mandag den 11. oktober 2021

"Pres!!!"

Det er en underlig tanke, at hvert eneste af disse hatteklædte mande-hoveder engang poppede ud af en kvindes krop. Fødslens mirakel og alt det dér virker særlig (vid-)underligt, hvis man ser på det som en ganske normal, kollektiv oplevelse. Ingen, ligegyldigt hvilket køn eller medfødt gen-pulje, man tilhører, undgår denne oplevelse, for ingen føder sig selv. Der skal en kvinde til for at skabe disse hatteklædte herrer, og hver enkelt mor vil sikkert sagtens kunne genkende sin nyfødte baby i disse voksne mænd.

Nyfødt, et fuldbårent mirakel og tilsyneladende ikke særlig vild med at være blevet født efter ni måneders slid for den kvinde, der bar og fødte ham/hende. Nå ja, men fødslen er jo som sagt en selvfølge for hvert enkelt individs indgang her på jorden og bliver derfor til noget ret banalt, hvilket det ikke er i sig selv. Den lille nyfødte her er i hvert fald ikke imponeret, selv om han/hun har været udsat for en ret voldsom kraft på "397 pounds of pressure per square foot, or 2.8 pounds of pressure per square inch on her baby's head." Man kan godt forstå, at babyens hovedskal ikke er vokset sammen på dette tidspunkt af den lilles liv, for det ville sprænge den, eftersom der er tale om en voldsom fysisk påvirkning.

Et stolt øjeblik: tvillingesøstre føder et barn samtidig og på det samme hospital

Selve fødslen starter med veer eller vandafgang efter sådan ca. 37-42 ugers graviditet. Livmoderhalsen udvider sig til en 10 cm bred åbning. Ideelt set ligge fosteret - der snart bliver til barnet!!! - med hovedet nedad, da en sædefødsel kan være både vanskelig og farlig for mor og barn. Hvis alt går vel, så fødes barnet, og som et resultat af den kvindes anstrengelser, der bar og fødte den lille, har vi en fremtidig voksen samfundsborger for os. Ret utroligt, alt taget i betragtning, men sådan er det jo med det såkaldt "svage køn" ....


Jep, også seje fyre var engang en del af deres mors krop, og de lever kun, fordi ingen - heller ikke denne specielle kvinde - uddrev dem før tid. Særdeles fantastisk og mirakuløst, når man virkelig tænker over det, for det er ikke en proces, man har haft let ved at eftergøre med kunstige midler. Der er dog født et lam, der udviklede sig uden for sin mors livmoder, men ét lam er nu engang ikke en fåreflok ....

Processen er nemlig ikke noget, man kan gentage uden store økonomiske omkostninger og nye videnskabelige landvindinger, f.eks. i forbindelse med mennesker. Derfor bør man værdsætte hunkønsvæsener af alle arter langt mere, end tilfældet er. Det er faktisk rimeligt pænt af kvinder, at de overhovedet overvejer at tage del i ikke bare en fødsels-proces, men også sådan ca. 18 års pasning og pleje, før barnet regnes for fuldvoksent i juridisk forstand .... 
 

Kvinden blev i mange århundreder regnet for "svag" i forhold til manden, men det ved man nu, ikke er tilfældet. Mandens muskelstyrke er større end kvindens, men hun besidder en større udholdenhed end ham. I forbindelse med graviditet og fødsel præsterer hun desuden nogle fantastiske ting med sin krop, der modsiger tolkningen af hende som fysisk "svag".

Hvor latterligt! Jeg har set lignende fejltolkninger i forbindelse med rumfart, hvor der heller ikke er "uddrevne og flyvende uterusser". Tanken er grotesk og bygger ene og alene på dumme fordomme om kvinder.

https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2020/jun/27/parents-can-look-foetus-real-time-artificial-wombs-future

 

https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/graviditet-foedsel-og-barsel/Foedsel/selve-foedslen/Sider/selve-foedslen.aspx 

 

Wikipedia


Ingen kommentarer:

Send en kommentar