En sød hund med en dejlig fyr: Ramsay Scrivo (1981-2014), der ligner en rigtig hyggelig bamsebjørn. Derfor er det også en underlig tanke, at den mand, vi ser her, endte i syv affaldsposer efter at være blevet myrdet og parteret, fordi det var lettere at håndtere for hans morder end et intakt lig. Inden mordet var han blevet fyldt med sovemidlet Xanax, da et tidligere mordforsøg med ildspåsættelse var mislykkedes, fordi han nåede at vågne, inden flammerne og røgen dræbte ham. Hvem i alverden kunne dog hade denne tilsyneladende søde og dyrevenlige fyr så meget, at han blev myrdet på en så ækel måde, at hans død blev afsløret af en forbipasserende motorcyklist, fordi han opdagede hans afhuggede hoved, da det var rullet ud af en efterladt skraldepose?
Det var dog formentlig noget andet, der drev hende til mord. Sagen var nemlig den, at Donna, der jo var blevet enke, havde fået kontakt med en tidligere kæreste, og at hun ønskede at satse på et nyt forhold i en anden delstat. Kæresten havde ikke direkte stillet krav om, at Ramsay blev efterladt, når hun flyttede ind hos ham, men det lå ligesom i luften, hvilket hun handlede på. Hun ønskede et nyt liv med en ny mand, og dér var den syge søn en alvorlig hæmsko. Man må dog spørge sig selv om, hvorfor hun ikke fandt en anden løsning, og hvordan i alverden hun kunne få sig selv til ikke bare at myrde ham, men også partere hans lig. Det virker umiddelbart ekstremt ondt, ja, direkte hadsk.
Obduktionen af ligdelene viste, at Ramsay først var blevet fyldt med sovepiller for derefter at blive kvalt, hvilket er en meget personlig mordmetode, fordi den indebærer en direkte fysisk kontakt. Hun må virkelig have været opsat på at skaffe sig af med sin syge søn, så hun kunne få en fremtid med sin kæreste.
I begyndelsen påstod hun, at han havde forladt boligen og derefter var forsvundet. Senere ændrede hun historien til, at en ukendt, maskeret mand havde tiltvunget sig adgang til huset og havde tvunget hende til at hjælpe sig med den myrdede Ramsays lig. Desuden havde han angiveligt holdt hende indespærret i fem dage. Overvågningskameraer rundt omkring i byen afslørede dog hurtigt, at den eneste, der færdedes med de store affaldsposer, der jo beklageligvis indeholdt hendes søns parterede lig, var hende selv. Poserne var blevet spredt rundt omkring, men blev altså opsporet, da motorcyklisten opdagede posen med det afsavede hoved, fordi det afslørede forbrydelsen.
Det, der ryster folk mest, er tanken om, at dette er en mor, der
myrder sit barn. Der er tale om en handling, man ikke tilskriver mødre,
men ikke desto mindre er der mange eksempler på kvinders mord på deres børn op igennem
tiden. Kvinder har i mange århundreder været i klemme socialt og økonomisk, hvilket har været drivkraften bag deres mord på uønskede, nyfødte børn, enten ved at de selv begår mordet, eller
ved at de overlader babyerne til såkaldte "englemagersker". De har følt sig
nødsaget til at skaffe sig af med en social byrde, der ikke i deres øjne er lig med et
velkomment, men kun et uvelkomment barn. Måske den lille er født efter en voldtægt eller bare
ikke er accepteret i det samfund, hvor kvinden hører til, og det har fået hende til at begå sin forbrydelse. Et af argumenterne for abort er jo netop, at kvinden kan afslutte disse uønskede svangerskaber uden at føle sig tvunget til mord på nyfødte, færdigbårne børn.
Som ventet fik Donna Scrivo en livstidsdom, hvilket da også virker rimeligt, men hvis man tænker videre over sagen, så er hun ikke bare en ond person, der myrder sin søn, men også en trængt kvinde, der bindes til et evigt moderskab for en søn, der er en stor, voksen og ofte voldsom mand. Det er afgjort slået klik for hende, men samtidig er det tydeligt, at mordet er planlagt: hun er fast besluttet på at gøre sig fri og få et bedre liv med kæresten og handler derefter. Noget, der heller ikke er populært i den gængse moderskabsmytologi, for dér forventes hun at ofre sig selv for sønnens skyld. En ulykkelig situation, der får mig til at tænke på det, Martha Smithy siger om kvinders liv den dag i dag: "Almost every story of maternal infanticide starts with 'the baby
wouldn't stop crying,' but the story is more than just bad or mentally
ill mothers who lethally assault their baby. The story is
about how hard it is to be a good mother in a society where women are
expected to raise their children in their spare time and with their
spare change. When I first began interviewing mothers who had
killed their infant, everyone viewed them as bad people. Spending time with them and intensively reviewing their stories made
me realize that, while they did a horrific thing, they are not bad, evil
people. This reduced the distance between good and bad for me. The
realization that these women weren't inherently evil then led to another
question: What could cause a normal person to kill an infant? Smithey's
answer: The unfair social conditions we've all been taught to accept as
normal." (: citat med div. EC-forkortelser)
https://today.ttu.edu/posts/2020/08/Stories/sociologist-studies-what-leads-mothers-kill-children
https://eu.freep.com/story/news/2015/06/30/donna-scrivo-murder-son-dismember/29509353/
https://disability-memorial.org/2014/01
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar