tirsdag den 12. oktober 2021

Hygge-sladder om afskyelige celebriteter

Spansk familie-scene med far (den spanske diktator/generalíssimo Francisco Franco Bahamonde: 1892-1975), datter, (María del Carmen Franco y Polo, bl.a. kendt under kælenavnet Carmencita Franco: 1926–2017) og mor (Carmen: 1900–1988)). Tilsyneladende efter den gængse skabelon for familier, altså bortset fra, at visse personer - bl.a. historikere - hævder, at rollerne var helt og aldeles anderledes. For det første påstår såkaldte "velunderrettede kilder", at Generalissimoen ikke bare manglede sex-lyst, men også, at han rent faktisk ikke kunne det, der skal til for at få et barn, fordi han havde fået en skade i lysken som 16-årig. 

 
Far og datter - eller onkel og niece?

Hov, jamen hvor kom Carmencita så fra???? Ikke fra hverken sin officielle mor eller far, for han kunne sandsynligvis ikke avle børn, og da ingen nogensinde har set hende gravid, så kan hun heller ikke være blevet mor. Sært???? Næh, for Generalissimoen havde en yngre, meget viril og sex-begejstret bror ved navn Ramon, og den såkaldte "velunderrettede kilde" påstår, at Carmencita var hans datter med en anonym - og på dette tidspunkt afdød - prostitueret. Denne yngre bror var en helt anden type end diktatoren Francisco Franco Bahamonde, som vi i daglig tale kalder "Franco". Hvor generalissimoen - ganske som brødrenes mor - var dyden selv, så var Ramon udsvævende som deres far.


Ramon Franco Bahamonde (1896-1938)

Sladder og løgne eller sandheden om Francos familie?????????? Og - hvad der er det vigtigste - betyder det noget, når man taler om en diktator, der ytrede sig på en afskyelig måde om det folk, hvis leder han var i 41 år, da han sagde, at han "såmænd gerne dræbte det halve Spanien for at sikre landet imod kommunismen"? Nej, hans politiske skurkestreger er det afgørende for bedømmelsen af ham, men derfor kan man jo godt finde det spændende (og underholdende) med lidt sladder om hans familieliv, da han jo som fascist og dermed super-konservativ gik ind for religion og de gamle familie-værdier med hjemmegående kvinder, der gik meget i kirke, og som havde mange børn. Selv kunne han altså kun præstere ét barn, der formentlig ikke var hans biologiske datter, men hans niece. 


Franco og hans brud, sagførerdatteren Carmen Polo, hvis familie ikke gik ind for deres ægteskab. Hendes far advarede hende således imod militærpersoner, (hvilket Franco jo var), der efter hans mening var "værre end torreadorer". Det afskrækkede ikke Carmen, og det var tydeligt, at da hendes mand kom til magten, nød hun den stilling, hun selv fik i det spanske samfund. Jeg husker således en bemærkning, som en spansk veninde kom med om fru Franco: "Det var hende, der havde bukserne på i det forhold, for hun styrede ham i et og alt." Interessant og samtidig sært, når man taler om en mand, der regerede sit folk med hård hånd, og som uden videre "ryddede ud" blandt dem, hvis de trodsede ham og hans politik, både før, under og efter borgerkrigen. Endnu en interessant detalje er dog fru Carmens lighed med hans strenge og dominerende mor .....

 I midten ses fru Franco og Argentinas præsidentfrue, Evita Peron, der besøgte Spanien i 1947 

Det fortælles, at generalissimoen Franco - til trods for visse fysiske begrænsninger - tydeligt viste sin betagelse af den smukke, unge og blonde Evita. Noget, der ikke huede hans kone, og der opstod derfor en vis rivalisering mht mode, udseende og udstyr mellem de to kvinder. På et tidspunkt iklædte fru Franco sig således en storslået pels for at demonstrere sin høje status over for Evita Peron. Det blev bemærket, og folk morer sig over det den dag i dag.

Spaniens mægtigste kvinde, Carmen Franco

At landet var ved at forbløde under og efter Francos borgerkrig har næppe givet hverken Carmen eller hendes ægtemand - den "store generalissimo" - søvnløse nætter. Han var snu nok til at holde sig ude af både Hitlers og Mussolinis forsøg på at binde ham til deres politik, for han havde sin egen, og den holdt han fast i. Efter et møde mellem Franco og Hitler sagde sidstnævnte, at han hellere ville have trukket tre tænder ud uden bedøvelse, end sidde i møde med Spaniens diktator. At kalde Franco for neutral under Anden Verdenskrig er en sær tolkning af det faktum, at han nød godt af forskellige foranstaltninger, som både Hitler og Mussolini hjalp ham med. Man kan måske mene, at han gjorde gengæld, da omkring 80.000 spanske frivillige sluttede sig til Hitlers styrke i Rusland, hvor mange af dem omkom eller blev taget til fange af russerne.  


Problemet med Franco demonstreres tydeligt i hans redigering af den propagandafilm fra 1940, han skrev manuskriptet til anonymt, nemlig "Raza" (dvs. race). Her hævdedes det bl.a., at fascisternes mål ikke var politisk magt, men nødvendigheden af at frelse Spanien. Ti år senere udkom filmen i en ny version, idet alle fascisthilsener var fjernet, og hverken amerikanere, republikanere, frimurere, etc. stod for skud, men kun kommunisterne, der altid blev fremstillet som det værste af det værste af den lille diktator.

Den såkaldte datter, Carmencita, har bragt ære over Franco-familien, dels ved altid at støtte sine forældre og ære deres minde, ligegyldigt hvad. Hun har været gift med Cristóbal Martínez-Bordiú, 10th Marquis of Villaverde, hvilket gjorde hende til prinsesse, fordi han selv befandt sig oppe i disse sociale lag. Han var dog også hjertekirurg, og i 1968 udførte han den første hjertetransplantation i Spanien. Ægteskabet fik dog en brat ende, da hun i 1978 forsøgte at udsmugle guld, juveler og medaljer, der havde tilhørt hendes far, men blev arresteret i lufthavnen. Kort efter blev hun og hendes mand separeret, og hun flyttede sammen med antikvitetshandleren Jean-Mari Rossi i Paris. Noget, der dog ikke har trukket fra i hendes popularitet blandt fascisterne. 

Francos udvalgte efterfølger var den unge spanske prins Juan Carlos, der var gift med den græske prinsesse Sophia. Da Franco døde i 1975, blev Juan Carlos lynhurtigt udnævnt til konge, og næsten samtidig gav han Carmencita en fornem titel som "Hertuginde af Franco". Det er dog intet imod den glædelige kendsgerning, at Spanien fik sit første demokratisk valg i 1977 ....
 
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar