Anna Marie Hahn var en led kælling, der myrdede den ene gamle og mere eller mindre hjælpeløse mand efter den anden. Antallet kommer ikke op i de astronomiske højder som mange mandlige morderes kvindemord, men de (mindst) fem mænd, hun dræbte med gift for at kunne stjæle deres egendele, blev dobbelt forrådt af hende: hun spillede venligsindet, og de anså hende for at være en ven, der ville lette deres tilværelse i alderdommen. Lettet blev den, men kun for værdier og liv, så hun havde ingen rimelig grund til sine vilde protester imod den dødsdom, hun fik, for den var velfortjent, siden den nu var den højeste straf, dér hvor hun boede, og hun havde myrdet den ene gang efter den anden.
At dødsstraf i sig selv er noget, man kan diskutere for og imod, er en anden ting, for her gælder det noget andet: selve den kendsgerning, at ingen kommer herfra i levende live, og at vi alle "skylder Vorherre vor død". Det gjaldt også Anna Marie Hahn, selv om det tydeligvis kom bag på hende. Efter hendes begreber var den slag kun noget, der overgik andre, og ikke hende.
Man kan sige, at nogle lægger op til voldsomheder på grund af deres erhverv eller meget upopulære ideer, men de fleste har næppe forventet, at de ville blive myrdet. Mange af dem har sikkert heller ikke kunnet forestille sig, at de døde. De kan selv have dømt andre til døden eller nægtet at bevilge dem den benådning, der kunne have reddet deres liv, men at de selv stod for tur er nok kommet bag på de fleste, der ender livet på denne måde. Jeg vil tro, at denne overbevisning hænger sammen med denne type menneskers tendens til at se alt ud fra deres egne behov. Ud fra deres egen overbevisning er de, så at sige, "fredhellige".
Skuespillerinden Sharon Tate, glad og smuk, formentlig flere år før hun mødte Charles Mansons vanvittige tilhængere og mistede livet under deres mord-orgie. En mulighed, der sikkert slet ikke var faldet hende ind. Tværtimod har hun som gravid måske været så optaget af at skabe liv, at hun har følt, at hun i sin krop har repræsenteret livet som sådant. Noget, der formentlig kan give enhver en stærk fornemmelse af udødelighed.
En mig ubekendt myrdet kvinde ligger dér, bukket sammen og svinebundet. Retfærdigt???? Hvad havde hun gjort, for at ende sådan?????? Sagen er den, at der ikke er nogen retfærdighed i denne verden, kun en masse tilfældigheder, hvoraf nogle er gode for den enkelte - og andre ikke. Det svinebundne offer her er virkelig et offer, og tilfældet har ikke været hende nådig, men morderen har haft "en god dag" ...
I flere af de programmer, jeg har set om mordofre og deres familier, er
der én bestemt replik, der går igen: "Jeg fatter ikke, at det kan ske
for os. Den slags sker ellers kun for andre ...." Sagen er
den, at de fleste af os nok har den forkerte opfattelse af os selv og
den rolle, vi spiller her på jorden, at vi på en eller anden måde er
fredet. På en vis måde opfatter vi os selv som jordens centrum, og det er der altså ingen af os, der er. Dybest set er vi alle - lige fra den mindste myre til Albert Einstein - lige og uden nogen form for fortrinsret: naturen holder lige så meget med rovdyret som med det dyr, der bliver dets bytte, medens vi som mennesker ofte reagerer imod f.eks. "den stygge ulv", der dræber den søde, bløde og uskyldige kanin.
OK, der sker måske slemme ting for os, men egentlig opfatter vi det som en "fejltagelse" fra skæbnens side: den slags bør ikke ske for os, selv om det sker for andre. Det er interessant at høre og læse om mordere som f.eks. Anna Hahn, der på vej til deres velfortjente henrettelse, protesterer og kæmper imod noget, de ikke troede kunne ramme dem - eller som f.eks. den afskyelige Ted Bundy - forsøger at forlænge sin fængsling, da han jo er i sikkerhed i fængslet. Det, han lokker med, er nye oplysninger om forbrydelser, han har begået, men som efterforskerne mangler for at få et fuldt overblik. Afgjort en sølle, men forståelig taktik, der imidlertid ikke virkede i Bundys tilfælde, for den 24. januar 1989 oplevede han det, han havde forsvoret ville kunne ske for ham: henrettelsen!
Ja, slut-prut med den infame Ted!!!
At han også kommer ind i rummet med
den elektriske stol, hvid som et lagen og overhovedet ikke så fræk og
kæphøj som ellers er også et tegn på hans afvisning af det, der nu også
sker for ham: han - ligesom de mindst 36 unge kvinder, han har voldtaget og myrdet - skal dø, for han er hverken udødelig eller "Skæbnens yndling", selv om han troede det.
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2001-5/sygeplejerskers-deltagelse-i-henrettelser
http://www.annalsofcrime.com/01-03-2col.htm
https://thecinetalk.com/2021/06/08/diana-lovejoys-life-after-her-imprisonment-what-is-she-doing-now/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar