Lige for tiden er det moderne med en stor bagdel. Jeg tror, at det er reality-stjernen Kim Kardashian, der har været forbillede på området på samme måde, som Audrey Hepburn i sin tid fik skabt tynd-som-et-kosteskaft-trenden. Før det tynde look, var begrebet "en smuk pige" lig med en kvinde med tydelige ottetals-kurver, der måske nu vil blive set som "deller". Sådan en anerkendt og beundret skønhed fra tidligere tider vil nemlig muligvis blive anset for "buttet" eller direkte "tyk" af nutiden, for hun bliver bedømt ud fra modedirektiver, der ville have været hende og hendes samtidige fremmede. Meget uretfærdigt faktisk ....
Annoncerne svinger med moden, og vi lader os ofte rive med af deres lokketoner. At få opmærksomhed af det modsatte køn regnes jo for "livets salt" af de fleste. I virkeligheden er modens levetid af ret begrænset varighed, og inden længe kan trenden svinge fra numser til barme, sådan som det var før de supertynde modellers tid.
Én ting er den synlige del af kroppen og dens former, noget andet det, der stadig gemmes bag tøjet af såkaldte "anstændighedsgrunde". Mænd kan drømme om at få en større penis, og der er formentlig også "kure" og teknikker, der foregøgler dem, at der er midler, der kan give dem lige præcis det, de ønsker. Baggrunden for dette ønske er, at en sådan stor legemsdel repræsenterer en høj grad af "maskulinitet". Disse mænds ideal er måske pornostjernen John Holmes, hvis organ med sine 38 cm blev regnet for enormt. Denne naturens gavmildhed gav ham imidlertid problemer med tyngdekraften, selv om han nåede at indspille mange porno-film, før organet skvattede endeligt sammen.
John Holmes
Hvad kvinders nedre dele angår, så er der kulturer, hvor hymen regnes for et must: jomfrudom er vejen frem for en ærgerrig pige, og er den mistet før brylluppet, så er gode råd dyre. Faktisk i bogstaveligste forstand, da kun velhavende kvinder har råd til en hymen-rekonstruktion, der kan give dem den tabte mødom tilbage. I vores vesterlandske kultur har en hymen ikke den store betydning, men det har den som sagt nogle andre steder på vor fælles planet, så nogle speciallæger lever fedt af at rekonstruere den hos bekymrede piger af anden etnisk oprindelse.
Alt det der med "hymens lænker" er for os at se noget fortidigt vrøvl, og der er såmænd også visse diskussioner, om hvorvidt der overhovedet findes sådan et indre fysisk "låg", der sladrer om tidligere erfaringer ved ikke at reagere, som myten foreskriver, nemlig ved at bløde. Eftersom det drejer sig om noget indvendigt, kan der sikkert snydes med tilstedeværelsen på både den ene og den anden måde, da ingen umiddelbart har set den. For mig at se skaber dette en naturlig forskel på det synlige og det usynlige, idet det gør hymen-rekonstruktioner til en unik operation.
Hvad det ydre angår, så kan ALT tilsyneladende "forskønnes", så de forskellige legemsdele lever op til modens krav. Fjern fedt, få fedt - nemlig i form af Botox - stram eller løs op, men gør noget, for ellers forbliver du "grim". Egentlig en ret grov påstand om noget, der reelt set dikteres af moden i stedet for af funktionen.
Jeg er f.eks. ikke vild med de tatoveringer, der er blevet moderne til alle køn, selv om nogle af dem kan være virkelig flotte. De er skabt som følge af en modedille, og om nogle år forkastes de såmænd nok for en ny bølge af skønhedsdiller, for så skal man nok være glat uden "kruseduller" af nogen art. Når/hvis det sker, vil der være mange, der forsøger at få dem fjernet, hvilket er lettere sagt end gjort, især når det gælder de tatoveringer, hvor der er rigtig mange farver ....
Jep, mere intimt end dette kan det næsten ikke blive, for her fokuseres der på synlige, men - af "anstændighedsgrunde" - skjulte områder. Ikke bare den stort set usynlige vagina med hymen kan få en omgang under kirurgens kniv, men også de ydre dele af kvindens kønsorganer, nemlig det, man kalder vulva.Nogenlunde sådan ser en kvindes vulva ud. Det er den, manden møder, og som mange har farverige og ikke altid smigrende navne for. Ét af disse går på, at vulva ligner "en dårlig østers", og at den "lugter af fisk". Til det kan jeg kun sige, at hvis dette er tilfældet, så ville den naturlige reaktion fra manden være et begejstret udbrud, for begge dele har afgjort den naturgivne funktion at lokke ham til.
Desværre er der mange mænd, der udbreder sig om, "hvor ulækker og ildelugtende" dette fantastiske organ er, vel at mærke uden at vedkende sig homoseksuelle tendenser. For mig er det et bevis på, hvor forkvaklet både de samt kønslivet i patriarkatet er. Det triste er, at det er kvinders selvopfattelse også. Mange opfatter deres kønsorganer som meget problematiske, fordi de ikke er tro kopier af venindernes. Det, der støder dem - og formentlig også deres mand eller kæreste (?) - er ofte "hængende skamlæber", hvilket selvfølgelig er lige præcis det, de specialiserede kirurger står parat til at fixe for en pæn sum penge.
Det stødende objekt er de indre skamlæber, der omkranser indgangen til skeden/vagina. Mange kvinder føler, at netop deres er grimme og frastødende, fordi de forekommer dem alt for store. Kirurgerne vil gerne have sådanne patienter, hvilket dog ikke beviser, at de anstødelige læber er "forkerte" på nogen måde. Det er trist, at kvinder evig og altid skal præpareres med forestillinger om, at de ikke slår til, er grimme eller "forkerte", for det er en løgn, der er med til at fastholde et system, der burde have været styrtet for længe siden. Ergo, damer, det er noget fis, og det burde ikke influere jer og påvirke jeres dømmekraft.https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyt-projekt-kvinder-faar-maalt-skamlaeberne
https://www.self.com/story/labia-surgery-facts
from-current-premisesand-needs-your-help
https://www.nhs.uk/conditions/cosmetic-procedures/labiaplasty/
https://www.mycme.com/courses/breast-implant-illness-whats-the-evidence-7558?utm
https://politiken.dk/kultur/art4899128/35-cm-i-frit-fald
https://mylooks.dk/behandlinger/ny-m%C3%B8dom-hymenrekonstruktion/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar