganske almindelig blodtrykstest er mere sikker end en løgnedetektor, men at heller ikke det er sikkert. Hvordan skal man så afsløre løgnhalse? Tjah, der er vel ikke andet for end at følge med i deres forskellige påstande og råbe "STOP!" for hver beviselige løgn. Når man gør det, så forbløffes man dog ofte af de udsagn, man stilles over for. Det kan ligefrem virke, som om vi befinder os i hver sin alternative verden, hvilket selvfølgelig kommer af synsvinklen. Ret skræmmende faktisk ....


For sjov skyld kan man lege lidt med en hjemme-løgnedetektor, men den er kun legetøj. Et sjovt legetøj, men ikke noget man kan regne med, når det gælder om at finde frem til SANDHEDEN.


https://dingadget.dk/stodgivende-lognedetektor-hvem-lyver-mest 

 

https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-man-snyde-en-loegnedetektor 

 

https://www.hvidovrehospital.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/nyheder-fra-hvidovre-hospital/Sider/Derfor-er-det-svaert-for-hjernen-at-lyve.aspx 

 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/10-citater-om-sandhed-og-loegn 

 

https://www.jstor.org/stable/2745999 


Wikipedia 


lørdag den 16. oktober 2021

Pigen, der var ven med en morderisk kannibal


En yndig, ung pige med livet foran sig? Ja, oprindelig, men der kom en lille, grim og skravlet japaner ved navn Issei Sagawa (født den 26. april 1949) i vejen for hendes fremtid. Faktisk stjal han den, da han ikke bare tog hendes liv, men også spiste, hvad han kunne af hendes lig. 
 
 
Da den unge, hollandske pige Renée Hartevelt i 1981 blev inviteret på middag hos Issei Sagawa, der studerede litteratur i Paris, havde hun selvfølgelig ingen anelse om, at hun selv var hovedretten, og at han ville myrde hende for at få adgang til hendes døde krop. Grunden til at han valgte netop hende som mål for sine makabre tilbøjeligheder var, at hun besad de egenskaber, han selv vidste, at han manglede: skønhed og sundhed. Det kostede hende altså livet, at han nærede et stærkt ønske om at indtage hendes skønhed, vitalitet og energiske udstråling. 
 
Issei Sagawa blev ret hurtigt fanget, men ikke sendt i fængsel. Forbrydelsen var så bizar, at han uden videre blev indlagt på et psykiatrisk hospital, som han imidlertid hurtigt blev overflyttet fra til Japan. Her vidste de imidlertid ikke, hvad de skulle gøre ved ham, så utroligt nok slap han fra sin horrible forbrydelse uden så meget som et dask over fingrene. Den dag i dag lever han fri og frank i Tokyo og er faktisk blevet noget af en celebritet. 
 
 
Dette "mirakel" - eller snarere: denne skandale!!! - sikrede hans velhavende familie ham ved at skaffe super-advokater, der fik ham fri af retslige følger. At han senere i nogle af sine temmelig mange interviews har fortalt, at han kun fortryder, han ikke spiste Renée Hartevelt i levende tilstand, gør den bizarre skandale endnu værre. Manden kan desuden være en tikkende bombe, da han også har udtalt, at han vil gentage processen endnu engang, inden han dør, fordi "det var en skøn oplevelse". - Det tror jeg ikke, at Renée Hartevelt vil give ham ret i, for hun havde selvfølgelig sine egne drømme og ønsker for fremtiden, der bestod i noget andet end at ende som middagsret for en pervers japaner.

 

Ja, Issei Sagawa er ingen heman, og ja, han er sikkert lige så svag og sølle, som han selv mente, og som var noget, han ønskede at råde bod på ved at indtage den kvinde, der havde de egenskaber, han mente sig berettiget til. Han blev født for tidligt og har hele livet haft et meget skrøbeligt helbred. Dengang, nemlig i 1981, hvor han var 32 år gammel, ville han som sagt mæske sig i noget sundt og stærkt for selv at få de egenskaber, denne person udstrålede.

Den hollandske Renée Hartevelt, yndig og glad for et venskab, som hun ikke vidste var både morderisk og sindssygt. Man undrer sig over, at hun blev ven med en mand som Issei Sagawa, og om der virkelig ikke var tegn på, at han var "bad company".
 

Det er efter min mening helt utroligt, at morderen, der ikke bare tog en ung kvindes liv, men også skændede hendes lig, kan færdes ustraffet i sit hjemland. Efter min mening burde Frankrig, hvor forbrydelsen fandt sted, have sørget for, at denne kannibal blev straffet og/eller langtidsbehandlet på et psykiatrisk hospital, da det formentlig er der, han hører hjemme, formentlig resten af livet. Hans tvangstanker - eller fetich - om kannibalisme går tilmed helt tilbage til hans barndom, idet han i interviews har fortalt, at så langt tilbage han kunne huske, har han drømt om at indtage kød fra unge, stærke og smukke mennesker. Hans yndlingseventyr som barn var "Hans og Grethe", idet han åbenbart identificerede sig med skurken, dvs. heksen, der vil spises de eventyrlystne børn. Han bebrejder så absolut ikke disse eventyr for at sætte gang i hans kannibalisme, men påpeger, at der er blevet fyret op under den via medier, der fremstiller vestlige kvinder som f.eks. Grace Kelly som "appetitlige". Det er en lidt anden form for "victim blaming" end den sædvanlige, hvor morderen giver ofret skylden for sine egne voldelige tilbøjeligheder, men det ligner - og er lige så skør.

Der er flere grusomme billeder af Renée Hartevelts maltrakterede lig rundt omkring på internettet, men hun fortjener nu at blive husket som det, hun virkelig var, og ikke en middagsret for en pervers japaner: en smuk og glad pige med livet for sig ....


http://johnschop.nl/2010-01-13/bizarre-the-story-of-issei-sagawa



https://allthatsinteresting.com/issei-sagawa

 

https://www.lolwot.com/10-of-the-craziest-cannibal-attacks-ever/ 

 

https://www.buzzfeed.com/annakopsky/humans-eating-humans 





 
 
 
Wikipedia
 

De higer og søger i døde mennesker ....

Rembrandt: "Dr. Nicolaes Tulps Anatomilektion" 

For nogle kan tanken om en obduktion være meget skræmmende. Hvis den rammer én selv, ja, så er man jo allerede ved vejs ende - faktisk på den anden side af livets vej - og hvis det gælder en, man holder af, så føles det måske dybt krænkende at se vedkommende behandlet som et slagtedyr. Det legeme, man kender og har elsket, skal jo skæres op af mennesker, der ikke har de følelser for det, som man selv har. Oprørende! Ja, men måske nødvendigt til en diagnosticering af, hvad det var, der gjorde den dødes liv besværligt - eller direkte ubærligt - og dér tror jeg, at mange læger har fået sig en overraskelse, hvilket jo kan være godt for lægevidenskaben fremover ....

Farao Tutankhamons sarkofag undersøges af arkæologen Howard Carter, der fandt den i 1922 

Op igennem århundrederne har mange forskellige kulturer gjort meget for at bevare illusion om et evigt liv for afdøde personer, som de er knyttet til enten ved slægtskab, religion eller politik. Somme tider hang tingene ikke sammen, hvilket bl.a. kan ses af Tutankhamons tilfælde, for selv om den unge, døde farao havde siddet på tronen, siden han var 8-9 år gammel og var æret som guddommelig, så er der tegn på, at han blev myrdet, hvilket ærlig talt er temmelig respektløst over for en kongelig guddom. Større var respekten altså ikke, da det kom til stykket, men man må sige, at han fik en flot begravelse, der tilmed på en lidt bagvendt måde har sikret ham "evigt liv", nemlig som et kultur-ikon.


Sådan huskes han, men sådan så han ikke ud, for han havde forskellige genetisk betingede sygdomme og skavanker, der nærmest gjorde ham "vind og skæv". Det er der sådan set ikke er noget at sige til, da faraonerne var ekstremt indgiftede, Noget, der så først for alvor blev afsløret godt 3.000 år efter hans død i 1323 f.Kr..
 

Ak ja, den utrolig smukke farao fra mumiebilledet eksisterede ikke, hverken i livet eller døden. Noget af det, arkæologer og andre studsede over, var hans feminine former. Der var noget helt galt med den ægyptiske kransekagefigur!
 

Tanken om at noget som dette overgår en selv eller én, man holder af, er ærlig talt ikke rar. Det føles respektløst over for individet, om så det er aldrig så godt for videnskaben. Ingen af os kender den afbildede person, der udsættes for dette overgreb, og jeg mistænker, at det trods alt gør det tåleligt for os, men at vi ville hade, hvis det var én, vi kendte godt og holdt af. Nok har nutidsmennesker for ikke så længe siden set beviser på, hvor lidt nogen med en bestemt giftig og primitiv politisk overbevisning værdsatter medmennesker, men de fleste af os går ikke ind for den slags. For os er også et tilfældigt lig et menneske som os selv. Bunkerne af lig i kz-lejrene glemmer man ikke med det første, hvad enten man har set dem eller "bare" billeder af dem. Begge dele kan være direkte traumatisk.


OK, livet er slut, og man er havnet hos bedemanden, hvis man da ikke først skal obduceres, enten fordi man er et interessant medicinsk tilfælde, eller fordi man tydeligvis er myrdet. Det er dog forvirrende, at der her i landet åbenbart er to love omkring disse obduktioner. Den ene gælder Det Etiske Råds bestemmelser og den anden Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Nu diskuterer man afdødes rettigheder, for hvad nu hvis han/hun i sin tid ikke har givet lov til en obduktion? Skal man så kunne gøre det alligevel, f.eks. af "videnskabelige grunde"? Måske de efterladte bare ikke kan forlige sig med tanken om, at deres højt elskede børn eller forældre skal skæres op, men det er altså nødvendigt for at fastslå dødsårsagen? Er det så videnskaben eller de enkelte privatpersoner, der skal have det sidste ord?


Et højtideligt og traditionsrigt øjeblik

For mange ligger der nok et særligt problem i, at de som pårørende skal give tilladelse til en obduktion senest seks timer efter dødsfaldet. Man diskuterer nu, om det fortsat skal være sådan, eller om de efterladtes samtykke fremover skal regnes for helt irrelevant. Der er nemlig tegn på, at mange siger nej, fordi de ikke kan overskue sådan noget lige efter dødsfaldet. 
 
Tydeligvis et mordoffer, hvis død ikke kan bortforklares som ulykke eller selvmord
 
Personligt mener jeg, at er der tale om noget kriminelt, så bør hverken afdødes eller de efterladtes ønsker tages i betragtning. Er det til gengæld det, jeg vil kalde "medicinsk nysgerrighed", så er jeg ikke så sikker på, at en obduktion bør kunne finde sted uden afdødes tilladelse. Her mener jeg, at både videnskaben og de efterladte kommer til kort over for de ønsker, ejeren af det afdøde legeme er kommet med: dette er MIG, jeg ejer mig selv, og JEG bestemmer over MIG SELV ....
 

Ligrøvere på en natlig ekspedition after lig, de kan sælge

Eftersom reglerne for dette område formentlig vil blive lavet om, så kan jeg forestille mig, at der kan blive indført samtykkeregler for medborgere af en vis alder. Måske vi alle skal tage stilling til en evt. obduktion allerede som unge konfirmander .....