Ernst Moritz Hess
Det kom angiveligt som en stor overraskelse for den tyske jøde Ernst Moritz Hess, at en vis Adolf Hitler, der havde været korporal i Tysklands Kejserlige Arme under Første Verdenskrig, var steget til de højder, han nåede, da han blev kansler. Da Hess kendte ham, havde han været en underordnet officer i Det Bajerske Reserveinfanteri, Regiment 16, som han selv kommanderede. Efter Første Verdenskrig var Ernst Moritz Hess blevet dommer, men den tidligere korporals - og nuværende kanslers - forskruede fordomme imod jøder skabte mange problemer for ham i hans embede. Fordi hans mor var jøde, blev han nemlig også selv betragtet som hel-jøde, selv om han havde ladet sig døbe som kristen og var gift med en protestant. Den slags faldt nazisterne ikke for, for selv om der jo teoretisk set kunne være tale om en ægte religiøs omvendelse, så forandrede det selvfølgelig ikke "blodet" og dermed det, nazisterne forstod ved "race".
Hitler så tilbage på sin tid som soldat i Første Verdenskrig med en vis sentimentalitet, og han var meget stolt af det jernkors, han havde fået. Derfor forbandt han Hess med noget positivt og bad Himmler om at gøre, hvad han kunne for ham, efter at han var blevet overfaldet af nazi-bøller og desuden var blevet fordrevet fra sin bolig i Düsseldorf. Som det kunne ventes i denne jødefjendske tidsperiode i Tyskland havde han desuden været nødt til at forlade sit dommerembede, udelukkende på grund af sin jødiske baggrund.
Hitler (siddende yderst th) med nogle soldaterkammerater
Hess flygtede til Sydtyrol med sin familie, men indsendte en ansøgning om, at nazi-styret ville gøre noget ved den racemæssige klassifikation af ham og hans familie. Ansøgningen blev afvist, men det lykkedes ham dog at få nogle privilegier igennem såsom en delvis pension samt muligheden for at foretage udenlandsrejser. Efterhånden som nazisternes jerngreb styrkedes om bl.a. det geografiske område, hvor Hess og hans familie havde søgt ly, blev de nødt til at vende tilbage til Tyskland.
Hitler (th) med et par af sine soldaterkammerater
Fritz Wiedermann, der var Hitler’s personlige adjudant, gjorde sit bedste for at sikre Hess og hans familie, men denne særlige beskyttelse varede ikke ved. Havde Hitler glemt ham, eller rakte hans sentimentalitet ikke længere til som beskyttelse? Hvorom altid er så fik Hess i 1941 besked om, at han skulle sendes til arbejds- og samlingslejren for jøder, "Judensiedlung Milbertshofen", der var i brug mellem 1941-1942. Det var formentlig kun det faktum, at Hess var gift med en ikke-jødiskfødt protestant (måske med forbindelser??), der gjorde, at han ikke blev dræbt.
Hess blev regnet for at være en fuldblodsjøde på grund af sin jødiske mor, medens hans og hans ikke-jødiske kones fælles datter, Ursula, blev set som en såkaldt "Mischling". Begge kunne dog være blevet dræbt af racemæssige grunde, men overlevede imidlertid det nazistiske vanvid. Efter krigen blev Hess tilbudt sit gamle job som dommer, men takkede pænt nej, da han ikke ønskede at arbejde sammen med kolleger, der havde været en del af nazi-regimets lovsystem.
I stedet for at bestride de dommer- eller militærembeder, han før havde haft, gik han nu ind i jernbanedriften, som han engagerede sig så meget i, at han fik en medalje for sit arbejde. Han levede indtil 1983, hvor han døde i Frankfurt.
https://ww2gravestone.com/28319-2/
https://medium.com/the-collector/this-jew-had-hitlers-personal-protection-10b3b5f36340
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar